af Michael Dalsti
I den amerikanske Borgerkrig i 1860’erne, blev George Wyatt indkaldt, men fordi hans kone var gravid, lod en ung mand ved navn Richard Pratt sig indskrive og blev dræbt – i hans (Georges) sted. Da Wyatt senere blev indkaldt igen, henviste han til at EN ANDEN VAR DØD I HANS STED. I Romerne 5 læser vi om at JESUS døde for os.
”Vi ved jo… at vort gamle menneske ER blevet korsfæstet med Ham (medkorsfæstet), for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi IKKE mere skulle trælle for SYNDEN.”
Romerne 6:6
I. FØDT KORSFÆSTET: IDENTIFIKATION MED KRISTUS
Romerne 5:7-10
Romerne 6:6+11
Romerne 7:24-25
Romerne 8:1ff
I Romerne 6 læser vi om VOR DØD med Ham (i Kristus). Da Han døde, døde du – det er en åndelig kendsgerning, uanset om du forstår Guds måde at REGNE på! Vi er forenet med Kristus – en UNION. Derfor handler Romerne 6 om identifikation med Kristus i hans død. Død fra alt det gamle (2. Kor. 5), og opstanden med Ham (eller i Ham/ved Ham – det er det samme på græsk!) Vi er skabt til gode gerning I KRISTUS, som Han HAR lagt til rette for at vi i Helligåndens kraft skal vandre i dem!
Da jeg selv blev frelst (søndag, den 11. oktober 1987, ca. kl 13) – indså jeg, at jeg var dødsdømt, og stolede på en ANDENS død (på Korset). Jeg fattede ikke dybden af det fuldbragte værk – men det gjorde det ikke mindre fuldbragt! Det var allerede en historisk kendsgerning, og havde været det i hen ved 2000 år.
At være en kristen er uundgåeligt et korsfæstet liv. En gammel HERRRENS mand har udtrykt frelsen således: ”Jeg er blevet født korsfæstet.” Herlig, sigende og fangende formulering.
Har du prøvet at tjene Herren, og været dybt anfægtet fordi du ville behage Herren? Du vil læse mere, bede mere, meditere over Guds ord… men du ser kun knusende nederlag omkring dig… Du ser – du er ikke som Herren – men Han indbyder jo til korsvejen og Hans hellighed (”Vær I hellige som jeg er hellig” osv.).
Spørgsmålet er – er det et krav eller en forjættelse (om hvad han har gjort)? Det er vigtigt du ser som Gud ser – for det er muligt. Vi som tror, er i stillingen: har fået! Pris ske Gud.
Det er klart, at det liv Jesus lægger op til, er langt udover det et naturligt menneskeliv indeholder. Hvem elsker af natur sin fjende, der sidder og overvejer hvordan han kan være led ved dig, så det virkelig gør ondt. Det er den menneskelige natur. Det er den menneskelige natur at betale igen med samme mønt!
Men ofte er kristne gået frem udfra et falsk grundlag – prøvet at efterligne Kristus. Det er ikke en efterlevelse det handler om, men det handler om at Jesus tager del – med sit eget liv. Som du slet ikke kan kontrollere.
Du har som genfødt kristen virkelig del i guddommelig natur, men når du skal erfare LIVET i dets guddommelige fylde, må du identificere dig med Kristus: ved at du ser: at som han er død, er du død. Som han er opstanden, er du opstanden (og først da kommer efterfølgelsen – pr. inspiration). Men hvordan sidder du måske og tænker…
Galaterne 2:20
Uanset hvor meget du kæmper, bliver det ikke mere sandt. Men det ER sandt. Men du må se det, så det forløses i dit inde.
Hudson Taylor taler om hvilen i DEN TROFASTE, og uddyber: ”Det sødeste er, hvis man kan fremhæve noget frem for noget andet… er den fulde hvile i identifikationen med Kristus. Jeg er ikke længere anspændt over noget… for jeg VED, at han er i stand til at udføre sin vilje – som nu er min vilje! Det betyder intet hvor han sætter mig, eller hvordan. Det er op til ham. For de enkleste situationer og opgaver må han giver mig nåde – og for de mest vanskelige er HANS NÅDE også nok! Så hvis Herren sætter mig, hvor der er store udfordringer, må han give mig ledelse; i store problemer MÅ HAN give mig stor nåde. Under stort pres må han give mig stor styrke. Mit arbejde har aldrig været så svært og hårdt som nu – men byrden er helt væk! Hans resurser er mine – alt dette kommer ud af enheden i Kristus.”
