Sand tro eller tro på afveje?

af A. W. Tozer

“Men uden tro er det umuligt at have Hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han
er til og lønner dem, der søger Ham.” Hebr. 11:6

Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag, men det er ikke al tro, der behager Gud. Jeg kan ikke mindes nogen anden periode, hvor tro har været så populært, som den er i dag. Tro er kommet til ære igen hos de fleste uanset social status: videnskabsmænd, taxachauffører, filosoffer, skuespillere, professionelle boksere, håndværkere, husmødre og andre. Alle er rede til at anbefale tro som et universalmiddel mod al vor elendighed såvel af åndelig som moralsk og økonomisk art. Hvis blot vi tror rigtig meget, vil det hele på en eller anden måde lykkes for os. Sådan lyder den populære melodi. Hvad vi tror, betyder ikke så meget, blot vi tror.


Bag ved dette er den tågede idé, at tro er en almægtig kraft, som flyder gennem universet, og som alle og enhver efter ønske kan tilslutte sig og få del i – på samme måde som man ved hjælp af en stikkontakt kan få del i den elektriske kraft. Når troen så kommer ind, forsvinder al pessimisme og frygt, og nederlag og uheld ophører. I stedet bliver man fyldt med optimisme, tillid, selvbeherskelse og aldrig svigtende succes.

Man vil have lykken med sig i kærlighed, sport, forretning og politik. Hvad der dog overses i alt dette er, at tro kun er god, når den er forbundet med sandheden. Hvis ens tro bygger på løgn, kan den – og gør det ofte – føre til en evig tragedie. Det er nemlig ikke nok, at vi tror, vi må tro de rigtige ting om den eneste rigtige: GUD HERREN SELV. Sand tro kræver, at vi tror alt det, som Gud har sagt om sig selv, og alt det, Han har sagt om os. Først når vi tror, at vi er så fordærvede, som Gud siger, vi er (Es. 64,5), kan vi tro, at Han vil gøre det for os, som Han siger, Han vil. Stillet over for denne sandhed, falder den populære “bare tro” religion sammen, som et hus bygget på sand. At have en frelsende tro på Jesus Kristus indebærer, at vi tror alt det, Han har sagt om sig selv, og alt det, som profeterne og apostlene har sagt om Ham.

Lad os vogte os for at acceptere en Jesus, som vi selv har skabt ud af vor egen støvede fantasi og dannet efter vor lighed. Sand tro forpligter os til fuld lydighed. Den drømmende, sentimentale og svævende tro, som ignorerer Guds retfærdighed og dom, og som lytter til sjælelige forsikringer, er lige så dødbringende for sjælen, som gift er for legemet. Tro på tro, er tro på afveje. At håbe på, at en sådan tro fører til Himmelen, er det samme som i mørke at køre på en bro, der fører over en dyb kløft, men som ikke når helt over til den anden side af kløften. Hvilken tro har du? Hvad og hvem tror du på?

 

Post navigation

Comments are closed.