Hvorfor er jeg en kristen? Jeg er en kristen fordi Gud vil det. Jeg mindes godt første gang, dette blev virkelig levende for mit sind. Jeg var bare 17 år dengang. Det var sent en vinteraften. Jeg var på vej hjem fra en festlig forsamling.
Jeg havde sagt farvel til mine kammerater, og var ganske ensom i Guds mægtige natur. Endnu kan jeg udpege stedet på landevejen, hvor jeg standsede, og så mod himmelen. Det var skyfrit. Himlen var høj og klar. Det var koldt.
Jeg mindes hvorledes jeg stod og betragtede Mælkevejen, Karlsvognen og Syvstjernen. Det faldt mig ikke ind, at hele dette storslåede skuespil skulle være frembragt ved en ren tilfældighed. Jeg vidste, at der fandtes en Gud bag det hele. Skaberen blev så velsignet stor, og jeg blev så velsignet lille. Og mens jeg stod der på landevejen, og hørte mit eget hjertes urolige slag, tænkte jeg: “Denne Gud som har skabt alt og leder alt, Han ser mig her ude i naturen, og Han ser mig hver dag og hver stund i mit liv. Han må uvilkårlig ha’ en plan med mit liv, for Han elsker mig.
Er det Hans plan, at jeg skal forspilde min ungdomskraft og mit ungdomsliv i synden og verden? Nej, det kan det umulig være. Han må ha’ en anden vej for mig. Og dersom Han har det, må jeg finde den, koste hvad det vil!”
Så gik jeg hjem og bad til Gud, inden jeg faldt i søvn. Et par måneder efter var jeg en kristen. Gud ville det.
Mange år er gået siden da. Meget har ændret sig – både i ydre og indre henseende. Men Gud har altid været den samme!
Det har ind imellem været mørkt på vejen. Nogle gange har mit øje været tårevædet og hjertet har bævet af angst. Iblandt har hjertet spurgt: “Herre, skal jeg også nå målet? Skal jeg også engang stå frelst og fuldkommen på den anden strand?”
Jeg ved, at Herren ofte er blevet skuffet over mig. Han har ofte haft meget besvær med mig. Men Han har aldrig skuffet mig. Han er den mest underfulde af alle. Og med Peter vil jeg sige: “Herre, til hvem skulle jeg gå? Du har det evige livs ord.”
Gud vil at jeg skal være en kristen, og Guds vilje er altid den bedste. Det har jeg erfaret.
“Gud vil at alle mennesker skal blive frelst,” læser vi i Bibelen. Han vil altså, at jeg skal være en kristen, og Han vil at du skal være en kristen. Så længe du ikke er en kristen, er hele dit liv naturligvis en eneste, stor protest mod Guds vilje.
Gud venter på dig! Han venter på, at du skal bøje dig så dybt og sandt, at din vilje kommer i harmoni med Hans. Han venter, at du skal gå ind på den løbebane, Han har udstukket for dig.