Alfa og Omega

Skrevet Simon Griis

Hvor er du fra?
Hvor går du hen?
Spændende er det, at lægge mærke til at Ny testamente begynder med og slutter med navnet Jesus. Han er i sandhed den første og den sidste, begyndelsen og enden, alfa og omega, den som er, som var, og som kommer. Han er den Almægtige!
Se, han kommer med skyerne, og alles øjne skal se ham, også de, som har gennemboret ham …
I ham findes hele guddomsfylden. Al Guds frelsesplan er fuldt åbenbaret i Kristus, og indeholdes i det Nye testamente fra det første Jesus! Til det sidste Jesus!
I NTs begyndelse står der således:
”Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn”
Matthæus 1.1
Og i Johannes Åbenbarings afslutning kan vi læse:
”Han, der vidner om dette, siger:
”Ja, jeg kommer snart.”
Amen, kom, Herre Jesus!
Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Johannes Åbenbaring 22.20-21
Det er spændende, at åbenbaringen om frelsen er indkranset og afgrænset i Jesu navn! Spændende er det også, at man faktisk kan koble to store spørgsmål, stillet i Ny Testamente, til de to gange, Jesu navn nævnes, et spørgsmål til hver gang.
Da Jesus står foran Pilatus, og hoben udenfor skriger efter Jesu død, må Pilatus flere gange klø sig i hovedet og undre sig over, at folket i den grad ønsker denne mand død. En underlig og forunderlig mand, tilsyneladende helt uden ondt i sig. På et tidspunkt vender Pilatus sig til Jesus, og må spørge ham:
”Hvor er du fra?”
Johannes 19.9
Pilatus undrede sig storligt. Hvor kom denne forunderlige mand fra?
På samme måde kan man sige, at der hører et spørgsmål til Bibelens sidste vers, og det er Tomas, som stiller dette. Jesus fortæller, at han skal gå bort, og Tomas spørger, hvor han går hen.
En lignende fortælling findes om Peter uden for Bibelen. Under en forfølgelse i Rom, er han på flugt ud af byen, og Jesus åbenbarer sig for ham i et syn. Peter spørger ham: ”QUO VADIS? Hvor går du hen?”
Det første spørgsmål stillet af Pilatus, besvares af Ny testamentes første vers. Det er Matthæus, der med sit første kapitel forsøger at besvare Pilatus’ spørgsmål om, hvor Jesus kommer fra.
Matthæus skriver: ”Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn”, hvorefter han går i gang med at opremse Jesu slægtsregister. Det er her, Jesus kommer fra.
Allerede i første vers slår Matthæus fast, at Jesus er Kristus, på hebræisk Messias. Han er den, der er ventet, den profeterne har forudsagt gennem hele Gamle Testamente. Han er jødernes Messias og verdens frelser.
Dernæst skriver Matthæus, at Jesus er Davids søn, og her slår han fast, at Jesus er af Juda stamme og Davids slægt, og dermed den, der retmæssigt kan indtage tronen som profetkongen, hyrdekongen, præstekongen, den salvede, regenten over Guds rige på jord og i himmel.
Slutteligt kalder han Jesus for Abrahams søn, og heri ligger ikke alene beviset for, at Jesus er en hebræer, en af løftets folk. Heri ligger, at Jesus er sønNEN, løftessønnen. I jesus opfyldes og fuldbyrdes den velsignelse, som Abraham fik forjættet, og som skulle blive for hele folket, ja for hele verden.
I én enkelt kort sætning får Matthæus svaret Pilatus. Det er her, Jesus Kristus kommer fra. Og så går Matthæus ellers i gang med at remse hele (eller noget af) slægtsregistret op.
Hemmeligheden om det Gamle Testamente ligger faktisk her. Gamle Testamente er ikke blot til for at lære os om verdenshistorien. Det er heller ikke bare historien om Israels folk, landet og byen.
I virkeligheden handler Gamle Testamente først og fremmest om Jesu familie. Om hvordan Gud udvalgte mænd og kvinder til at være den kommende Messias’ stamfædre og stammødre. Mange af dem aldeles ufuldkomne og fulde af fejl, men ikke desto mindre håndplukkede til at blive en del af Jesu familie.
På samme måde kan man sige, at Johannes Åbenbaring besvarer Tomas og Peters spørgsmål: ”Hvor går du hen?” Her er faktisk et dobbeltsvar.
For det første:
Jesus siger til disciplene:
”I min faders hus er der mange boliger;
hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort
for at gøre en plads rede for jer?”
Johannes 14.1-7
Det er her, Jesus går hen. Til himmelen for at berede alle hans børn en bolig. Og Jesus fortsætter: ”Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er!”
Sikke et løfte! Og det er netop derfor Johannes i sin åbenbaring slutter sin bog og hele Bibelen af med det indtrængende råb fuld af håb og længsel: ”Amen, kom, Herre Jesus!”
En længsel som vi, hver af os, som er født på ny, kender i vores indre. Den næste store begivenhed i verdenshistorien, i Guds frelsesplan, er den dag, Herren kommer igen for at tage sine til sig.
”Amen, kom, Herre Jesus!”
Men det var kun den ene halvdel af svaret. Anden halvdel ser vi umiddelbart efter, Jesus har sagt, at han går bort for at gøre en bolig rede. Her fortæller han, at disciplene kender vejen. Ikke i første omgang vejen ind bag forhænget til den himmelske bolig, men de kender vejen fordi vejen, det er ham selv.
Jesus er vejen, sandheden, og livet.
Når vi spørger hvor Jesus Kristus går hen, er ét svar at han går til himlen for at berede os en bolig. Et andet svar er, at Kristus i kraft af disciplene, senere sin menigheden, sit levende legeme på jord, går ud i al verden og bringer de gode nyheder om den korsfæstede, ved hvem alle kan se Guds frelse.
Jesus siger om sig selv:
”Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.
Lk 4:18–19
Dette hverv fortsætter Guds folk på jord. Det er vores kerneopgave. Vi vidner om den korsfæstede og opstandne Kristus, og:
Men alle dem, som *tager* imod ham,
*giver* han magt til at blive Guds børn,
dem som tror på hans navn.
Johannes1.12
Læg lige mærke til en ting: I Gamle Testamente samlede Gud mennesker ind for at gøre dem til en del af Messiasfamilien. De skulle blive Kristi stamfædre og -mødre.
Gud er ikke færdig med at samle mennesker ind og pode dem på Kristi familie. I Gamle Testamente var det forfædre. I dag er det børn, thi
”alle dem, som tog imod ham,
gav han magt til at blive Guds børn”.
Gud samler ind den dag i dag, og vi har alle mulighed for at blive Guds børn i Kristus. Og en dag samles hele familien til stor fest. Den dag Herren henter sine til sig!
Herren Jesu nåde være med os alle!

Comments are closed.