Det Onde er en person

Skrevet af Willy Griis

Det moderne menneske af i dag frygter en bunke onder, er bange for mange forskellige farer, som det mener at kunne se overalt i sit liv. Men frygten for DEN ONDE, som er den virkelige fare, er bortelimineret fra det menneskelige sind. At påvise Djævelens virkelighed er ikke det samme som at forøge frygten, men at sætte frygten i det rigtige forhold og derved igennem Bibelens befriende budskab finde sejr over den ondes anslag. Du er aldrig i større fare, end når du tager fejl af retningen, hvorfra faren kommer. Da anspænder du dig af al kraft for at forsvare dig i en retning, medens fjenden kommer fra en anden retning og kampen er tabt på forhånd.

Selve Djævelens væsen er forklædning, forvrængning, tilsløring, påtagne former, han er en kunstner til at lade det ydre lyve. Han er den store illusionskunstner. Djævelens største list er at få os til at tro, at han ikke er til. Men overalt i Bibelen påpeges Djævelens eksistens, fra første gang hvor han optræder i en slanges krop: 1 Mos. 3-1 “men slangen var træskere end alle markens andre dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til kvinden. Mon Gud virkelig har sagt, i må ikke spise af noget træ i haven” og hele vejen igennem Bibelen afsløres han som en fjende af Gud og mennesker. Bibelen taler langt mindre om det onde i almindelighed end om DEN ONDE forsåvidt man går til grundsproget.

Luk. 10-18 “da sagde han til dem, jeg så Satan falde ned fra himlen som et Lyn”. Satans forhistorie hos Gud var af stor rang. Han gik under navnet Lucifer, der betyder Lysbringeren eller Morgenstjernen. Englene er åndelige væsener, der virker i grænseegnene mellem det evige og det skabte. De er budbringere fra en åndelig verden til en materialistisk verden. Deres fart er hurtigere end tanken, derfor er de usynlige for os. Een Ærkeengel har forrådt sin mission, sit budskab, ja selve sit væsen. Det er Lucifer, som nu kaldes Satan, på græsk Diabolos, anklageren, menneskeslægtens fjende. Es. 14 12-13 “Nej, at du faldt fra himlen, du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du folkebetvingerl Du som sagde i hjertet, jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord” Nedstyrtet fra at være, attrår han at have! Satan gjorde oprør. han ville være original, selv bestemme sin skæbne og udbrede sit eget lys.

Ifølge de åndelige love måtte han falde ud af Gud, bort fra den stilling at være lys i Gud, reduceret til at ville have og eje det af Gud skabte. 1Pet. 5-8 “Vær ædru og våg, Jeres modstander Djævelen går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge”. Djævelen kan i sig selv ikke frembringe eller skabe noget, han kan kun misbruge det af Gud skabte på en forkert måde. Som denne illusionskunstner han er, foregiver han, at forvrængningen af sandheden er et af ham skabt lys, som skulle være større end Guds sandhedslys. Mange mennesker følger undrende efter ham, de ønsker også at være noget i sig selv, at eje deres eget lys og derved blive centrum for andres beundring.

Selv Evangeliet kan forkyndes for egen vinding, siger Bibelen. 2 Kor. 2-17. Hver gang man fristes af Satan fremstilles det som en mulighed for at nå op til at blive Gud lig ad en kortere vej, end virkeligheden kræver. Det er ikke det onde i sig selv, der frister, men altid det gode eller det fremstilles som at være bedre for en selv at følge fantasiens og følelsens vej til hurtigere belønning. Med andre ord man omgår Guds love eller bruger dem til et forkert formål for at tilfredsstille selvets begær. Det faldne menneske er ikke et menneske, der handler ud af ondskab, men det er et menneske, der prøver at overbevise sig selv om, at det gode sådan som han nu ser det, er det sande gode. Det syndefulde menneske kan i virkeligheden ikke gøre det onde, men det kan bruge Guds gaver på en selvisk og dårlig måde.

Joh. 8-44 Jesus talte til de religiøse, de som var stolte i sig selv, fordi de havde Abraham til fader: “I har Djævelen til fader og i er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd og han står ikke i sandheden, thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget, thi han er en løgner ja, løgnens fader”.

Djævelens hovedløgn er, at der ingen bestemt sandhed findes, men at der er et gran af sandhed i alle ting. De mennesker der lytter til denne løgn vil altid bevidst eller ubevidst være søgende efter en sandhed eller virkelighed, som de aldrig finder og på denne baggrund er Djævelen »som en fisk i vand« det er hans rette element. Nu kan han først fremstå som en lysets engel 2 Kor. 11-14 og foregøgle menneskene frelsens vej. Han bruger nu Guds eget ord og fremstiller for sådanne mennesker det onde og det gode. Han optræder på en gang som frelsende engel og mægtig dommer. Derved oplever han det, han længtes efter, at være den Almægtige med det altafgørende ord, en stilling som kun tilkommer den levende Gud. Han indsætter sine egne tjenere, farisærene, som lægger krav og byrder på andre, som de ikke selv vil bære og som stiller betingelser for frelsen som aldrig kan opfyldes. Her afslører Satan sig som en dødsfjende af mennesket. Han anklager os med englelig nøjagtighed uden at give os det ringeste håb om, at det vi forbrød måske kunne gøres godt igen. Der er en ting i verden som er værre end ikke at kunne gøre Guds ville. Det er at tvivle om syndernes forladelse, når vi har forrådt Gud. For tvivler vi om forladelsen kastes vi håbløst tilbage i synden.

Djævelen er en anklager hvis hovedsigte er at skjule syndernes forladelse for os og derved beholde os i sit garn, indtil den fulde fortabelse er indtrådt. Åb. 12-10 Her kaldes Djævelen for brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. Det er ham ikke nok at fange os i sine fælder, nej, han er også den første til at rette de hårdeste beskyldninger mod os overfor Gud, og vi kan være sikre på, at hvorsomhelst mennesker fordømmer sin næste, er det Djævelen, der taler. De som stiller sig til rådighed for en sådan satanisk tjeneste er hans børn. Men for dem, som er faldet i hans fangearme, er der også nåde at få ved omvendelse fra Djævelens gerninger til tro på Jesu Kristi nåde på Golgata .

Hvis vi kunne se djævelen i synden ville vi være langt mere forsigtige med hvad vi stillede os til rådighed for. Må Gud åbne vore øjne for, hvordan Satan arbejder, så han kan afsløres, og vi få lov at opleve det, som står i Luk. 10-19 “Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt og han skal slet ikke kunne gøre jer nogen skade”

Comments are closed.