Skrevet af Willy Griis
Ordspr. 4:20-27: “Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger, det slippe dig ikke af syne, du vogte det dybt i dit hjerte, thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød. Vogt dit hjerte mere end alt andet, thi derfra udspringer livet. Hold dig fra svig med din mund, lad læbernes falskhed være dig fjern. Lad dine øjne se lige ud, dit blik skue lige frem, gå ad det lige spor, lad alle dine veje sigte mod målet, bøj hverken til højre eller venstre, lad foden vige fra ondt.”
Ingen kan leve dette liv, som Ordsprogenes bog her omtaler uden at være bevidst om den vandring, som Guds Ord har sat os ind på for at nå målet. Men mange kristne vandrer deres liv i ubevidsthed om denne kendsgerning og tror, at alt kommer af sig selv når det drejer sig om den himmelske verden. De er kommet til tro, blevet født på ny og så mener de, at deres opgave for at nå målet nu alene er i Guds hænder og er hans ansvar.
Fil. 2:12-13: “Derfor, mine elskede! Ligesom I altid har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven, thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.”
2. Kor. 7:1: (sidste vers af kap.6, red.) “Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! Så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.”
Den som lever sit åndelige liv i ubevidsthed er som en mand der er kommet ind på en travl jernbanestation, hvor togene kører i alle retninger. Han fornemmer “rejseånden” iblandt alle de rejsende og er selv grebet af denne ånd, og tænker: Vi er alle på rejse. Der er mange spændende mennesker at tale med. De har forskellig baggrund, nogle er vidt berejste og fortæller om deres rejseerfaringer og oplevelser. En fortæller om sine oplevelser fra en rejse i Afrika, om naturen der osv. En anden fortæller om Grønland. En tredje fortæller om Syd Amerika osv. Han får en verdensviden om mange ting og pludselig står han selv og fortæller til en, som om han selv har været alle disse steder. Han studerer og vurderer og sammenligner og midt i det hele glemmer han sit eget hjerte og sjæl og hans tog er pludselig kørt. Han kom ikke selv med. Forskellen på de andre rejsende og denne mand er, at de havde et mål, de kendte rejse tidspunkterne, fordi de havde læst togplanen og indrettet deres liv efter den.
Heb. 4:12: “Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertes tanker og meninger.”
Man kan ikke opleve Guds ord, som dommer over hjertets tanker og meninger i ubevidsthed. Det opleves kun når man samler sin bevidsthed om Guds ord og forholder sig personligt til det. Guds ord er vores rejseplan til himlen.
Ordspr. 20:6: “Mangen kaldes en velvillig mand, men hvem kan finde en trofast mand?” Vi møder mange flinke kristne, der er behjælpsomme og velvillige, men når prøvelserne kommer viser det sig, at de ikke er trofaste og udholdende i deres venskaber. De trænger til, at Guds ord bliver dommer over deres hjertes tanker og meninger, så deres sind kan lige dannes med ordet.
Ordspr. 20:25: “Det er farligt, at sige tankeløst “helligt” og først efter løftet tænke sig om.”
Gud jeg vil give dig tiende af hele min indtægt. Jeg vil stå op hver morgen og have en stund med dig. Jeg vil besøge de ensomme. Jeg vil vidne for mennesker om dig. Jeg vil stille mig til rådighed for din menighed. Men når alle disse løfter, som er afgivet i ubesindighed ikke bliver gennemført, så finder vi en undskyldning for os selv. Vi tror på ordsproget: Det er tanken som gælder. Men det tror Gud ikke på. Han vil ved sit ord forvandle vort sind til lighed med Kristi trofasthed.
Jer. 7:23-24: “I skal høre min røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit folk, og I skal gå på alle de veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel. Men de hørte ikke og lånte ikke øre, de fulgte deres onde hjerters stivsind og gik tilbage, ikke fremad.”
