Guddommelig åbenbearing

Skrevet af Sifrid Beck

“For at Guds mangfoldige visdom skulle nu ved menigheden blive kundgjort for magterne og myndighederne i det himmelske.” (Ef.3:10)

Som ethvert menneske åbenbares, bliver set og opfattet ved sit legeme her i verden, således åbenbares Kristus gennem sit legeme, menigheden. Denne vidunderlige åbenbarelse og meddelelse gennem Kristus, da Han vandrede i sit menneskelegeme her på jord, fuld af visdom, kundskab, tro, helbredelse, undergerninge – fortsætter stadig uændret efter Guds tanke gennem Kristi menighedslegeme, der er udstyret med de åndelige gaver: visdoms tale, kundskabs tale, tro, gaver til at helbrede, kraftige gerninger (1Kor.12:7-12).

Ligeledes fortsætter den guddommelige tjeneste, Herren udførte, som den store apostel (udsending, Hebr.3:1- grundspr. apostel; Joh.20:21), profet (Matt.21:11; Luk.24:19; Ap.G.3:22-23), evangelist (Luk.4:18-19), hyrde (Joh.10:11-18; 1 Pet.2:25) og lærer (Matt.4:23; Joh.3:2) gennem tjenestegerningerne i hans menighedslegeme, apostel-, profet-, evangelist-, hyrde- og lærertjenesten (Efes.4:11).

Guds store plan er således, at menigheden som Kristi legeme fremtræder som en stadig og fuldendt åbenbaring af alt, hvad der bor i Kristus, d.v.s. af Guddommens fylde, thi i Ham bor Guddommens fylde legemlig (Kol.2:9). Menigheden vil derfor, hvor den virkelig fremtræder som Kristi Legeme, være en guddommelig åbenbaring af Treennigheden.

I al korthed er der hermed givet en beskrivelse af den menighed, som Kristus døde for at erhverve sig (Ap.G.20:28), og som Han sendte den Helligånd for at virkeliggøre. Uden den Helligånds frie udfoldelse og virke igennem samtlige nådegaver og tjenestegerninger vil det være umuligt for menigheden at fremtræde som et virkeligt Kristi legeme.

Lad derfor enhver kristen forstå, hvor bydende nødvendigt det er at modtage dåben med den Helligånd, og at menighederne giver rum for nådegaverne og tjenestegerningerne i det fulde mål, Herren har angivet i sit Ord.

Der har været kæmpet drabeligt imod disse tre sandheder: Dåben med den Hellige Ånd, nådegaverne og tjenstegerningerne, ligesom imod forsoningslæren og iøvrigt enhver anden guddommelig sandhed; men sandheden må sejre.

I dag er mange, mange tusinder ud over jorden døbt med den Helligånd. Gud har gjort, at enhver vågen kristen ved om dette. Nu er det spørgsmålet, om nådegaverne og tjenestegaverne skal genindtage den plads, de havde i den første apostoliske menighed, hvilket jo er Guds formål med den Helligånds udgydelse. Herren venter således på, at hele det åndsdøbte folk skal modtage det guddommelige styre i Kristi legeme gennem apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere, for herved at blive ført frem til den fulde beredelse, hvor menigheden fremtræder i overenstemmelse med Skriftens mønster.

Det er ganske urimeligt at mene, at nådegaverne og tjenestegaverne ikke skulle få den plads, Gud oprindelig gav dem i menigheden.

Under den genoprettelse af menigheden, der begyndte med Luther, har Herren ført sandhed efter sandhed tilbage til sin menighed. Luther afdækkede menighedens sande og eneste grundvold: Kristus som forsoneren. Babtistbevægelsen bragte troendes dåb tilbage, Wesley læren om helliggørelsen, Pinsevækkelsen sandheden om dåben med den Helligånd; hvorfor skulle Herren så ikke fortsætte med at føre nådegaverne og tjenestegerningerne tilbage til deres rette plads i menigheden?

Det er denne fuldstændige genoprettelse af menigheden som Kristi Legeme, Den Apostolske Kirke står for, og som er Guds egentlige og dybeste formål med meddelelsen af dåben med den Helligånd.

Måtte hele Guds folk modtage denne åbenbaring og dermed fuldbyrde Guds evige formål.

Comments are closed.