Ikke uden blod, blodet var et krav under den gamle pagt loven!Men Ny testamente lærer os at Jesus har indviet os til en ny og levende vej, gennem hans legeme, I det vi er I ham, skjulte med Kristus I Gud.
Af Ib Olström, Randers
“… og mens jeg stod der, blev jeg FYLDT AF DEN HELLIGE ÅND!”
Helligånden har en central plads i vore liv som kristne. Det er vigtigt, at vi er fyldt af den Hellige Ånd og ledt af den Hellige Ånd. Jeg fik et møde med Jesus, da jeg var 18 år. Jeg kan stadig huske dagen, som var det i går og det selvom min frelse ligger tilbage til den 6. december 1959.
Ved at forstå Hans kors, kan vi forstå vort eget kors.
For korset har sin plads i enhver troendes liv, ikke kun et kors hvor vi mindes Jesu død, men et kors der er blevet vort eget, og derfor bliver vores liv en korsvandring.
Ja korsets dybeste mening er forløsning fra os selv.
Derfor elsker vi korset, fordi det sætter os fri, det er springbrættet ind i Romernes det 8. kapitel. ; jeg elendige menneske hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!, og så kommer det: så er der da nu ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus.
En forkyndelse om frelse, overgivelse, indvielse, tro og tillid til den levende Guds Søn.
Skrevet af Michael Dalsti
“Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tro på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johannes 3:16
Det fortælles, at “menneskefiskeren” D. L. Moody en dag fik besøg af en mand, som havde en ung ex-fange med. Den unge kriminelle ville egentlig ikke ind og besøge evangelisten, men Moody sagde: “Bring ham ind!” Han gav ham hånden og sagde, at han var glad for at se ham. Han inviterede ham ind til sin familie og præsenterede ham som sin ven. Moodys datter gav ham en hjertelig modtagelse, da hun fik at vide det var farens ven og den unge mand begyndte at stortude og hans hjerte blev brudt.
Vi ser ikke efter Antikrist, men efter Jesus Krist! Ligesom Paulus og de gamle troshelte.
Den syriske kirkefader Efraem af Nisibis, der levede mellem 306-373 e. Kr., siger: ”For alle Guds hellige og udvalgte skal samles, før Trængslen som skal komme, og bliver taget op til Herren, for at de ikke skal se den forvirring som skal overvælde verden, pga. vor synd.” Nisibis prædiken havde overskriften ”Om de sidste tider, Antikrist og Verdens ende.”
Når vi ser tidens tegn i vor tid, så ved vi at Antikrist snart træder frem. Men inden han kan træde frem – er vi jo rykket bort i et nu. Jesus kommer snart – er du klar?
Tro er at jeg accepterer, hvordan Gud har accepteret mig.
Tro er ikke at lukke vores øjne for virkeligheden, men det er at finde Gud I vor virkelighed.
Guds tro, er en kommunikation der kommer fra himlen og er vor ånds respons på Guds karakter.
Troen er jo blot at vi rækker ud og griber Guds nåde.
En prædikants pagt og bøn.
Dette kapitel blev skrevet i 1950 og er blevet gentrykket flere gange og har fået en bred udbredelse.
Dette er en bøn af en mand (A W Tozer) som er kaldet til at være et vidne for folkene. Dette er hvad han sagde til Herren, den dag han blev viet til tjenesten. Efter at de ældste og tjenerne havde bedt og lagt hænder på ham, trak han sig tilbage for at møde sin Frelser i det skjulte og i stilheden, længere end hans velmenende brødre kunne føre ham.
Han sagde: O Herre, jeg har hørt din røst og jeg var bange. Du har kaldet mig til en ærefrygtindgydende opgave, i graven og i nødens stund. Du har i sinde at ryste alle folkeslag og jorden, og himlen også, for at de ting som er urokkelige må bestå.
O Herre, min Herre, du har bøjet dig for at ophøje mig til din tjener. Ingen mand har nogensinde taget denne ære for sig selv, undtaget ham der var kaldet af Gud, ligesom Aron blev det. Du har viet mig, dit sendebud til dem som er genstridige af hjertet og er tungnemme. De har forkastet dig, Mesteren, og det kan ikke ventes at de tage imod mig, tjeneren.
Min Gud, jeg vil ikke spilde tid med at græmmes over min svaghed, eller min uværdighed til dette hverv. Ansvaret er ikke mit, men dit. Du har sagt, “Jeg kender dig; jeg har indviet dig; jeg har helliget dig,” og du har også sagt, “Du skal gå til alle jeg sender sig, og hvorhen jeg end befaler sig, der skal du tale.” Hvem er jeg, at jeg skulle gøre indsigelser imod dig, eller betvivle din suveræne bestemmelse? Beslutningen er ikke min, men din. Lad din vilje ske, Herre. Din vilje, ikke min, må den ske.
