Jesus og folkets harme – vi skal altid lægge mærke til når farisæere, skriftkloge og religiøse går helt amok. Så har Jesus lige sagt noget meget vigtigt!
Alle kristne er kaldede til at leve i tro. Stor som lille.
Tro er midlet, som Gud har bestemt at du og jeg skal få del i Hans velsignelser ved
Måske har du bare en lille tro, så lille at du næsten ikke regner den, men Gud vil ikke arbejde før du begynder at bruge at af den.
Ligesom enken i Zarepta, der måtte give profeten sit sidste mel og olie!
Vi ser at Gud fylder på hos den der giver.
En prædiken af Simon Griis
Mangen en klog man har påstået at kunne vise vejen til større erkendelse, til fred, til harmoni, måske endog til frelse. Jesus har ikke sagt, at han vil vise vejen. Han sagde ”Jeg ER vejen!” ”I ved ikke, hvor jeg går hen, men I kender vejen!” … og vejen i dette tilfælde er Jesus! Han ER vejen, sandheden og livet!
Den kristne tro handler i første omgang ikke om kundskab, men om relation. Det handler ikke om, at vi kender hemmelighederne, der skal føre os ad en bestemt vej, men om at vi har en relation til ham, som ER vejen – for han er ikke blot vejen, han er også sandheden og livet.
Der er så meget i denne tid som kan virke meningsløst! Meningsløshed og håbløshed er smertefuldt! Da jeg forberedte denne prædiken lød der to sætninger fra skriften inde i mit sind igen og igen:
“Gå ligefrem efter evangeliet” og “byg ikke det op som er nedbrudt”
Vores handlinger her i liver afspejler den hjertetro som du og jeg har.
Bibelen taler meget om faren ved hykleri og selvbedrag og at dette ikke skal have nogen plads i dit og mit liv.
Vi er nye skabninger i Kristus og vi er sat fri i Ham – dette skulle vores liv bære præg af.
Skrevet af Simon Griis
Vi ved, at loven er streng, og at den hører Gamle Testamente til. Vi ved, at vi ikke skal holde loven. Vi ved, at vi ikke frelses ved gerninger, men ved tro alene. Vi ved, at vi lever i nådens tid, og at loven på en eller anden måde er trådt ud af kraft ved Kristi forsoningsværk.
Samtidig kender vi Kristi lære i Bjergprædikenen. Vi ser gennem hele Kristi tjeneste, at der stilles krav til vores liv. “Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!”(Matt.5.48). Det er klart, at vi som kristne må bestræbe os på at leve et godt liv. Både i det indre og i det ydre må det skinne frem, at vi er kristne. Vi skal ikke holde loven, men Jesus selv siger jo, at visse ting skal opfyldes, for at vi kan vandre Gud til behag.
Opråb!
Af Simon Griis
Hvor blev forventningen af?
Vi hører næsten aldrig mere en prædiken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og åndsdøbte forsamlinger. Prædikestolene rundt om i vort land tier, når det gælder den elementære undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler længere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i verden og menigheden, ingen opmuntrer brødre og søstre med ordene ”Herren kommer snart!”. For år tilbage brændte det i hjerterne på tilhørerne, når prædikanten ildfuldt forkyndte om Herrens snarlige komme og menighedens oprykkelse i skyerne. En alvorlig ånd lagde sig over forsamlingerne, når han opfordrede til at være rede dag og nat, og arbejde med Evangeliet, mens det endnu var tid.
…den tid er forbi. Forventningens tid er forbi.
Den åndelige verden er meget virkelig, og definerende for det der sker i den synlige verden.
Der er mange kristne der har fred med Gud
Men de har ingen fred med sig selv
De er kommet til den forståelse, at Gud har tilgivet dem, for deres tidligere synder, men de kan bare ikke forstå, at en Hellig Gud, skulle kunne acceptere dem som de er nu.
Gud har nød for den slags mennesker
Gud kender dig ikke længere efter kødet/efter dit gamle liv
Han kender dig, som en ny skabning i Kristus Jesus.
En prædiken af Simon Griis
Jeg ved ikke, om du har tænkt over det, men vi har i år for første gang i mands minde fejret påske, næsten som den blev fejret første gang i Ægypten for 3.500 år siden.Dengang sad hebræerne isolerede i deres egne huse med blodet af et slagtet lam smurt på deres dørstolper, mens dødens engel gik i gaderne udenfor.Det var jødernes første påske.
For 2.000 år siden sad den spæde menighed også, lukket inde i deres hjem bag låste døre, mens de oplevede deres første påske, den dag Kristus som det fuldkomne offer led døden på et kors på Golgata høj.
Hjælp os med at få dette vigtige budskab ud ved at dele det.
I skal have en hilsen med på vejen,
en hilsen, en opmuntring, en opfordring,
og måske også en lille opsang, hvem ved.
Jeg håber I alle har det godt og trives
trods den vanskelige situation, vi står i lige nu.
Pas godt på jer selv, på hinanden, og på os alle sammen.
Kunne du ikke godt tænke dig at have vandret sammen med Jesus, da Han gik rundt I Jerusalem, og helbredte alle syge, forkyndte ord der var Ånd og liv.
Helligånden er Jesu stedfortræder,
Han er på en måde, det samme for os, som Jesus var for disciplene.
Helligånden er nådens og bønnens Ånd! Han kender faderens vilje og leder os I vores bønner.
Vores bønner må altid være I samfund med Helligånden, der må være en længsel I vores indre efter at bede Åndens bønner, og der møder vi Ham I tro.
