Tag Archive for Mission

Fra Masai-stamme til et Guds folk

af missionskoordinator Charlotte Dalsti

 

Om forfatteren

Mit navn er Charlotte Dalsti, jeg er uddannet pædagog og har læst videre til pædagogisk antropolog for nogle år tilbage. I forbindelse med uddannelsen inden for antropologien, beskæftigede jeg mig med flere kulturer i Asien, og gennemførte et feltarbejde i Indien. Jeg blev personlig kristen i år 2000, hvor Jesus mødte mig i forbindelse med et arbejdsophold i England. Jeg begyndte efterfølgende at komme i Apostolsk Kirke i Randers, som jeg siden har været en del af. Jeg blev i foråret spurgt om jeg ville rejse til Afrika med en lille gruppe fra vores venskabsmenighed i Norge, hvilket jeg sagde ja til. Det er en stærk oplevelse at møde mennesker i andre kulturer, der lever andre liv, men som kender den samme Jesus, som også mødte mig tilbage i år 2000 og siden har bevaret mig i troen.

 

Daniel Kisemei ‘The old man’ var en af de første i den lokale Masai-stamme i Sydkenya, der fik et personligt møde med Jesus. Der er sidenhen kommet flere til troen, og der er løbende blevet bygget kirkebygninger rundt i de små lokalsamfund, hvor de kristne samles og har fællesskab om Jesus. Jeg blev i foråret spurgt, om jeg ville rejse til Kenya med en gruppe fra Apostolsk Kirke i Randers’ venskabsmenighed i Norge, Bless. Bless har missionsarbejde i Kenya, hvor de har et tæt samarbejde med Samson Kisemei, der er søn af Daniel Kisemei. Jeg takkede ja til at tage afsted og vi rejste rundt i det sydlige Kenya i 10 dage blandt de kristne masaier og andre kristne forsamlinger.