Guds arbejde bestyres ved bøn, og Gud er villig til at gøre mange ting, men Han vil ikke gøre dem hvis Hans folk ikke vil bede og tro.
Det er det samme i vort eget åndelige liv, hvis vi ikke vil bede, får vi heller ingen vækst.
Vil du være en vægter for menigheden, vil du bede når Han kalder, om det er nat eller dag, vil du minde Herren om hans løfter, vil du blive en klods om hans ben, der ikke slipper ham får du får svar.
Vil du bære Herrens byrde, I dit hjerte – Herrens suk.
Den danske pinsepioner Anna Bjørner afsluttede alle sine prædikener med alle vækkelseskristnes forventning om, at ”JESUS KOMMER SNART”.
Hvordan ser det ud i dag – findes den forventning stadig i menigheden, og hvordan er det med dig selv?
Bortrykkelsen (på græsk harpazo) er Pauli undervisning om hvordan Jesus, som han selv lovede disciplene (Joh. 14), skal komme igen og tage os med – i et nu. Paulus siger – det vil være langt, langt bedre for os – så derfor må det være vores trøst og SALIGE HÅB.
I Åbenbaringsbogen læser vi flere steder om en dør – en dør der står åben – en dør vi er stillet foran osv.
Har du set at døren er åbnet? Går du i retning af døren?
Paulus skriver i sit brev til kollosænserne – ”Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed.” Kol 3,1-4
Når vi altså er opvakt sammen med Kristus. Vores længsel er altså efter det som er oven til og ikke efter det som hører jorden til.
Lad os være optaget af Ham og i vore liv ligedannes med Ham. Det er kun Jesus der kan løse dig. Han er din eneste mulighed. Du kan ikke løse dig selv.
Skrevet af Michael Dalsti
Hans tro bygger på Jesu guddommelige karakter og ikke på verdens kundskab.
Han er død med Kristus, men er mere levende end nogensinde og forventer at leve evigt!
Han har mistet sit eget kødelige liv, og fået Kristuslivet i stedet.
Han er sat med Kristus i det Himmelske, men vandrer alligevel på Jorden.
Han er født p Jorden, men har alligevel hjemme i Himmelen.
Han er som en nathøg, gumpetung på Jorden, men føler sig hjemme højt oppe i det himmelske; på samme måde er den kristne ikke på hjemmebane i verden, men kun der hvor den Himmelske Ånd råder.
Den kristne lærer hurtigt, at hvis han skal leve i sejr, skal han ikke følge menneskelig logik.
Han mister sit liv, hvis han prøver at bevare sit eget ego-liv
Han oplever, at det går ned, ned, ned og dette bringer ham op i åndelig forstand; men hvis han nægter at give afkald, s mister han den åndelige velsignelse.
Han er stærkest når han er svag (2. Kor. 12 om den indre korsfæstelse).
Skrevet af Morten Kilsholm
Og Herren sagde: “Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! “ 2 Mos 33,21
Dette skriftsted fra det gamle testamente, er en profeti om Kristi forsoningsværk på Golgatha. I dette skriftsted ligger nøglen til fællesskab med Gud.
Ofte når vi siger fællesskab med Gud, tænker vi på bøn eller bibellæsning. Når vi søger hans fællesskab er det ofte dette vi giver os i kast med.
Bøn og bibellæsning er også en nødvendighed i vort samfund med Gud men der er nogle grundlæggende ting det er vigtigt at få lys over for at opleve sandt fællesskab med Gud.
Skrevet af Simon Griis
(Jeg undres, kunne det være ..?)
I 2. Korinther 12.7-9 fortæller Paulus om en torn i kødet, som er
blevet ham givet, for at han ikke skal hovmode sig af de store
åbenbaringer, han har fået fra Gud.
Paulus afslører ikke for os, hvad tornen er, og hvad den gør ved ham,
og denne torn er måske det objekt i Bibelen, som har skabt allerflest
spekulationer, gætterier, og forklaringer, næstefter Pagtens Ark i
Tabernaklet.
Men jeg undres. Siger Paulus alligevel ikke, hvad denne torn er? Jeg
synes jo, det fremgår klart af teksten, så hvorfor spekulere?
Paulus forklarer os, at det er en torn, som er ”givet” ham med det
formål, at han ikke skulle hovmode sig. Tornen er en Satans engel, som
på den ene eller den anden måde har forvoldt hans liv og tjeneste
pinsel.
