Skrevet Simon Griis

Hvor er du fra?
Hvor går du hen?
Spændende er det, at lægge mærke til at Ny testamente begynder med og slutter med navnet Jesus. Han er i sandhed den første og den sidste, begyndelsen og enden, alfa og omega, den som er, som var, og som kommer. Han er den Almægtige!
Se, han kommer med skyerne, og alles øjne skal se ham, også de, som har gennemboret ham …
I ham findes hele guddomsfylden. Al Guds frelsesplan er fuldt åbenbaret i Kristus, og indeholdes i det Nye testamente fra det første Jesus! Til det sidste Jesus!
I NTs begyndelse står der således:
”Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn”
Matthæus 1.1
Og i Johannes Åbenbarings afslutning kan vi læse:
”Han, der vidner om dette, siger:
”Ja, jeg kommer snart.”
Amen, kom, Herre Jesus!
Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Johannes Åbenbaring 22.20-21
Det er spændende, at åbenbaringen om frelsen er indkranset og afgrænset i Jesu navn! Spændende er det også, at man faktisk kan koble to store spørgsmål, stillet i Ny Testamente, til de to gange, Jesu navn nævnes, et spørgsmål til hver gang.

Læs mere

Skrevet af Esben Kristensen

“Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by, og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.” Fra Lukas Evangeliet kap. 10 v.1-12.

”At gå med bud for Ham” Som jeg gennem tiden har hørt mine foresatte udtrykke sig, når De har fortalt om det at modtage en kaldelse fra Herren, til at bringe Evangeliet til verden, har talt til mig på en ny måde…

Jeg læste for 2 uger siden, selvsamme skriftord, lige inden jeg gik i seng – og for mig personligt – tænkte jeg, at 2020 måtte blive et år, hvor netop ovenstående skriftpassage, skal have lov til at tale og påvirke retningen af min åndelige vej med Herren. Et slags åndeligt kompas – min sekstant på livets oprørte hav!

Læs mere

Skrevet af Michael Dalsti

“Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tro på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johannes 3:16

Det fortælles, at “menneskefiskeren” D. L. Moody en dag fik besøg af en mand, som havde en ung ex-fange med. Den unge kriminelle ville egentlig ikke ind og besøge evangelisten, men Moody sagde: “Bring ham ind!” Han gav ham hånden og sagde, at han var glad for at se ham. Han inviterede ham ind til sin familie og præsenterede ham som sin ven. Moodys datter gav ham en hjertelig modtagelse, da hun fik at vide det var farens ven og den unge mand begyndte at stortude og hans hjerte blev brudt.

Læs mere

En prædikants pagt og bøn.

Dette kapitel blev skrevet i 1950 og er blevet gentrykket flere gange og har fået en bred udbredelse.
Dette er en bøn af en mand (A W Tozer) som er kaldet til at være et vidne for folkene. Dette er hvad han sagde til Herren, den dag han blev viet til tjenesten. Efter at de ældste og tjenerne havde bedt og lagt hænder på ham, trak han sig tilbage for at møde sin Frelser i det skjulte og i stilheden, længere end hans velmenende brødre kunne føre ham.

Han sagde: O Herre, jeg har hørt din røst og jeg var bange. Du har kaldet mig til en ærefrygtindgydende opgave, i graven og i nødens stund. Du har i sinde at ryste alle folkeslag og jorden, og himlen også, for at de ting som er urokkelige må bestå.
O Herre, min Herre, du har bøjet dig for at ophøje mig til din tjener. Ingen mand har nogensinde taget denne ære for sig selv, undtaget ham der var kaldet af Gud, ligesom Aron blev det. Du har viet mig, dit sendebud til dem som er genstridige af hjertet og er tungnemme. De har forkastet dig, Mesteren, og det kan ikke ventes at de tage imod mig, tjeneren.

Min Gud, jeg vil ikke spilde tid med at græmmes over min svaghed, eller min uværdighed til dette hverv. Ansvaret er ikke mit, men dit. Du har sagt, “Jeg kender dig; jeg har indviet dig; jeg har helliget dig,” og du har også sagt, “Du skal gå til alle jeg sender sig, og hvorhen jeg end befaler sig, der skal du tale.” Hvem er jeg, at jeg skulle gøre indsigelser imod dig, eller betvivle din suveræne bestemmelse? Beslutningen er ikke min, men din. Lad din vilje ske, Herre. Din vilje, ikke min, må den ske.

Læs mere

Skrevet af Michael Dalsti

Hans tro bygger på Jesu guddommelige karakter og ikke på verdens kundskab.

