Menigheden er en åndelig uddannelsesinstitution. Paulus var en dygtig underviser, som underviste om Vejen til Himlen. På vandringen vokser vi op til Herren. Peter taler endvidere om, at vi er et helligt præsteskab. Spørgsmålet er om vi i Guds Hus skal betjene mennesker eller Gud. Jesus bad for at tilbede Faderen i Ånd og sandhed. Det er også Gud vi tjener i hans hus.

Al menneskelig succes konkurrerer med Kristuslivet. Kristuslivet er Korsvejen, hvor vi vandrer i det som Herren har lagt til rette. Troens gerninger.

Der er i vor tid er der et stort frafald – de kristne har ikke tid til at være sammen med Jesus i det indre lønkammer. Det indre lønkammer er ikke et fysisk sted, hvor vi går ind med ”bønnekrav” til Gud. Det skal forstås i åndelig forstand – det er hjertets indre rum. Hvis vi er sammen med vores Far i Himlen i lang tid her i hjertets indre rum, så vil vi bære megen frugt. Ikke gerninger, men Åndens frugt (Gal. 5) – som er frugten af at blive på Vintræet (Johannes 15). Det er en sindsforvandling som Guds Ånd og Guds Ord virker i den troende… når jeg giver tid. ”Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Dette liv føder ikke et gerningsliv, men et indre Kristusliv med ”Livets gerninger”.

Guds Ord siger – slå mismod ud af dit sind. Det er ligesom det lægges over til os. Men er det ikke Gud der skal gøre det? Alt er jo muligt for Gud. Men der står også skrevet – hvis du kan tro, så er alt muligt for dig som tror. Det er et samarbejde. Vi skal gribe fat i troen – ”jeg tror, hjælp min vantro”. Hvis vi skal have bønnesvar, så må vi tro. Tro er et samarbejde mellem Jesu Guds-tro og mennesker der tror. De handler straks i troslydighed. For Paulus er det blevet en livsstil: alt formår jeg i Ham som giver mig kraft. Igen et samarbejde – sammen med Ham som giver mig kraft formår jeg i troen.