En prædiken af Simon Griis
Ind imellem støder vi på en kæmpe i vort liv, en gigant, som er større end vores styrke og formåen. I sådanne tilfælde hjælper ingen peptalk, motivationsspeaker eller coach. I sådanne tilfælde er vi afhængige af et mirakel fra Gud.
Israel havde et stort problem i bogstavligste forstand, da de stod over for Goliat. Saul var Israels ypperste, et hoved højere end alle andre, en trænet kriger og en stærk konge, men selv Israels bedste havde ikke en chance.
Gud elsker sit skaberværk. Han elsker synderen og den retfærdige, den rige og den fattige. Uanset hvem du er elsker Gud dig og han ønsker at have fællesskab med dig.
Du som er kommet på afstand af Ham, du skal vide at Gud elsker dig og han elsker dig med glæde.
Vejen tilbage til Gud er banet for dig – tag imod hans kærlighed og tro på den.
Golgata er stedet hvor han afvæbnede magterne og myndighederne
Hvordan afvæbnede ham dem?
Det var os der blev afvæbnet.
Vi blev afklædt, det syndige legeme, hvori den onde kunne friste os.
Og kampen vi kæmper er i vores sind, det er en kamp om Kristi liv, satan begærer at overvinde vores tankeliv, og gøre det til et fæstningsværk, så Han kan føre krig mod Gud.
Vor sejr ligger ikke i angreb, men i overgivelse til Guds ord.
For gennem vores magtesløs, skal vi erfare at Guds kraft udfolder sig helt.
Hans værk er vi.
“Hvad nu hvis” er den bekymrede mands motto! Vi frygter nok lidt engang imellem – på trods af vores “supermandstro.”
Paulus er også bekymret – men det er en anden form for bekymring? Hvad er det for noget?
Vi lider tit af “åndeligt hukommelsestab” og glemmer alle de gange Jesus har grebet ind!
Det lykkes os – på trods af alle Guds mægtige løfter til os, at fortsætte med bekymringerne. Men Jesus siger igen og igen: “Frygt ikke!”
I Hebræerbrevet advares vi imod, at vi kan være åndelige børn hele livet. Det bliver en ørkenvandring, og vi kommer ikke ind i landet.
I vækkelserne, som f.eks. Finney skriver om, sker der en hurtig åndelig vækst i de kristne, fordi de ikke går ned ad frafaldets brede vej.
Hvorfor var hebræerne ikke kommet videre? Hvorfor var de ikke blevet lærere for andre? Fordi de gik på deres egen vej.
Vi kan dele det meste forkyndelse op i tre ”områder”.
Det er vigtigt at du kender forskel på alle tre ”områder” og hvornår du hører en forkyndelse ud fra det ene eller det andet område (– de virker sammen som en helhed – men ofte hører vi forkyndelse fra en af de tre ”områder”).
af Simon Griis
Billedet her har jeg efterhånden set delt mange gange af kristne på facebook. Formålet er selvfølgelig at underbygge påstanden om at den nuværende pandemi og den tilhørende vaccine, som er på vej, bærer Dyrets tal 666, og på en speciel måde er linket til Antikrist, og dermed Satan.
af A. W. Tozer
“Men uden tro er det umuligt at have Hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han
er til og lønner dem, der søger Ham.” Hebr. 11:6
Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag, men det er ikke al tro, der behager Gud. Jeg kan ikke mindes nogen anden periode, hvor tro har været så populært, som den er i dag. Tro er kommet til ære igen hos de fleste uanset social status: videnskabsmænd, taxachauffører, filosoffer, skuespillere, professionelle boksere, håndværkere, husmødre og andre. Alle er rede til at anbefale tro som et universalmiddel mod al vor elendighed såvel af åndelig som moralsk og økonomisk art. Hvis blot vi tror rigtig meget, vil det hele på en eller anden måde lykkes for os. Sådan lyder den populære melodi. Hvad vi tror, betyder ikke så meget, blot vi tror.
