En prædiken af Simon Griis
Det kræver sin mand at proklamere, at man er i stand til at forkynde Verdens kedeligste prædiken. Der er stor og benhård konkurrence på det felt. Men jeg er den mand! Og jeg har stor erfaring udi dette!
Hvis du stadig, efter at have lyttet til denne prædiken, ønsker at tjene Herren, ja overhovedet har din tro bevaret, så kan det kun være fordi Gud virkelig har fat i dig, og har udgydt af sin Ånd i dit indre. Vi ønsker alle at se Gud arbejde midt iblandt os, vi vil have vækkelse, vi vil se mennesker overgive deres liv til Gud, og vi vil erfare, at der sker tegn og undere og mirakler. Vi glæder os over helbredelser og forvandlinger. Men i virkeligheden er det ikke her, at vores trosprøve står.
Enhver kan stå, når alting er medgang og overflod. Troens egentlige prøve står mellem inspirationstiderne, mellem vækkelserne. I kedelige tider, når alle de fantastiske, overåndsfyldte og ekstreme kristne er faldet fra og kirken generelt er lullet i søvn, bedøvet af hverdagens evindelige ligegyldigheder.
Hvem vil så tjene?
Hvem vil stå for Herren?
Hvem vil tage det lange seje træk?
Hvem vil slide for det, der i virkeligheden har værdi?
Hvem er trofast og loyal og langmodig?
Hvem vil tærske hvede i vinpersen?
Lad mig recitere Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ”Men pløj din fure, strø Guds sæd!” Dette er det sande Kristusliv! Når alle de fantastiske kristne, der nærer sig ved det fantastiske, er væk, når alle de ekstreme, der nærer sig ved dramaet og konflikten er væk, så læg hånden på din plov, pløj du din fure, Læg et lige vedvarende, frugtgivende skær, fuldend dit løb og din tjeneste, se dig ej tilbage, tjen Herren sagtmodigt, konstant og kontinuerligt!
Ja, jeg ved det er kedeligt – men dette er det sande Kristusliv! Ja, jeg ved det er kedeligt – men det er sandheden!
Varighed: 55 min.