Han er død med Kristus, men er mere levende end nogensinde og forventer at leve evigt! 

Han har mistet sit eget kødelige liv, og fået Kristuslivet i stedet.

Han er sat med Kristus i det Himmelske, men vandrer alligevel på Jorden.

Han er født p Jorden, men har alligevel hjemme i Himmelen.

Han er som en nathøg, gumpetung på Jorden, men føler sig hjemme højt oppe i det himmelske; på samme måde er den kristne ikke på hjemmebane i verden, men kun der hvor den Himmelske Ånd råder.

Den kristne lærer hurtigt, at hvis han skal leve i sejr, skal han ikke følge menneskelig logik.

Han mister sit liv, hvis han prøver at bevare sit eget ego-liv

Han oplever, at det går ned, ned, ned og dette bringer ham op i åndelig forstand; men hvis han nægter at give afkald, s mister han den åndelige velsignelse.

Han er stærkest når han er svag (2. Kor. 12 om den indre korsfæstelse).

Læs mere

Skrevet af Simon Griis
(Jeg undres, kunne det være ..?)

I 2. Korinther 12.7-9 fortæller Paulus om en torn i kødet, som er
blevet ham givet, for at han ikke skal hovmode sig af de store
åbenbaringer, han har fået fra Gud.

Paulus afslører ikke for os, hvad tornen er, og hvad den gør ved ham,
og denne torn er måske det objekt i Bibelen, som har skabt allerflest
spekulationer, gætterier, og forklaringer, næstefter Pagtens Ark i
Tabernaklet.

Men jeg undres. Siger Paulus alligevel ikke, hvad denne torn er? Jeg
synes jo, det fremgår klart af teksten, så hvorfor spekulere?

Paulus forklarer os, at det er en torn, som er ”givet” ham med det
formål, at han ikke skulle hovmode sig. Tornen er en Satans engel, som
på den ene eller den anden måde har forvoldt hans liv og tjeneste
pinsel.

Paulus har tre gange bedt Herren om at tage denne byrde fra ham, men
hver gang har han fået det svar, at Guds nåde er ham nok, og at
Herrens kraft udfolder sig helt i Paulus’ magtesløshed.

Spekulationerne har været mange. Nogle har gættet på at Paulus har
lidt af epilepsi eller malariafeber, andre at han havde en eller anden
form for talehandicap, og andre igen, at han led af en sygdom, som
gjorde ham frastødende og afsondrede ham socialt.

Læs mere

Af Simon Griis

Danskerne har ikke længere blot ondt i kroppen
eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet.

I løbet af de første 50 år af det 20 århundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bekæmpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag er fri for. Efter 2. verdenskrig oplevede sundhedsvæsenet og medicinalindustrien en voldsom vækst i nye midler og behandlinger af sygdomme og lidelser. Dette førte i de næste årtier til, at flere og flere gammelkendte sygdomme kunne kureres. De store videnskabelige fremskridt medførte et håb om, at det faktisk var muligt, ved videnskabens hjælp, at nå et niveau i behandlingen, hvor størstedelen af lidelse og sygdom kunne elimineres.

Videnskaben blev det store håb, og nogle mente, at Gud ville blive overflødig, når videnskaben på et tidspunkt i nær fremtid ville udrydde al sygdom.

Men det gik ikke helt som specialisterne profeterede. I stedet for infektionssygdommene kom andre problemer. Fra halvtresserne og frem til i dag er de såkaldte velfærds- og livsstilssygdomme været i kraftig stigning.

Læs mere

Skrevet af Morten Kilsholm

”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Læs mere

– og karismatiske forkynderes fald 

(Skrevet af Simon Griis)

Hver gang en fremtrædende karismatisk forkynder falder i synd – det være sig herhjemme eller i det store udland – er der altid tilhængere, fans, og følgere, som præsenterer eksempler fra Bibelen som understøttelse af deres krav til den brede kristenhed om at anerkende, at den faldne tjener genrejses og genindsættes med fuld autoritet i sit tidligere hverv. Det skete med Todd Bentley, det sker mange gange, og det sker også i Danmark.

Det er klart, at tilgivelse og kærlighed er fundamentet for al tjeneste. Det er også klart, at accept og genindsættelse kan ske. Men det er en fejl at tro, at den slags mekanismer kan ske pr. automatik, bare fordi man kan citere et skriftsted. Der er omstændigheder og betingelser, som må være til stede for genrejsning og genindsættelse.

Én ting er at tale om tilgivelse, men de kræver betingelsesløs anerkendelse og accept af en fuldstændig genindsættelse i forkynderembedet. De kræver tillid, og de gør det med Bibelen i hånden.

Læs mere

Skrevet af Simon Griis

Jeg tænker ind imellem på, hvor meget vi går glip af, hvor ofte vi misforstår, og hvor tit vi ikke når Guds fulde vilje med vore liv, fordi vi ikke spørger, når vi læser Bibelen.

Vi kommer til at lægge vægt på de forkerte ting, vi forstår ikke den virkelige mening, vi når ikke til erkendelse af det egentlige, det væsentlige, fordi vi kun når halvt hen i teksten, når vi læser Bibelen, uden at se, hvad det egentlig er, Gud vil. I værste tilfælde spilder vi hele vort liv på de forkerte mål. Og hvem ønsker at spilde sit liv?

… alt dette kun fordi vi aldrig spørger, når vi læser.

Måske forstår du ikke lige, hvad jeg taler om, men jeg kan give et par eksempler. Vi kan tage brevet til Kolossenserne 1 og brevet til Efeserne 4.

I Kolossenserne 1.9 står der:

”Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje”

Læs mere

Skrevet af Morten Kilsholm

” Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal i kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?… …Ikke enhver, der siger til mig: ‘Herre, Herre!’ skal komme ind i himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ‘Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ‘Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I som øver uret.’” Matt. 7,15-16+21-2

Herren har her et alvorligt budskab til os som vi bør tage os til hjerte og ikke bare lade gå hen over hovedet på os fordi det ikke kildre vores øre eller smager en anelse bittert.

Der kunne tages fat i mange ting i denne tekst, men der er noget her som har ligget mig meget på hjertet i den sidste tid. Det er min oplevelse at der ofte er stor forvirring omkring hvordan vi skal forholde os til Åndsmanifestationer.

Nogle tager disse manifestationer som Herrens bekræftelse af deres tjeneste og at Herren er med dem, andre igen mener at det er det rene sværmeri – og atter igen, andre ser det som Herrens suveræne virke i menigheden igennem ufuldkomne mennesker.

Læs mere

Artikel af Morten Kilsholm

“Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror.”

Rom.10: 2-4

At være nidkær for Gud er godt, men ikke uden forståelse. Det var dette, jøderne gik fejl af i deres gudsdyrkelse. Men hvad var det de ikke havde forstået?

Det, som jøderne ikke havde forstået og som vor tids selvretfærdige ikke har forstået, er som Paulus skriver “retfærdigheden fra Gud”. Han skriver, at fordi de ikke har forstået dette har de ikke “bøjet sig under retfærdigheden fra Gud”.

Hvad vil dette sige?

Læs mere

Skrevet af Willy Griis

Vi er i åndeligt mørke og stagnation i Danmark. Frafaldet iblandt de kristne er så dybt, at mange ikke længere kender forskel på Åndens bevægelse og kødets begejstring. For ikke at tale om de, der er bange for al slags bevægelse og helst ser, at ethvert kristeligt møde udvikler sig til et tørt foredrag, som ikke engagerer tilhørerne. Jesus siger i Johs. 6-63: “Det er Ånden, som gør levende; kødet gavner intet De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv”. For det menneske, som er i vækkelsens ånd, er Gudsordet blevet levende. Bibelen er ikke længere en død bog, men en levende virkelighed, som sætter sit præg på et sådant menneskes hverdag. Det åndeligt levende menneske har forstået det, som Paulus fremhæver i Ef. 6-17, at Åndens sværd er Guds ord, og gør brug af dette Åndens sværd i sin dagligdag.

Læs mere

I årene 1857-58 gik der en mægtig vækkelse hen over store dele af de forenede stater. Man plejer at kalde den “Bønnevækkelsen i 1857”. De omstændigheder, hvorunder den opstod var, menneskelig set, ikke gunstige. Forskellige tildragelser både på det åndelige og politiske område talte om dybt forfald. Men netop da kom Gud og greb ind, så der indtraf en stor forandring til det bedre.

Læs mere

Skrevet af Willy Griis

Det moderne menneske af i dag frygter en bunke onder, er bange for mange forskellige farer, som det mener at kunne se overalt i sit liv. Men frygten for DEN ONDE, som er den virkelige fare, er bortelimineret fra det menneskelige sind. At påvise Djævelens virkelighed er ikke det samme som at forøge frygten, men at sætte frygten i det rigtige forhold og derved igennem Bibelens befriende budskab finde sejr over den ondes anslag. Du er aldrig i større fare, end når du tager fejl af retningen, hvorfra faren kommer. Da anspænder du dig af al kraft for at forsvare dig i en retning, medens fjenden kommer fra en anden retning og kampen er tabt på forhånd.

