“Det er troværdig tale: thi er vi døde med Ham, skal vi også leve med Ham.” 2. Tim. 2:11.
“Så er da også I, mine brødre, ved Kristi legeme døde fra loven … nu er vi løst fra loven, idet vi er døet bort fra det, som vi holdtes fangne under.”Rom. 7: 4 og 6.
Budskabet, som apostelen Paulus her bringer, er befrielse ved død. Golgatas kors er stedet, hvor såvel forligelse med Gud som frigørelse fra syndens magt fandt sted. Den, som er korsfæstet med Kristus, dør med Ham, ikke blot fra syndens, men også fra lovens trældom. Den lov, som af en hjælpeløs synder fordrede en lydighed, den ikke kunne få, og som derfor bragte ham dybere og dybere ned i dødens magtesløshed.






















