Skrevet af Michael Dalsti
”Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskaben (eller ‘erkendelsen’ som der står i 1992-overs.) om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus.”
2. Peter 1:3-9
Kort fortalt forkynder Peter, i passagen ovenfor, at alt i kristenlivet modtages ved erkendelsen af eller, sagt med et andet ord, åbenbaringen af Jesus Kristus, og at en levende åbenbaring ikke vil tillade os at være uvirksomme – Kristi kærlighed tvinger os! Han nævner en række ord for Åndens frugt, og ender selvfølgelig med broderkærlighed og Herrens ukuelige kærlighed til alle.
Det, som er interessant, er, at “missionsmenigheden” i Guds profetiske tidsplan for menigheden (se Åbenbaringen kap. 2 og 3), Filadelfia, som oplever alle de gamle åbenbarelser, fra Paulus’ og Peters tid, restaureret – denne vækkelsesbevægelse har et navn der, når det tydes, betyder ‘broderkærlighed.’ Svarende til tegnet som Jesus nævner, mht. at være hans disciple (“Derpå skal alle kende at I er mine disciple, at I har indbyrdes kærlighed.”).
Begrebet broderkærlighed er så perfekt, fordi det er vores lakmus-prøve. Lever vi i Guds kær- lighed? Det er let at sige, at vi elsker en der sidder i Himlen, og så vidt vi bilder os selv ind, gør alt det vi selv ønsker. Men elsker vi den broder eller søster, der er skabt i Hans billede, når vi oplever at vi bliver trådt på? Du kommer aldrig uden om broderkærligheden, og uden den er du blot et tomt, rungende ekko (jf. 1. Kor. 13).
Menigheden i Filadelfia-perioden er også den menighed i Åbenbaringen kap. 2 og 3, der bliver bortrykket i sin egen tidsalder: “Jeg kommer snart… [og] kom herop!” (se Åb. 3:10-11 og Åb. 4:1). Mere om det senere.
Guds kærlighed
Det vi skal bemærke os yderligere, i passagen 2. Peter 1:3-9, er, at den, som ikke kender dette liv har glemt sin grundvold (vers 9). Herren vil begynde igen med os, hvis det står sådan til – for uden dette liv, uden Korset, har du intet.
Vi ser også her et “kærlighedshierarki.” Åbenbaringen af Herren vil virke, at Helligånden udgydes i vore hjerter, og med Åndens tilstedeværelse vil der først og fremmest være en inderlig kærlighed til Jesus, som også er en kærlighed til det skrevne Ord, for Kristus er Guds åbenbarede Ord. Det skriver Peter med lidt andre ord – gudsfrygt kan oversættes med respekt i kærlighed.
Men Ånden vil også virke en kærlighed til brødrene – til Kristi legeme, og ud af det kærlighedsfællesskab som menigheden er, rækkes hænderne ud til de fortabte i verden.
Filadelfia-menigheden
Filadelfia-menigheden omtales i Åbenbaringen 3:7-13. Men først skal vi lige gøre klart, at Åb. 1:19 deler Åbenbaringsbogen op i tre afsnit:
1) Åbenbaringen af Kristus
2) Menigheden
3) Det, der siden skal ske (hovedsagelig Israel i endetiden: Jakobs trængsel).
Vi har altså tre afdelinger, der handler om hhv. Kristus, Kristi Legeme og Israel.
Vi ved at denne tredje del af Åbenbaringsbogen hovedsagelig handler om Trængselstiden (kap. 6-18) og denne periode omtales som “Lammets vrede” (Åb. 6:16) – en vrede vi er frelst fra, jf. det Paulus siger i 1. Tess. 1:10. I 2. Tess. fortsætter Paulus sin undervisning og taler om at Helligåndens manifestation i Kristi Legeme først skal fjernes, for at den antikristelige ånd kan trænge igennem (2. Tess. kap. 2). Og det baner vej for at Herrens vredesskåle kan udøses.
Bemærk også, at menigheden (på græsk ‘ecclesia’) nævnes efter Åb. kap. 3 i øvrigt kun som de 24 ældste og dem der kommer med Herren ved Hans andet (synlige) komme.
Fordi menigheden ikke skal gå gennem trængslen, bortrykkes menigheden i Åb. 4:1 – “Kom herop!” Det er naturligvis før åbenbaringen af Lammets vrede i Åb. 6. Det samme kan vi se i Åb. 3:10, der også viser os, at Filadelfia er menigheden, der bliver bortrykket (sammen med de døde i Kristus, fra de andre tidsperioder i menighedens profetiske løbebane, naturligvis).
Et andet, lidt mere indirekte, skriftbevis for menighedens bortrykkelse før trængslen er, at Jesus i Lukas-evangeliet kap. 21, som er skrevet af lægen Lukas til hedninge-menigheden, ikke primært taler om det, der handler om Den store Trængsel, men lægger mere vægt på trængslen i år 70, hvor Romerne kommer og overfalder Israel og ødelægger Templet osv. Mange kristne slap væk fra dette frygtelige pga. Jesu advarsel i Lukas 21 (historisk faktum).
