En prædiken af Simon Griis
Dette er en af de vigtigste – måske den vigtigste prædiken, jeg har holdt det sidste års tid. Jeg håber du vil lytte, og jeg beder for, at du vil få noget ud af den.
Bitterhed bliver ind imellem betegnet som en folkesygdom blandt kristne. Om du ikke selv har været bitter, så kender du dog nok nogle, som er det; sårede mennesker, vrede, kede af det, skuffede – og det ganske givet med god grund. Elskede kristne brødre og søstre, der langsomt men sikkert formørkes i deres sind af dårlige oplevelser.
Vrede, sorg og skuffelse må vi alle igennem her i livet, men når disse følelser ikke finder deres naturlige afslutning, kan de sætte sig som bitterhed, og så ødelægges et menneskeliv ved langsom tæring, ligesom omgivelserne og relationerne, gennemgår en nedbrydende erosion.
Der findes ikke noget der, som bitterhed, kan ødelægge et Guds barn og tilintetgøre det liv og det kald, vi alle bærer.
Du har måske hørt om Absalom. Har du hørt om Akitofel? Begge var Guds gode mænd og helte i Israel, tro mod kong David. Men noget hændte i begge mænds liv, og gjorde dem bitre i hu. De to mænd er lærerige eksempler på, hvordan gode kristne kan overmandes af bitterhedens flamme og lade sin tro langsomt gå til grunde.
De to mænds skæbne lærer os også, hvad vi selv skal være på vagt over for i egne liv, og hvordan vi skal forholde os til en mulig bitter rod, som er på vej i vort eget sind.
Prædiken 53 minutter