I en baptistmenighed i Crystal Palace i det sydlige London skete det for nogle år siden, at en mand, efter et møde søndag morgen, rejste sig op bagerst i salen, og sagde: ”Undskyld mig forstander, kan jeg dele et lille vidnesbyrd?” Forstanderen kiggede på sit ur, og sagde: ”Du har tre minutter.”
af Michael Dalsti
I den amerikanske Borgerkrig i 1860’erne, blev George Wyatt indkaldt, men fordi hans kone var gravid, lod en ung mand ved navn Richard Pratt sig indskrive og blev dræbt – i hans (Georges) sted. Da Wyatt senere blev indkaldt igen, henviste han til at EN ANDEN VAR DØD I HANS STED. I Romerne 5 læser vi om at JESUS døde for os.
af Michael Dalsti
”Mesteren er her og kalder på dig.” (Joh. Ev. 11:28b)
”Jesus er blevet gode venner med alle mennesker på Korset” frit efter Paulus (Titus 2:11a)
”Gud gav sin enbårne (eneste) søn, for at enhver som tror på Ham (Jesus) ikke skal fortabes” (Joh. Ev. 3:16b)
MESTEREN ER HER OG KALDER – UANSET HVEM DU ER…
USA får ny præsident på næste onsdag, den 20. januar 2021.
Et astronomisk fænomen eller Shekina?
af Simon Griis
Juletiden er bragt til ende, og vi mindes på en speciel måde, at de viise mænd fra Østerland efter en lang rejse, ledet af Betlehemsstjernen, nåede frem til det lille messiasbarn i stalden. På Hellig tre kongersdag 6. januar synger vi Grundtvigs salme ”Dejlig er den himmel blå” om stjernen, der stadig den dag i dag leder os alle til Kristus.
af Simon Griis
ET APOSTOLSK INDSPARK I MUSISK UDTRYK … om ledelse af Guds forsamling
Jeg talte forleden med en broder om ledelse i Guds forsamling og kom i tanke om en artikel jeg skrev for snart 5 år siden. Den er efter min mening ikke blevet mindre relevant, og derfor bringer jeg den igen.
Møder afholdes her, medmindre andet er angivet:
APOSTOLSK KIRKE Randers
Alsikevej 33
8920 Randers NV
Vi lever i en stresskultur, hvor selvhjælpsbøger er benzin på bålet. God psykologi kan hjælpe mennesker med at tackle deres hverdag. Men psykologien er begrænset.
Paulus peger os i en anden retning, hvor der er plads til bøn og vækkelse, og hvor vi ledes ind i et paradoksalt liv.
Et liv der, på den ene side, opfylder vores længsler om det enkle, fredfyldte liv, men som samtidig er et liv i Helligåndens fylde, hvor vi ligesom disciplene i Bibelen, oplever glæde, kraft, bønnevækkelse og et inspireret trosliv ud fra Guds Ord.
Lyt med ud fra lignelsen om den kloge der byggede på klippegrund
Og dåren, der byggede på sandgrund.
Jesus talte om 2 slags efterfølgere begge hold erkender sig til Jesus
Et hold har god frugt og KAN ikke bære dårlig frugt, fordi det er Ham selv, de har set at de er en gren!
De gør min faders vilje.
Jesus og folkets harme – vi skal altid lægge mærke til når farisæere, skriftkloge og religiøse går helt amok. Så har Jesus lige sagt noget meget vigtigt!Alle kristne er kaldede til at leve i tro. Stor som lille.
Tro er midlet, som Gud har bestemt at du og jeg skal få del i Hans velsignelser ved
Måske har du bare en lille tro, så lille at du næsten ikke regner den, men Gud vil ikke arbejde før du begynder at bruge at af den.
Ligesom enken i Zarepta, der måtte give profeten sit sidste mel og olie!
Vi ser at Gud fylder på hos den der giver.
Der er så meget i denne tid som kan virke meningsløst! Meningsløshed og håbløshed er smertefuldt! Da jeg forberedte denne prædiken lød der to sætninger fra skriften inde i mit sind igen og igen:
“Gå ligefrem efter evangeliet” og “byg ikke det op som er nedbrudt”
Vores handlinger her i liver afspejler den hjertetro som du og jeg har.
Bibelen taler meget om faren ved hykleri og selvbedrag og at dette ikke skal have nogen plads i dit og mit liv.
Vi er nye skabninger i Kristus og vi er sat fri i Ham – dette skulle vores liv bære præg af.