Mattæus-evangeliet kap. 24 har en mere “jødisk” tilgang, og er også skrevet af jøden Levi, eller Mattæus som vi bedst kender ham som. Her er der en udførlig gennemgang af Trængselstiden, som vedrører det jødiske folk. Heraf kan man se en antydning af, at Trængslen ikke vedkommer menigheden. Men for jøderne er der et vidunderligt budskab om oprettelsen af Riget for Israel – Messias-riget på jord. Efter “Jakobs Trængsel,” som Jeremias kalder perioden. Hvad kan vi mere sige udfra passagen om Filadelfia-menigheden (Åb. 3:7-13)? Vi kan i hvert fald sige fire ting:
1) Det er en virkelig, historisk menighed. Arkæologen Sir William Ramsey har givet en del baggrundsmateriale på alle de 7 menigheder der omtales i Åb. 2 og 3.
2) Navnet har som sagt en betydning, som giver et budskab – ‘broderkærlighed.’ Et budskab som taler til alle kristne i alle tidsaldre (kærlighedsbudet).
3) Det er et kald til den enkelte – vær på vandring med Herren og hør hvad Ånden siger: “Den der har øre…”
4) Profetisk betydning. Passagen peger på en menighed der f.eks. oplever bortrykkelsen. De andre menighedsbreve beskriver også noget der passer ind i en kronologisk orden, som vi kender fra kirkehistorien, startende med Efesus, som er den første menighed, og som ret hurtigt falder fra Apostlenes lære. Og sluttende med Laodikea, der betyder ”menneske-styre” (ell. demokrati) og viser de organisationer og tværkirkelige bevægelser, der har forkastet Korset og Guds orden.
Bortrykkelsen og de 24 ældste på troner
Hvis vi fra Filadelfia-brevet bevæger os med denne menighed, så ser vi at den i Åb. kap. 4 bliver bortrykket og afbilledes som 24 ældste i dette kapitel. Ordene “Kom herop,” som egentlig er talt til Johannes i synet, kommer til at passe på hele menigheden, som vi har set ovenfor.
Der er flere ting der er interessante i relation til de 24 ældste:
1) 24 er 2×12. 12 er evighedens tal for det fuldkomne, ligesom 7 bruges som tallet for Guds fuldkomne gerninger i vores tid. 12 bruges om det Ny Jerusalem (144 alen er 12×12). Desuden: 12 sten, 12 apostle, 12 stammer, 12 porte osv.
2) 24 er tallet som præsteskabet blev delt op i, af David, jf. 1. Kr. 24; og 24 betyder her det fulde præsteskab. Overført er de 24 ældste i Åb. 4 altså den fulde blodkøbte menighed.
3) De 24 ældste er konger og præster – det forekommer i Bibelen kun i forhold til Melkisedek, Kristus og menigheden. Og skriften skal jo som bekendt tolke skriften! Eftersom Kristus selv og Melkisedek ikke passer på de 24 er der kun menigheden tilbage.
4) Menigheden er et interval mellem 69. årsuge og 70. årsuge. Chuck Missler kan finde 24 henvisninger til dette interval, som er menighedens tidsalder, i Ordet. På den måde knyttes menigheden til tallet 24. De mest kendte eksempler er Daniel 9 og Esajas 61. Es. 61 opdeles af Jesus i Lukas 4! Han stopper midt i verset og antyder dermed opdelingen mellem hans første og andet komme.
5) Indergaard og Indergaard betegner de 24 som menigheden og GT-hellige som opstod med Kristus, men blander det ikke sammen med Israels rest eller en særlig jødisk afdeling af menigheden.
6) Talværdien af det græske ord for Jesus er 888. Tværsummen af 888 er 24, som peger hen på de 24 ældste, menigheden, som er Kristi Legeme. 8 forbindes også med Herren i øvrigt: han opstod på den 8. dag, hvis man tæller fortløbende med lørdagen som den 7. dag. Betydningen er her også en ny begyndelse, fordi han opstod den første dag i ugen, i en ny uge.
7) Jesus adskilte sig også fra andre mennesker på 16 måder (9 x Åndens frugt og 9 x Åndens gaver, ekskl. tungetale og udlæggelse, som først kom på Pinsedag), det er 2×8. Se evt. hæftet “Kristi Legeme.”
8) 8 forbindes også med den 8. vækkelse – eller Åbenbarelsen af Jesus Kristus som Kristi Legeme, eller Kristi legeme i funktion ud fra de 7 vækkelser som har været fra Luthers 95 teser i 1517 til den Apostolske åbenbaring ca. 400 år senere. Se evt. “Den 8. vækkelse” af Simon Griis.