Sådan talte Gud til sit folk Israel. Men er forskellen så stor, på Israel og menigheden? Jeg tror det ikke. Mennesket er den samme om han kaldes Israelit eller Europæer. Gud er stadig den, som prøver vore hjerter og han prøver vore hjerter efter vore omstændigheder.
Ordspr. 17:3: “Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er Herren.” Derfor stod der i Ordspr. 4:23: “Vogt dit hjerte mere end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Lev et bevidst åndeligt liv!
Mat. 15:18-20: “Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser.”
Mat.12:34: “I øgleunger! Hvordan kan I tale godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuld af løber munden over med.”
Vor tale afslører os. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvad vi taler. Hvem er du? Tør du vide det? Vil du vide det? Så hør efter hvad du siger, for da får du at vide, hvad der bor i dit hjerte. Er din opfattelse af, hvem du selv er, dit virkelige selv? Sæt dig ned i ensomhed og tavshed, luk øjnene, se med din forestillingsevne ind i hjertet og spørg: Hvem er jeg? Hvad var motivet til mine handlinger i dag. Kan det være vrede, hovmod, mindreværd, bedreviden, eller kærlighed? Her vil ordet og Helligånden vise dig dit virkelige selv. Dine motiver er dig!
Tør du? Hvordan kan Guds ord blive dommer over vort hjertes tanker og meninger, om vi aldrig tør spørge? Mange vandrer i uvidenhed, fordi de har accepteret deres motiver som rigtige, og ikke spurgt Gud.
Es. 55:6-9: “Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren, nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.”
Jesus vandrede i fuldkommen afhængig af sin far i himlen i alle ting.
Joh. 5:30: “Jeg kan slet intet gøre af mig selv, således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.”
Jeg søger ikke at fremme min egen vilje, sagde Jesus. Her var motivet rent. Hvordan når vi dertil?
Mat.16:24-25: “Da sagde Jesus til sine disciple: Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! Thi den som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjerge det.”
Jesus siger du må miste dig selv for at finde dig selv. Så længe du har din identitet i dette eller hint er du bundet til verden. Jeg er klog, jeg er god, jeg er rig, jeg er dygtig, jeg kan vurdere, jeg har stor tro, jeg er ringe, jeg er udenfor, ingen regner mig, jeg er syg, osv. Der kom en for at besøge en patient på hospitalet og sagde til patienten: Du ser godt ud, hvortil patienten sagde: Jeg er syg. Vedkommende var bange for at miste sin identitet.
Fil. 3:7-9: “Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen.”
Paulus var gået igennem en bevidsthedskrise og fundet et nyt liv, nemlig Jesu liv. Han havde mødt Jesus på Damaskusvejen og blevet født på ny. Men her siger Paulus, at det der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld LÆRT at regne for tab. Det var gennem erfaring, at han havde lært det, fordi han lod ordet være dommer over hans hjertes tanker og meninger, og han nåede frem til: 1. Kor. 3:21: “Derfor skal ingen rose sig af mennesker.”
Mange siger med stolthed: Jeg kender personligt pastor Jensen-Jeg kender direktøren, han er meget dygtig og rig.-Jeg kender overlægen osv. Motivet her er at de skal se op til mig for det er mig der kender dem. Jeg soler mig i deres succes.
Gal. 6:14: “Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.”
Her var Paulus motiv rent, hans hjerte havde Guds tanker. Han roste sig ikke af mennesker, men han elskede dem med Kristi kærlighed, fattig som rig.
Ordspr. 14:8: “Den kloge i sin visdom er klar på sin vej, men tåbers dårskab er svig.”
Der findes kristne som bliver støt og vrede, når Guds ord prædikes klart. De har nok et dagligt andagtsliv og bønneliv, men det bringer ingen forandring i deres liv. De går ikke i dybden med det, som Gud virkelig vil med deres liv. De hører ordet, men ønsker ingen forandring.
Heb. 4:2: “Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de, men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det.”
Åb. 2:7: “Den, som har øre, han hører, hvad Ånden siger til menighederne! Den der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis.”
Må Gud velsigne dig til at høre og i tro tage imod.