v/ Simon Griis
I Apostlenes Gerninger 2.42 læser vi, hvad de første kristne holdt fast ved i deres trospraksis. Noget af det mest fundamentalt var fællesskabet, ikke billedligt, at de så sig selv som en del af et større folk, men praktisk, at de kom sammen og holdt sig sammen.
Lige så vel som de holdt fast ved apostlenes lære, brødets brydelse og bønnerne, så holdt de fast ved fællesskabet. De ”holdt fast”, de gjorde en indsats, de arbejdede på at tage del i et menighedsfællesskab.