Ledt ud af arbejdsløshed

Af John K Jørgensen

Jeg er nu beboer her i Randers, så jeg kan være i en forsamling, der er grundlagt på Kristi Ord med en klar udlægning og salvelse ved Kristi Ånd.

Jeg har kendt Den Apostoliske Pinsekirke siden 1993, hvor jeg også blev døbt på en sommerlejr 17/7 1993 i Øster Hurup Havn. I tiden, der er gået, har jeg fået erhvervet en del prædikener fra denne menighed. Det har altid mærket mig dybt, når Herrens Ord kan tage fat i én på en præcis og skarp, men kærlig måde. Man kan mærke, at man får set sine mørke sider og får øje på Kristi kærlighed ved det, at han tog al vor synd på korset. Halleluja.

Vi har følelser og lyster som mennesker og ofte kan de tage styringen, og så går det forkert. Jeg siger ikke, at det er forkert at have følelser og lyster, men det er godt, når Helligånden styrer dem. Når vi får Sandhedens Ord i os ved den rette lære og forkyndelse, så vil Helligånden lade vore følelser og lyster gå eller virke efter Sandhedens Ord, Kristus.

I 1998 havde jeg tanker om at tage her til Randers, men jeg valgte at gå mine egne kødelige følelsers og lysters vej og var ved at blive så vissen at jeg kunne risikere at være klippet af vintræet og kastet i ilden. Men Herren var mig nådig og lod mig blive på træet.

I foråret i år var jeg her i menigheden, som jeg har været mange gange, når jeg har besøgt Morten og Karina. Det var Henrik Schou, der talte det salvede ord fra Herren. Her fik jeg det sådan på mit hjerte, at jeg skulle gå op til forbøn.

Henrik spurgte, hvad jeg havde på hjertet, og jeg sagde “kan vi bede for, at jeg kan komme her til Randers og være tilknyttet denne her menighed?”. Men jeg sagde også, at jeg ville have et arbejde samt et sted at bo med plads til alle mine ting. For jeg ønskede ikke at gå i arbejdsløshed og lade verden underholde mig. Henrik sagde, at du også skal sige, hvornår du vil her op. Jeg sagde august. Der blev bedt og efter mødet tænkte jeg, at vi jo fortæller tit vore venner eller familie om, hvad vi har oplevet på et møde. Så jeg spurgte Henrik, om jeg skulle fortælle tidspunktet for, hvornår jeg skulle her op. Folk spørger jo. Og de vil måske ubevidst arbejde på, at det vil kunne ske til den tid. Henrik sagde, “Nej, lad det være mellem dig og Herren og mig, som har bedt for dig”.

Jeg var nu sikker på, at Herren havde hørt vores bøn, så jeg tog imod i tro Matt 21:22 ” Alt, hvad i beder om i jeres bøn, det skal i få, hvis I tror”. Da jeg er Guds barn vil det ske efter Hans vilje.

Da jeg kom hjem, startede jeg med at pakke indboet sammen, og jeg planlagde min ferie i august og senere skrev jeg også min opsigelse uden dato på.

Jeg begyndte at søge arbejde i Randers og havde meldt mig ind i to boligselskaber. Jeg var også til jobsamtale et par steder, men det gav ikke noget arbejde. Tiden nærmede sig den fastsatte tid, min tro blev prøvet. Men jeg var vis på, at jeg kunne hvile i Herrens Ord og retfærdighed.

En 10 – 14 dages tid før august ringede de fra ældreinstitutionen Borupvænget og spurgte, om jeg ville have arbejde, det var et vikariat på tre måneder. Det ville jeg gerne og de spurgte: “Også selv om du opsiger et fast arbejde?”. “Ja”, sagde jeg. De havde også sagt, at der ville blive opslået nogle stillinger senere. Og dem kunne jeg jo så søge. Jeg vidste, at Herren ikke gør noget halvt, så jeg gik i tro.

Jeg skulle starte den 1. september på Borupvænget. Jeg skrev nu dato på min opsigelse og gav den til min arbejdsgiver, så jeg kunne fratræde den 31. august og fortsætte på den nye arbejdsplads. Min ferie begyndte den 5. august og tre uger frem + en uges afspadsering.

Jeg tog op til Morten og Karina, og jeg skulle ned på min nye arbejdsplads og have vagtplanen samt tale med dem personligt. Her havde jeg tænkt mig at tale med boligselskaberne, som jeg var medlem af. “Møllevænget” havde ikke noget. Jeg gik så hen i “Boligforeningen 1940”.

Jeg havde misforstået skriften på døren den fredag. Så da jeg kom, var der lukket. Om mandagen gik jeg så ind på boligforeningen og sagde, at jeg havde fået arbejde på Borupvængets Plejehjem. “Har I en bolig til mig?”. Damen sagde, at de lige havde fået 2 lejligheder ledig Ved Byskellet 3 – 11. Jeg fik lov at se lejligheden i nr. 3 og da den var set, tog jeg lejlighed nr. 3, den kunne overtages den 15. september. Herren arbejder altid optimalt. Nu kunne jeg tage over og hjælpe min moder i min ferie. Min mor er en søster i Kristus.

Nu bor jeg i lejligheden og den opfylder mine behov for beboelse, så jeg takker Herren for, at Han er så god ved mig. Tak Jesus, Halleluja. Mit vikariat blev opslået som en ledig stilling, som jeg søgte. Men jeg fik afslag. Jeg søgte andre og har nu fået en fast stilling på ældreinstitutionen Rosenvænget fra den 1. december, hvor mit vikariat slutter.

Det er så dejligt at vandre med Jesus. Han viser os hele tiden sin kærlighed og sine veje. Vi skal lade være med at se på vore kødelige følelser og lyster, men se på Ham og hvile på Hans Ord.

John, Randers

Comments are closed.