Mange taler om det uforståelige ved Treeningheden – måske kan vi komme det lidt nærmere 😊

Hør denne prædiken og få et trosopbyggende og tryghedsskabende indblik i Guds evige kærligheds-natur!

Gazellen er et billede på den der har fodfæste, selvom du står på afgrundens rand og alt i dit liv virker umuligt.

Når livet går skævt, er det godt at have sit FODFÆSTE i Herren. Paulus kender det, David kender det…

Bibelen er fuld af hverdagsmirakler. Vi skal have de rigtige tanker om Jesus – han vender ikke ryggen til den der segner under byrden og siger ”jeg kan ikke” (anfægtelser) – han siger min byrde er let (i Kristus).

Vi ser i denne prædiken på hverdagsmirakler i Apostlenes Gerninger, Jobs Bog og Salmernes Bog.

Et eksempel – Zions Vises Protokoller er et falsum skrevet af ukrainere for den russiske zars efterretningstjeneste i slutningen af 1800-tallet, bl.a. inspireret af et satirisk skrift af franske Maurice Joly (som dog skrev om Voltair m.fl. oprindeligt).

Protokollerne miskrediterer jøderne ved at hævde eksistensen af en jødisk sammensværgelse om at overtage verdensherredømmet; en konspiration Adolf Hitler troede på, og protokollerne var med til at danne grundlag for den nazistiske ideologi.

Handling i bogen: Jøderne arbejder på at få en ny Kong David på tronen, som skal styre hele Verden.

Hvorfor er der (også i vor tid) dette urimelige had til jøderne? Lyt til denne aktuelle prædiken og blive klogere.

Vi lever i en stresskultur, hvor selvhjælpsbøger er benzin på bålet. God psykologi kan hjælpe mennesker med at tackle deres hverdag. Men psykologien er begrænset.

Paulus peger os i en anden retning, hvor der er plads til bøn og vækkelse, og hvor vi ledes ind i et paradoksalt liv.

Et liv der, på den ene side, opfylder vores længsler om det enkle, fredfyldte liv, men som samtidig er et liv i Helligåndens fylde, hvor vi ligesom disciplene i Bibelen, oplever glæde, kraft, bønnevækkelse og et inspireret trosliv ud fra Guds Ord.

Forberedelsen af denne prædiken har været anderledes – uanset hvad jeg slog op i, så passede det ind i min prædiken. Jeg fandt en bog – det passede ind i det jeg havde fået lagt på hjertet. Jeg ledte efter noget om kong David til min kone.

Det passede også ind. Så så jeg en videoprædiken – ja, det passede også ind. Budskabet er også vigtigt – nemlig, hvordan leder og bruger Herren Jesus sine tjenere og børn.

Det gælder dit hjerte, dit bønneliv, din meditation over Guds Ord.  Sidde ved Jesus fødder først, dernæst vandringen og endelig det at stå og stå imod.

Da den gode bibellærer Poul Madsen oversatte Watchman Nees berømte bog fra 1957 om Romerbrevet, begik han en stor fejl.

Han oversatte originalens titel “The Normal Christian Life” med “Det Rige Kristenliv,” og gjorde dermed den vigtigste pointe, nemlig at hellighed hører til et normalt kristenliv, mindre tydelig.

Hellighed er noget man modtager ved åbenbaring og tro fra Helligånden, nøjagtig som frelse. Derfor kalder man det også ”den 2. velsignelse.” Det kan ikke blive mere normalt for den genfødte.

Jesu værk på Korset påvirkede ikke Guds kærlighed til os. Det hævede ikke kærlighedstemperaturen med 1 grad! Det åbnede ikke en ny kilde af nåde og barmhjertighed i hans hjerte.

Han havde allerede elsket os fra evighed af, og derfor udtænkte han Jesu forsoningsværk – Korsets sejr.

Du burde vågne om morgenen og sige som kong David – jeg er underfuld skabt (Salme 139) og jeg vandrer i tro og han har fantastiske planer for mig (Ef. 2) – for at jeg kan give velsignelsen videre til andre mennesker.

Vi ser ikke efter Antikrist, men efter Jesus Krist! Ligesom Paulus og de gamle troshelte.

Den syriske kirkefader Efraem af Nisibis, der levede mellem 306-373 e. Kr., siger: ”For alle Guds hellige og udvalgte skal samles, før Trængslen som skal komme, og bliver taget op til Herren, for at de ikke skal se den forvirring som skal overvælde verden, pga. vor synd.” Nisibis prædiken havde overskriften ”Om de sidste tider, Antikrist og Verdens ende.”

Når vi ser tidens tegn i vor tid, så ved vi at Antikrist snart træder frem. Men inden han kan træde frem – er vi jo rykket bort i et nu. Jesus kommer snart – er du klar?

Den danske pinsepioner Anna Bjørner afsluttede alle sine prædikener med alle vækkelseskristnes forventning om, at ”JESUS KOMMER SNART”.

Hvordan ser det ud i dag – findes den forventning stadig i menigheden, og hvordan er det med dig selv?

Bortrykkelsen (på græsk harpazo) er Pauli undervisning om hvordan Jesus, som han selv lovede disciplene (Joh. 14), skal komme igen og tage os med – i et nu. Paulus siger – det vil være langt, langt bedre for os – så derfor må det være vores trøst og SALIGE HÅB.

I lang tid forkyndte Samuel Chadwick om Lazarus, og om hvordan hans opvækkelse fra de døde, fik mennesker til at komme til tro. De strømmede til, så de religiøse blev jaloux.

Mennesker ville ikke se Jesus, men de ville se Lazarus der havde været død (men nu var opstanden), og når de så hvad Jesus havde gjort – kom de til tro!

Beretningen om Lazarus der bliver oprejst fra de døde af Jesus (Johannes kap. 11-12), viser os nogle åndelige sandheder. Sandheder om hvordan Herren drager os ind og gør os til “ubegribelige kristne.” Mennesker der lever et paradoksalt liv og et lykkeligt liv – i Kristus!

Hvorfor holder vi påske?

Det er herligt med ens unger, og alle deres hv-spørgsmål. “Hvorfor holder vi påske, far?”

Man kan tale meget og længe om påske, men hvis vi skal se på det mest centrale, så bliver det i korte træk om to centrale skikkelser i Bibelen – Jesus selv og om Moses.

Vi skal se på påske nytestamentligt lys og gammeltestamenteligt lys. Vi starter med Jesus i Det Nye Testamente (NT); men vender stærkt tilbage med Moses – den Guds mand (5. Mos 33), som også sagde de berømte ord: En profet som mig (profetisk om Jesus). Moses er den mest citerede i NT – også af Jesus selv!

Hændelsen vi fejrer blev først annonceret af to mænd som stod ved Jesu grav og sagde: “Han er ikke her, Han er opstanden!” (Matt. 28:6)

Moderne kristne prøver ihærdigt, at gøre Paulus til en tør teolog.

Læs mere

Vor brugbarhed for Herren afhænger af forvandlingen af vor karakter. En Herrens tjener er først og fremmest et lem på Kristi Legeme – friet fra individualisme og subjektivitet, og med Guds kærlighed til alle mennesker.

Ordet frelse bruges i dag næste udelukkende om genfødslen. Men Peter bruger ordet om noget ganske andet – nemlig om karakterforvandlingen i Kristus.