Det kan være, at du har prøvet at bede igennem for at få velsignelsen som Hudson. Men du er drevet i fortvivlelse. Halleluja – tro fødes ofte i svaghed og fortvivlelse.
Herren elsker fortvivlelse, og han hader din selvtilfredshed; som jo også er uberettiget i åndelige anliggender – du er elendig som Paulus (Romerne 7:24) – uanset om du altid ser det!
T.B. Barratt siger sådan her i en prædiken, der hedder ”Ingen fordømmelse”:
”Når vi ser Hans opstandelse, så åbner vi os for Livets Ånd. Romerne 8 er Åndens kapitel. Romerne 7:7-24 læser vi intet om Den – det er jeg’ets kamp for at nå frem til Lyset, men forgæves. Livets Ånds Lov derimod bryder Syndens og Dødens Lov. EN NY STRØM, som fylder mennesket op – tager DET HELE! Jesus bliver nu med sin Ånd den herskende magt i hjerte og liv. Det er dette Verden trænger – det er dette du trænger! Hvor helt anderledes vil ikke dit liv forme sig – hvilken fremtid, hvilken evighed. Hvem kan skille dig fra Kristi kærlighed. Lever du det skjulte liv, med Kristus i Gud – er du ligeså tryg som manddræberen som er kommet inden for Tilflugtsstadens mure… Udenfor lurer døden – men indenfor er der liv og fred. ER DU I KRISTUS, SÅ ER AL FORDØMMELSE BORTE!
Gud er den der retfærdiggør, og ved Faderens højre hånd går JESUS selv i forbøn for OS! Halleluja. Livets trængsler, Dødens ve, og onde engles angreb – intet hverken i det høje eller dybe – ingen skabning skal kunne rokke din stilling i Jesus Kristus. Men udenfor er du dødsens. I og ved Ham skal du vinde mere end sejr og få plads på Hans herligheds Trone. AMEN!”
Alt dette pga. Kristi Kors – men i vor tid kender kristne ofte ikke KORSET – korsvejen (forsmædelsen), medkorsfæstelsen (døden fra det gamle) og opstandelsen (GUDS liv).
Korset er blevet alt det fine og noble, som mennesker kan i egen godhed.
Men Korset er en brutal død og en forsmædelse, som Jesus gik igennem for at vi måtte få ÅNDELIGT liv i overflod (ikke naturligt liv i overflod).
Cicero siger om Korset: ”For det første skal ingen romersk borger opleve korsdøden. Men de skal heller ikke høre om det, og tankerne bag. Hverken høre eller se.”
Korset var virkelig en vederstyggelighed, og en udstødelse. Dette gik Jesus igennem på Korset. Og korsvejen er også vort lod:
Filipperne 1:29
II. FØDT KORSFÆSTET: AT LEVE VED GUDS LIV
Galaterne 2:19-20
Nu går vi lidt videre, og skal se på Guds liv frem for sjæleligt liv. Det er ofte her kæden springer af for den kristne. Hvis du sidder og tænker – ”Men hvordan?” Så skal du lægge nøje mærke til det følgende:
”Engang var der en Herrens tjener, som gav et budskab over Romerne 6-8. Efter at have hørt budskabet sagde en broder: ”I dag forstår jeg sejrens vej. Nu kan jeg se det tydeligt. Herefter tror jeg aldrig, jeg vil lide nederlag på samme måde som før.” En anden broder kom til prædikanten og hang lidt med hovedet. Da han blev spurgt, hvordan han havde det, svarede han: ” Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Men Herren har åbnet mine øjne. Selv om jeg ikke kan sige, at jeg har set Ham, tør jeg heller ikke sige, at jeg ikke har set Ham.” Hvad denne anden broder opnåede, var ikke blot en metode, men Herren selv. Som en følge heraf stod han fast, men s den første svigtede igen; for den første broder havde kun fået en metode og ikke Herren selv, og derfor havde det ingen værdi.”
Jeg elsker det vidnesbyrd – og som sagt – HERREN kan bruge din fortvivlelse!
Nee siger lidt i forlængelse af dette, og taler også om Livets Ånds lov som Barratt: ”Dette [menneskelig kærlighed du prøver at vandre i] er helt anderledes end den kærlighed, der er i Kristus. Kærlighed er Kristus, ikke jeg. Det er Kristus ikke mig selv der elsker. Da bliver det en Livets lov i stedet for en viljes opførelse. Hvilken overgiven kristendom dette er!”
Og de her tanker skal vi lidt videre med.
