Den ubegribelige kristne

Skrevet af Michael Dalsti

Hans tro bygger på Jesu guddommelige karakter og ikke på verdens kundskab.

Han er død med Kristus, men er mere levende end nogensinde og forventer at leve evigt! 

Han har mistet sit eget kødelige liv, og fået Kristuslivet i stedet.

Han er sat med Kristus i det Himmelske, men vandrer alligevel på Jorden.

Han er født p Jorden, men har alligevel hjemme i Himmelen.

Han er som en nathøg, gumpetung på Jorden, men føler sig hjemme højt oppe i det himmelske; på samme måde er den kristne ikke på hjemmebane i verden, men kun der hvor den Himmelske Ånd råder.

Den kristne lærer hurtigt, at hvis han skal leve i sejr, skal han ikke følge menneskelig logik.

Han mister sit liv, hvis han prøver at bevare sit eget ego-liv

Han oplever, at det går ned, ned, ned og dette bringer ham op i åndelig forstand; men hvis han nægter at give afkald, s mister han den åndelige velsignelse.

Han er stærkest når han er svag (2. Kor. 12 om den indre korsfæstelse).

Han er fattig, men gør mange rige (åndeligt).

Hvis han prøver at blive rig i sig selv, mister han alt.

Han har mest når han har givet alt, og mindst når hans besiddelser er store.

Han er ofte p højden, nÂr han føler sig helt nede.

Han er visest når han ved han intet ved; og mindst vis når han har modtaget megen klogskab.

Nogle gange udretter han mest, ved intet at gøre og går længst ved at stå stille.

Når han er tynget kan han alligevel juble i Herren og er glad midt i sorgen

Han frygter Gud, men er ikke bange for ham.

Han er renset for al synd, men ved dybt inde at, i mig bor intet godt (Romerne kap. 7).

Han ved han er ringe, men han har alligevel fællesskab med Kongernes Konge.

Han ved han ingenting er i sig selv, men han er alligevel Guds øjesten.

Han ved han er Himmelborger, men har alligevel nød for sit land, der hvor han er sat, som John Knox der udbrød: Herre, giv mig Skotland, eller jeg dør.

Han forventer med glæde den kommende verden, men har ikke travlt med at komme herfra (Filipperne kap. 1)

Den korsbærende kristne ved, at der er grund til at være pessimist, men er optimist pga. Jesus!

Han (eller hun, naturligvis) er rolig, i hvile og optimistisk ñ som Johannes, der hvilede ved Jesus bryst og gik hele vejen med Jesus til Korset ñ efter at alle de andre var flygtet.

Comments are closed.