Prøvelser & Fristelser

Af Simon Griis

”I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår!” Sådan skrev Peter til sine medkristne. Livet går op og ned, gode tider, dårlige tider, fremgang og modgang – Én ting er sikkert: Du vil få problemer! Ganske givet endnu flere når du bliver kristen.

Mennesket har brug for tre ting for at overleve mentalt: Overskuelighed, håndtérbarhed, og mening. Vi kan ind imellem komme til at stå magtesløse i svære situationer, hvor vi mister både overskueligheden og håndterbarheden i vore liv. Det eneste vi har tilbage, er meningen med det hele – hvis vi i det mindste har det.

Det er derfor Peter skriver: ”I skal ikke undre jer …”. Det første århundredes kristne levede ofte under vanskelige og ind imellem livsfarlige forhold. Det var vigtigt, de i det mindste havde en forståelse af, hvad der foregik, og hvorfor de gennemlevede det, de gennemlevede.

Vi møder prøvelser & Fristelser på vor vej. Det er godt at vide, hvad der er hvad, og hvordan vi skal forholde os i de forskellige situationer, hvor livet går os imod. Prøvelsen er fra Gud og har til formål at gøre os stærke. Fristelsen er fra Satan og har til formål at vælte os, og om muligt, holde os nede.

Varighed: 48 minutter

Comments are closed.