Læs mere

Skrevet af Simon Griis

“Den vide jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle folkenes slægter skal tilbede for hans åsyn; thi Herrens er riget, han er folkenes hersker… Thi han greb ind!”

Salme 22
David har skrevet tre salmer, som aftegner vores liv med Kristus. Det er salme 22, 23 og 24, som hører sammen i et hele. Vi kender de to første så godt. Salme 22 fortæller os om korset, og Kristi værk her. Om hvordan Guds Søn led for os, for at vi kunne få evigt liv. Ved første øjekast ser vi, at David synger om sig selv og sine egne lidelser. Men ved nærmere eftersyn opdager vi, at salmen går videre og begynder at tale om ting, som David aldrig selv har oplevet. Den taler om en Guds tjener, som engang skulle lide døden på et kors – en henrettelsesmetode, som David ikke kendte til i sin egen samtid, men som ville blive brugt i romerriget 1000 år efter Davids tid. Salmen er utrolig nøjagtig i sin forudsigelse af de hændelser, som omkransede Kristi korsfæstelse. Selv sådanne detaljer som, at de romerske soldater kastede lod om Jesu klæder og at tilskuerne opfordrede Jesus til at frelse sig selv, er med i salmen.

Læs mere

Skrevet af T. Austin-Sparks
Da Gud drev mennesket ud af Edens have, drev han mennesket bort fra sit ansigt, og siden da har intet menneske nogen sinde set Guds ansigt. Men mennesket længes altid efter Guds ansigt! Læser vi Bibelen igennem, ser vi, at de rigeste velsignelser, mennesket har modtaget, og de dybeste længsler, menneskehjertet har huset, altid har haft med Guds ansigt at gøre. Hvor ofte hører vi ikke dette suk til Gud: »Lad dit ansigt lyse over os – lad dit ansigt lyse over din tjener« (Salme 4:7 og 31:17)? Der gives intet større lys, end når Guds ansigt lyser over et menneske, og der er intet dybere mørke, end når Guds ansigt er vendt bort fra os.

Læs mere

Skrevet af Morten Kilsholm
“Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” (Ef.2,10)

Herren har sin egen vidunderlige måde at føre sine børn hjem til himlen på. Det er en vej, hvorover der hviler en herlighed, som vi mennesker ofte ikke altid har øje for. En herlighed, der enten bliver til frelse eller dom for de mennesker, vi møder.

Læs mere

Skrevet af Michael Dalsti

“…du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed.” Salme 73:24

Hvilken forløsning disse ord rummer. Asaf har i den foregående vers beskrevet hans kødelige tanker og hvordan de ledte ham til fald – hvordan han var misundelige på de vantro, der lever uden håb, men som nogle gange lever i vellevned, dvs. den velsigelse der hører denne verden til.

Læs mere

Skrevet af Sadhu Sundar Singh

“Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt”.1.Kor. 13:4-7

Gud er kærlighedens kilde. Tyngdeloven, der virker i den synlige verden, er så at sige kun en genspejling af den åndelige verdens tyngdelov, der er kærlighed, og hvis kilde Gud er.

Magneten tiltrækker ikke stålet, fordi dette er ædelt metal, men fordi det ejer den evne at kunne tiltrækkes. Den tiltrækker derimod ikke guldet. Guld er et ædelt metal, men det besidder ikke den egenskab at kunne tiltrækkes af en magnet.

Læs mere

Skrevet af Willy Griis

Joh. 3-3:” Jesus svarede og sagde til ham: sandelig siger jeg dig, ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny”.

Mange mennesker mener at vide noget om Guds rige ligesom Nikodemus. Han vidste mere om Guds rige, end de fleste gør, han var lærer i Israel. Hele sit liv havde han tilbragt med studier i Guds ord, og som rådsherre levede han et eksemplarisk liv, der skulle være et eksempel og en anskuelsesundervisning for Israels befolkning. Nu mødte han Jesus, som forkastede hele hans viden og alle hans eksemplariske kærlighedsgeminger, han havde udøvet.

Læs mere

Artikel af Willy Griis

Mange mennesker har igennem længere tid bedt til Gud om helbredelse for deres legemer, fordi de tror at Gud både kan og vil helbrede. Dog er resultaterne udeblevet til stor skuffelse for de bedende. Det er rigtigt, at Gud vil helbrede enhver syg, der står i Sal. 107 vers 20 (Gud) sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven. Vi ser her, at der er lægedom i Guds ord, derfor er det meget vigtigt for os at forstå, hvordan Gud helbreder ved sit ord.

Læs mere