Mange lever i deres egen viljes vold – ikke i Guds liv. De ønsker hellighed, og de har besluttet sig for at tvinge det igennem hos Gud. Men de lever udfra deres egen vilje, og det eneste de får fat i er længslen efter hellighed; og det virker jo også meget fromt. ”Åh hvor jeg længes.”
Længslen kan ikke give dig kraften til hellighed – for Kødet er stærkere! Den der stoler på arm af kød – altså sin egen vilje, MÅ opleve nederlag. Kristi liv er dog ikke underlagt disse problemer: Hans LIV bærer os igennem; vi gør intet – han gør alt. Hans liv gennemstrømmer og overstrømmer vilje og omstændigheder, som vi har hørt!
Paulus levede i Romerne 7 ved sin egen ”lovvilje.” Hele hans liv er kontrolleret og udlevet af ham selv. Selv om han er frelst – endda herlig frelst! Men selvom hans vilje er ”god nok,” er hans livsførelse elendig; pga. Kødet. Mange kristne har godt fat i sig selv på samme måde. ”Det skulle jo nødig hedde sig…”
Hvad skyldes det alt sammen? Vi er vel ikke frelst til ørken-vandring hvis vi ikke er gode super-kristen…?
Super-kristne findes ikke! Men problemet skyldes mangel på åbenbaring udfra Guds Ord.
Giv slip og lad Gud! Hør Guds Ord – det er ikke længere mig… MEN KRISTUS!
Der kan i praksis være en hårsbreddes forskel på det sjælelige og det åndelige…
At prøve at skelne er absolut fatalt – du kommer til at sidde og rode i dit eget liv. Det bliver en tåge, og tilgangen er forkert! Herren har aldrig bedt os om at se ind i os selv. Det vil kun føre til mørke, fordi vi er mørke. Ja!
LAD VÆRE!
Svaret er Ordet:
1. Tessaloniker 2:13
Hebræerne 4:12
Der må være åbenbaring udfra Guds Ord – så vi virkelig SER. Det øjeblik Helligånden Han kaster lys på Guds Ord – ser vi og (som Paulus siger:) VI VED (trosvished!)
ÅBENBARING er det eneste vi har brug fordi Gud herved viser hvad han HAR gjort! For at ”opgaven” skal løses er åbenbaring det ENESTE der skal til – der er ikke et ”trin 2” hvor du skal tage dig sammen og se og få det levet ud – DU VIL LEVE DET UD I GUDS SØNS TRO OG I HANS KÆRLIGHED.
Det forfærdelige er at mange prøver at tage sig sammen og gøre det selv, i stedet for som Hudson at hvile i tro, og bie på Herren eller som T.B. sige: jeg bliver i den åbenbaring – der er ingen fordømmelse! Hvor mange kristne bebrejder ikke sig selv?
Jakob så Herren Jesus ansigt til ansigt ved Penuel – det er sådanne møder med Gud du og jeg har brug for! Det var ikke bare en oplevelse, det var en livsforvandling – fordi han så noget meget fundamentalt: som når du ser Kristus-livet.
Guds lys renser og forvandler. BED at vi må være åben for hans lys!
III. FØDT KORSFÆSTET: HVAD ER TRO?
Galaterne 2:20
Hebræerne 11 (Darbys bibeloversættelse): ”Tro er virkeliggørelsen af det vi håber, overbevisning om det vi ikke ser.” Når vi tror, bygger det på noget der er en kendsgerning – som at du er medkorsfæstet. Ofte håber du måske bare, at det er tilfældet at Golgata er nok, og så må vi også selv gøre en indsats. Nej. Det er bare håb.
Vi skal gå fra dette, at vi bare håber – til at vi har en vished for det vi håber. Det sker ved ansigt-til-ansigt møder med Gud. Åbenbaring. Lad din Bibel ligge åben. Råb til Gud som Jakob i din fortvivlelse og svaghed. HERREN kan bruge det. Lad være med at tage dig sammen – kast dig på Ham, der har omsorg for dig.
Filipperne 2:25-27
Men Gud… forbarmede sig!
2. Korinter 2:7ff
Beviset for at selv Paulus er menneske af kød og blod, og super-kristne findes ikke, findes i 2. Kor. 2. Der er kun stakler som dig og mig, som Gud er god ved.
Tro er en trosvandring med Jesus (noget levende) – ikke et krav, men en gave fra Gud. Tænk på Abraham – tænk ikke på Jobs rådne venner, der anklagede og krævede af Job (fordi de ikke selv havde tro).
1. Tessaloniker 2:13
AMEN!