Vi er alle forbundet, alle mennesker i verden er i virkeligheden ikke langt fra hinanden. Giver du mig et håndtryk, er du kun 4 håndtryk fra Obama, for jeg har givet hånd til en, der har givet hånd til Obama.

Six degrees of Kevin Bacon er en sjov lille leg, der viser, at vi stort set alle kan forbinde os til alle mennesker på kloden inden for et maksimum af seks bekendtskaber.

Når nu det forholder sig således med verden, hvordan kan det så være, at Gud synes så fjern, specielt i vores vestlige verden? Burde han ikke være bare ét håndtryk fra os? Er Kristus i virkeligheden ikke den eneste, som står mellem os og Faderen?

I alle gamle kulturer kendte man til ofringer, konstante ofringer, ofringer af det dyrebare og det man havde kært, ofringer af mennesker, for at mildne og behage guderne. Budskabet om Gud selv, der én gang for alle kom for at lade sig ofre, var relevant ind i de kulturer. Men i dag, hvor man ikke ofrer noget for nogen, hverken guder eller mennesker, bliver budskabet om det fuldbragte offer fjern og uvedkommende.

Jesus fortæller 3 lignelser om noget, der er forsvundet, men findes igen. Det er lignelsen om hyrden og det forsvundne får, faderen og den fortabte søn, og kvinden og den tabte drakme.

Det er 3 fortællinger om os, om at være tabt og fortabt, men opleve at blive fundet af vores skaber og Herre. Den ene lignelse handler om at være fortabt i denne verden, den anden om at være tabt midt i menigheden, og den tredje om at være på afstand af Guds rige og hele frelsesplan.

Hver af de tre fortællinger bærer på hemmeligheder, og efterhånden som vi kommer frem i fortællingerne, åbenbares dybder om forholdet mellem os og Gud, som vi måske ikke har set før.

En af Bibelens fortællinger handler om en stærk kvinde, om Hanna, der var barnløs, og derfor anset for at være forbandet af Gud. Hver dag blev hun chikaneret af sin medhustru, og hverken hendes mand eller det korrupte præsteskab i templet kunne hjælpe hende.

I hendes lidelse, skam, henvendelse til Gud, og lovsang, bliver hun et billede på os, men der er mere, langt mere i beretningen om Hanna; hendes lidelse er ikke Guds skam, men Guds forberedelse af hele sin frelsesplan, og i Hannes bøn og lovsang ligger hemmeligheder gemt, som selv David, den store salmedigter, kopierer i sine lovsange.

Den lille David var ikke en kriger, men i dette øjeblik, under Goliats trusler og forbandelser, er hele Guds folk afhængigt af ét menneske, og det er David. 1.000 år før var Guds folks overlevelse afhængigt af ét menneske, Josef, der, solgt som slave, dog blev Ægyptens tredje mægtigste mand og den daværende verdens frelser. 1.000 år efter fremstod et menneske uden ydre skønhed, Kristus, der blev hele verdens frelser. Og i dette øjeblik er alle også afhængige af det, der ikke ser ud af noget, den unge flødeosteudbringer fra landet.

Men mens Guds frelsesplan udfolder sig i den unge Davids liv og udfolder sig for øjnene af Israel, må den mægtige Saul se magtesløs til.