Paulus har tre gange bedt Herren om at tage denne byrde fra ham, men
hver gang har han fået det svar, at Guds nåde er ham nok, og at
Herrens kraft udfolder sig helt i Paulus’ magtesløshed.
Spekulationerne har været mange. Nogle har gættet på at Paulus har
lidt af epilepsi eller malariafeber, andre at han havde en eller anden
form for talehandicap, og andre igen, at han led af en sygdom, som
gjorde ham frastødende og afsondrede ham socialt.
I lang tid forkyndte Samuel Chadwick om Lazarus, og om hvordan hans opvækkelse fra de døde, fik mennesker til at komme til tro. De strømmede til, så de religiøse blev jaloux.
Mennesker ville ikke se Jesus, men de ville se Lazarus der havde været død (men nu var opstanden), og når de så hvad Jesus havde gjort – kom de til tro!
Beretningen om Lazarus der bliver oprejst fra de døde af Jesus (Johannes kap. 11-12), viser os nogle åndelige sandheder. Sandheder om hvordan Herren drager os ind og gør os til “ubegribelige kristne.” Mennesker der lever et paradoksalt liv og et lykkeligt liv – i Kristus!
Af Simon Griis
Danskerne har ikke længere blot ondt i kroppen
eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet.
I løbet af de første 50 år af det 20 århundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bekæmpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag er fri for. Efter 2. verdenskrig oplevede sundhedsvæsenet og medicinalindustrien en voldsom vækst i nye midler og behandlinger af sygdomme og lidelser. Dette førte i de næste årtier til, at flere og flere gammelkendte sygdomme kunne kureres. De store videnskabelige fremskridt medførte et håb om, at det faktisk var muligt, ved videnskabens hjælp, at nå et niveau i behandlingen, hvor størstedelen af lidelse og sygdom kunne elimineres.
Videnskaben blev det store håb, og nogle mente, at Gud ville blive overflødig, når videnskaben på et tidspunkt i nær fremtid ville udrydde al sygdom.
Men det gik ikke helt som specialisterne profeterede. I stedet for infektionssygdommene kom andre problemer. Fra halvtresserne og frem til i dag er de såkaldte velfærds- og livsstilssygdomme været i kraftig stigning.
Denne undervisning er en overordnet gennemgang af calvinismens fem lærepunker også kaldet TULIP i et kritisk lys.
Simon Griis skrev engang på facebook:
”Jeg tror det er vigtigt i vor tid at have rimeligt styr på begreberne.
Efter at herlighedsteologerne og de mere ekstreme karismatiske retninger har stjålet rampelyset siden midten af firserne, oplever vi nu, at nogle af dem, der har brændt sig på disse, eller har været utilfreds med dem, søger ind i gamle traditionelle kristne retninger, som f.eks. den ortodokse kirke, den katolske kirke, og også lutherske og calvinske menigheder…(disse) menigheder vil få noget fremgang i de kommende år på grund af dette.
Vi må have åndelig forståelse og sand erkendelse i vores vandring med Jesus – dette er en nødvendighed.
Der er her ikke tale om den menneskelige forstand og teologiske forståelse – men om noget dybere – nemlig Ånd og Liv.
Denne erkendelse kan gives i ÈT NU af Helligånden til det SØGENDE HJERTE.
Paulus havde et sigte for hans forkyndelse.
nemlig – AT FREMSTILLE ETHVERT MENNESKE SOM FULKOMMENT I KRISTUS.
Forkyndelsens sigte er ikke at skabe mennesker som er fuldkomne i sig selv eller at skabe fejlfrie superkristne.
Hvorfor holder vi påske?
Det er herligt med ens unger, og alle deres hv-spørgsmål. “Hvorfor holder vi påske, far?”
Man kan tale meget og længe om påske, men hvis vi skal se på det mest centrale, så bliver det i korte træk om to centrale skikkelser i Bibelen – Jesus selv og om Moses.
Vi skal se på påske nytestamentligt lys og gammeltestamenteligt lys. Vi starter med Jesus i Det Nye Testamente (NT); men vender stærkt tilbage med Moses – den Guds mand (5. Mos 33), som også sagde de berømte ord: En profet som mig (profetisk om Jesus). Moses er den mest citerede i NT – også af Jesus selv!
Hændelsen vi fejrer blev først annonceret af to mænd som stod ved Jesu grav og sagde: “Han er ikke her, Han er opstanden!” (Matt. 28:6)
Hvad er vrede? Hvor stammer den fra? Guddommelig eller satanisk?
Hvad siger bibelen om dette? Bliver Gud vred og hvis han gør hvad er det så for en vrede?
Eller hvad med et menneskes vrede… er vrede synd?
Og ikke mindst, hvad skal vi stille op med vreden, hvordan skal vi forholde os til den?
Dette og meget andet undersøges i denne undervisning ud fra bibelen.
Satan ønsker at afklæde os,Har lovkravet fået lov til at bringe dig ud på fortvivlelsen grund? Bringe dig dertil hvor du intet håb længere har til dig selv, hvor du ikke længere kan øse af dine egne kilder, hvor den eneste frelsesmulighed du har – er i Jesus Kristus.
Hvis du stadig forsøger at opstille din egen retfærdighed er det fordi du endnu ikke har forstået/erkendt og bøjet dig for hans retfærdighed.
Hvad vil det sige at Kristus er lovens ophør…
At du er tilregnet retfærdighed på grund af blodet – iklædt Jesu Kristi retfærdighed…
Af Anette Hansen
Jeg vil fortælle, hvordan jeg har oplevet at komme fra en helt almindelig frikirke til en enkel og helt speciel , unik og anderledes menighed. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at her var en menighed, som elskede Jesus og hans ord. Det kunne jeg slet ikke stå for, så nu vil jeg fortælle lidt om den.
Det helt centrale i gudstjenesten er, at vi lytter til Guds ord, og så er menigheden aktiv i bøn før og efter en prædiken. Her bliver der talt til ens hjerte, og Helligånden begynder lige så stille at forandre en indefra, du kan ikke være tilskuer her, vi er her for sammen at tjene Gud. Johs.4:23.
Jeg oplever menigheden som en Jesus elskende menighed. Jesus er menighedens eneste aktiv, og forkynderne oplever jeg som ydmyge tjenere, der gør sig til e’t med menigheden.
Vi tænker måske oftest på Helligånden som Guds kraft, og som en hjælper, hvilket Han også er, men i virkeligheden er Han et himmelsk liv, Han er selve Kristuslivet i os.
Jesus siger at vi skal løfte vores hoveder. Vi skal ikke gå med sænket blik, i bekymring og ængstelse. Men bibelen taler om at have blikket rettet på Jesus og om at have et levende håb i vores hjerter.
Vi skal ikke lade os skræmme af de skiftende tider vi lever i, men i stedet vandre som fremmede og udlændinge i denne verden.
Lydige mod “det himmelske syn” i tillid og på ham som døde og opstod for os.
Skrevet af Simon Griis
Bibelen taler om en vækst i den troendes liv, en nødvendig proces, en opbyggelse i et indre liv og i et fællesskab med troende søstre og brødre. Ikke alene troslivet og menigheden, men hele skaberværket vidner om, at liv er vækst. Intet kan holde sig i live, om det ikke vokser. Stilstand er død og intethed. Liv og fuldkommengørelse er udadstræbende og opadstræbende. Som blomster strækker sig mod lyset og dyreungen vokser, således er selve livet en strækken sig efter et mål, efter en mening, ja selve meningEN med tilværelsen.
Paulus levede ikke i stilstand, men glemmende det, der lå bagved, rakte han konstant efter det, der lå foran ham, det kald og den sejrspris, som Gud i sin alvidenhed havde lagt til rette for Paulus (Fil.3.13). Hos Paulus er der ingen apati, men snarere en vedvarende iver efter at nå ny erkendelse i Kristuslivet, ny åbenbaring i Skrifterne, nye dybder i Gudssamfundet, og en til stadighed større vækst i kærlighedslivet, først til Gud og hans Ord, og dernæst til Guds tjenere, og menighedens brødre og søstre.
Skrevet af Morten Kilsholm
”Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10
Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.
Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.
Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).
– og karismatiske forkynderes fald
(Skrevet af Simon Griis)
Hver gang en fremtrædende karismatisk forkynder falder i synd – det være sig herhjemme eller i det store udland – er der altid tilhængere, fans, og følgere, som præsenterer eksempler fra Bibelen som understøttelse af deres krav til den brede kristenhed om at anerkende, at den faldne tjener genrejses og genindsættes med fuld autoritet i sit tidligere hverv. Det skete med Todd Bentley, det sker mange gange, og det sker også i Danmark.
Det er klart, at tilgivelse og kærlighed er fundamentet for al tjeneste. Det er også klart, at accept og genindsættelse kan ske. Men det er en fejl at tro, at den slags mekanismer kan ske pr. automatik, bare fordi man kan citere et skriftsted. Der er omstændigheder og betingelser, som må være til stede for genrejsning og genindsættelse.
Én ting er at tale om tilgivelse, men de kræver betingelsesløs anerkendelse og accept af en fuldstændig genindsættelse i forkynderembedet. De kræver tillid, og de gør det med Bibelen i hånden.
