Den lille David var ikke en kriger, men i dette øjeblik, under Goliats trusler og forbandelser, er hele Guds folk afhængigt af ét menneske, og det er David. 1.000 år før var Guds folks overlevelse afhængigt af ét menneske, Josef, der, solgt som slave, dog blev Ægyptens tredje mægtigste mand og den daværende verdens frelser. 1.000 år efter fremstod et menneske uden ydre skønhed, Kristus, der blev hele verdens frelser. Og i dette øjeblik er alle også afhængige af det, der ikke ser ud af noget, den unge flødeosteudbringer fra landet.
Men mens Guds frelsesplan udfolder sig i den unge Davids liv og udfolder sig for øjnene af Israel, må den mægtige Saul se magtesløs til.