Forberedelsen af denne prædiken har været anderledes – uanset hvad jeg slog op i, så passede det ind i min prædiken. Jeg fandt en bog – det passede ind i det jeg havde fået lagt på hjertet. Jeg ledte efter noget om kong David til min kone.
Det passede også ind. Så så jeg en videoprædiken – ja, det passede også ind. Budskabet er også vigtigt – nemlig, hvordan leder og bruger Herren Jesus sine tjenere og børn.
Det gælder dit hjerte, dit bønneliv, din meditation over Guds Ord. Sidde ved Jesus fødder først, dernæst vandringen og endelig det at stå og stå imod.
En prædiken af Simon Griis
Jesus, den kristne tros grundlægger, var blevet korsfæstet af romerne. Stefanus, en af menighedens første diakoner og den første martyr var blevet stenet af jøderne. Og Jakob, Jesu egen bror, var dræbt med sværd af idumæerne (Herodes, Esaus efterkommer)
Fjenderne var mange, og de gik efter hovedet for at tage livet af den purunge kirke allerede inden den fik fodfæste. Det er baggrunden for beretningen om Peter, der bliver arresteret og sat i fængsel.
Da den gode bibellærer Poul Madsen oversatte Watchman Nees berømte bog fra 1957 om Romerbrevet, begik han en stor fejl.
Han oversatte originalens titel “The Normal Christian Life” med “Det Rige Kristenliv,” og gjorde dermed den vigtigste pointe, nemlig at hellighed hører til et normalt kristenliv, mindre tydelig.
Hellighed er noget man modtager ved åbenbaring og tro fra Helligånden, nøjagtig som frelse. Derfor kalder man det også ”den 2. velsignelse.” Det kan ikke blive mere normalt for den genfødte.
En prædiken af Simon Griis
Vi lever i en stressfuld tid, hvor mange mennesker har alt for meget, der tynger dem i deres hverdag. Jesus er svaret!
En undervisning om frelsens aspekter ud fra passagen om Guds fulde rustning i brevet til Efesus.
Om at leve i vandre i den sandhed som åbenbares i Guds Ord og at være iklædt Jesu Kristi hellighed og retfærdighed.
Forkyndende det glade budskab alt imens vi løfter troens skjold og svinger Åndens sværd som er Guds Ord i en levende forventning til at Jesus snart kommer og henter sin menighed hjem.
Skriftet “De tolv apostles lære” fra det andet århundrede starter med:
Finney og Moody er kernesunde, kraftfulde og Jesus-elskende evangelisk kristne, som er sjældne – måske særligt sammenlignet med idag.
Hvorfor har de det så godt med Jesus?
Forstå hvorfor ved at høre denne prædiken.
Skrevet Simon Griis
Hvor er du fra?
Hvor går du hen?
Spændende er det, at lægge mærke til at Ny testamente begynder med og slutter med navnet Jesus. Han er i sandhed den første og den sidste, begyndelsen og enden, alfa og omega, den som er, som var, og som kommer. Han er den Almægtige!
Se, han kommer med skyerne, og alles øjne skal se ham, også de, som har gennemboret ham …
I ham findes hele guddomsfylden. Al Guds frelsesplan er fuldt åbenbaret i Kristus, og indeholdes i det Nye testamente fra det første Jesus! Til det sidste Jesus!
I NTs begyndelse står der således:
”Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn”
Matthæus 1.1
Og i Johannes Åbenbarings afslutning kan vi læse:
”Han, der vidner om dette, siger:
”Ja, jeg kommer snart.”
Amen, kom, Herre Jesus!
Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Johannes Åbenbaring 22.20-21
Det er spændende, at åbenbaringen om frelsen er indkranset og afgrænset i Jesu navn! Spændende er det også, at man faktisk kan koble to store spørgsmål, stillet i Ny Testamente, til de to gange, Jesu navn nævnes, et spørgsmål til hver gang.
Jesus vandt en evig sejr på korset. En sejr som du og jeg har fået del i da vi tog imod Jesus som vores frelser og anerkendte ham som Herre i liv og bekendelse.
På grund af ham er vi nu retfærdiggjorte og har fået adgang til den nåde som vi nu står i.
Herren er nu igang med at bygge sin kirke og helvedes porte skal ikke kunne holde stand overfor Guds rige som bryder frem med kraft.
“Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft.” 2 Kor. 2,14
Skrevet af Esben Kristensen
“Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by, og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.” Fra Lukas Evangeliet kap. 10 v.1-12.
”At gå med bud for Ham” Som jeg gennem tiden har hørt mine foresatte udtrykke sig, når De har fortalt om det at modtage en kaldelse fra Herren, til at bringe Evangeliet til verden, har talt til mig på en ny måde…
Jeg læste for 2 uger siden, selvsamme skriftord, lige inden jeg gik i seng – og for mig personligt – tænkte jeg, at 2020 måtte blive et år, hvor netop ovenstående skriftpassage, skal have lov til at tale og påvirke retningen af min åndelige vej med Herren. Et slags åndeligt kompas – min sekstant på livets oprørte hav!
Skrevet af Michael Dalsti.
Johannes Døber og Jesus Kristus selv forkynder et og det samme, da de træder frem: “Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.” (Matt. 3:2 og 4:17). Som vi ved, tog Israel som nation ikke imod denne invitation og Herren åbenbarer Menigheden for Paulus (Menigheden som dog var i Faderens tanker fra før verdens grundvold blev lagt, Ef. 1:4). Denne tidshusholdning befinder vi os i nu. Men Herren er trofast og Han vil genoprejse Davids faldne hytte (Ap. G. 15:13-18).