Skrevet af Simon Griis
Vi ved, at loven er streng, og at den hører Gamle Testamente til. Vi ved, at vi ikke skal holde loven. Vi ved, at vi ikke frelses ved gerninger, men ved tro alene. Vi ved, at vi lever i nådens tid, og at loven på en eller anden måde er trådt ud af kraft ved Kristi forsoningsværk.
Samtidig kender vi Kristi lære i Bjergprædikenen. Vi ser gennem hele Kristi tjeneste, at der stilles krav til vores liv. “Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!”(Matt.5.48). Det er klart, at vi som kristne må bestræbe os på at leve et godt liv. Både i det indre og i det ydre må det skinne frem, at vi er kristne. Vi skal ikke holde loven, men Jesus selv siger jo, at visse ting skal opfyldes, for at vi kan vandre Gud til behag.
Opråb!
Af Simon Griis
Hvor blev forventningen af?
Vi hører næsten aldrig mere en prædiken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og åndsdøbte forsamlinger. Prædikestolene rundt om i vort land tier, når det gælder den elementære undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler længere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i verden og menigheden, ingen opmuntrer brødre og søstre med ordene ”Herren kommer snart!”. For år tilbage brændte det i hjerterne på tilhørerne, når prædikanten ildfuldt forkyndte om Herrens snarlige komme og menighedens oprykkelse i skyerne. En alvorlig ånd lagde sig over forsamlingerne, når han opfordrede til at være rede dag og nat, og arbejde med Evangeliet, mens det endnu var tid.
…den tid er forbi. Forventningens tid er forbi.
Den åndelige verden er meget virkelig, og definerende for det der sker i den synlige verden.
Der er mange kristne der har fred med Gud
Men de har ingen fred med sig selv
De er kommet til den forståelse, at Gud har tilgivet dem, for deres tidligere synder, men de kan bare ikke forstå, at en Hellig Gud, skulle kunne acceptere dem som de er nu.
Gud har nød for den slags mennesker
Gud kender dig ikke længere efter kødet/efter dit gamle liv
Han kender dig, som en ny skabning i Kristus Jesus.
Kunne du ikke godt tænke dig at have vandret sammen med Jesus, da Han gik rundt I Jerusalem, og helbredte alle syge, forkyndte ord der var Ånd og liv.
Helligånden er Jesu stedfortræder,
Han er på en måde, det samme for os, som Jesus var for disciplene.
Helligånden er nådens og bønnens Ånd! Han kender faderens vilje og leder os I vores bønner.
Vores bønner må altid være I samfund med Helligånden, der må være en længsel I vores indre efter at bede Åndens bønner, og der møder vi Ham I tro.
Forberedelsen af denne prædiken har været anderledes – uanset hvad jeg slog op i, så passede det ind i min prædiken. Jeg fandt en bog – det passede ind i det jeg havde fået lagt på hjertet. Jeg ledte efter noget om kong David til min kone.
Det passede også ind. Så så jeg en videoprædiken – ja, det passede også ind. Budskabet er også vigtigt – nemlig, hvordan leder og bruger Herren Jesus sine tjenere og børn.
Det gælder dit hjerte, dit bønneliv, din meditation over Guds Ord. Sidde ved Jesus fødder først, dernæst vandringen og endelig det at stå og stå imod.
Da den gode bibellærer Poul Madsen oversatte Watchman Nees berømte bog fra 1957 om Romerbrevet, begik han en stor fejl.
Han oversatte originalens titel “The Normal Christian Life” med “Det Rige Kristenliv,” og gjorde dermed den vigtigste pointe, nemlig at hellighed hører til et normalt kristenliv, mindre tydelig.
Hellighed er noget man modtager ved åbenbaring og tro fra Helligånden, nøjagtig som frelse. Derfor kalder man det også ”den 2. velsignelse.” Det kan ikke blive mere normalt for den genfødte.
En undervisning om frelsens aspekter ud fra passagen om Guds fulde rustning i brevet til Efesus.
Om at leve i vandre i den sandhed som åbenbares i Guds Ord og at være iklædt Jesu Kristi hellighed og retfærdighed.
Forkyndende det glade budskab alt imens vi løfter troens skjold og svinger Åndens sværd som er Guds Ord i en levende forventning til at Jesus snart kommer og henter sin menighed hjem.
Skriftet “De tolv apostles lære” fra det andet århundrede starter med: