Skrevet af Michael Dalsti
“Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tro på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johannes 3:16
Det fortælles, at “menneskefiskeren” D. L. Moody en dag fik besøg af en mand, som havde en ung ex-fange med. Den unge kriminelle ville egentlig ikke ind og besøge evangelisten, men Moody sagde: “Bring ham ind!” Han gav ham hånden og sagde, at han var glad for at se ham. Han inviterede ham ind til sin familie og præsenterede ham som sin ven. Moodys datter gav ham en hjertelig modtagelse, da hun fik at vide det var farens ven og den unge mand begyndte at stortude og hans hjerte blev brudt.
En anden ung mand, som pga. kriminalitet var blevet en af samfundets udstødte, brød sammen, da Moody kaldte ham ‘bror’ – han var kommet fordi han ønskede, at der var en der skulle have tillid til ham. Moody mødte disse udstødte som synderens ven. Ligesom Jesus selv! Jesus Kristus viser sympati for de usympatiske og ofrede alt for os (Rom. 5).
Guds kærlighed
Teksten ovenfor, Johannes 3:16, kaldes Den lille Bibel. Hele kapitel 3, som skriftstedet er taget fra, fortæller om indgangen til det mest vidunderlige af alt: “Født på ny” – ved tro. Denne frelse er indgangen til en livsvandring i total enhed med Herren selv (Joh. 17). Vi er ikke kaldet til at forkynde frelse og hellighed, men Jesus Kristus selv. Ellers rammer vi ved siden af og har fokus på ting og velsignelser. Alt har vi i Ham og Gud har kun sin enbårne Søn, at tilbyde. Ingen metoder, men et liv i Kristus.
Denne overgivelse skaber aldrig en bevidsthed om os selv. Kødet er derimod meget selvbevidst (“…hvad tænker de om mig, forhåbentligt noget godt.”). Men hele livet er overgivet til en person – Jesus Kristus, som gav sig selv helt (Filip. 3).
I denne ånds-stilling åbenbares Guds kærlighed. Ikke vores “forbedrede” kærlighed, men Guds Søns kærlighed til synderen.
Boaz var villig til at blive Ruths løser (ell. forløser), men hun måtte give sig selv til ham. Ægteskabet er et godt billede på overgivelsen til Jesus (Paulus bruger det også i Ef. 5). Han, Boaz, er et billede på Jesus og Ruth er, på samme måde, et billede på hednige-menigheden. Uden overgivelse bliver forløsningen i Kristus Jesus en død omgang. Ruth var ledt i tro af Herren og blev rigt velsignet. Guds vilje skete fyldest.
Tro virksom i kærlighed
Gal. 5:6: “Thi i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men tro, som er virksom i kærlighed.”
Det Paulus her stiller op overfor hinanden er – lovmenneske eller trosmenneske? Hård eller brudt?. Brudt og fuld af Guds kærlighed til andre mennesker.
Hvad er tegnet på at vi er født på ny? Jesus siger, at ved dette skal mennesker vide at I er kristne – at I har indbyrdes kærlighed. Tegnet – mine damer og herrer! Hvis kærlighed ikke driver os, vil der aldrig komme noget ud af det vi føler os kaldet til.
For at vende tilbage til Moody, så siger han et sted: “Uden kærlighed er vi egentlig ikke omvendte. Når vi er omvendte elsker vi alle ting og alle mennesker.”
Hårdt? Nej, for denne Jesu kærlighed virkes ved Ånden. Rom. 5 viser os dette – Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden. Så bliver det Åndens lov og den troendes opfyldelse af mere end Loven. Det er kærlighed som en Åndens frugt (Gal. 5). Rom. 13 forklarer vigtigheden af dette, set med Jesu øjne. Kærligheden gør ikke de andre noget ondt.
Mange har svært ved, at tilgive brødre og søstre små ting – mens verden går fortabt omkring os. Hvad med at elske sine fjender, som Jesus gør? “Hvis menigheden var fuld af kærlighed, kunne den gøre så meget mere.” (Citat Moody).
På Moodys tid var der en dreng der gik forbi adskillige søndagsskoler, for at komme til møde. Hvorfor? “Fordi de elsker mig derovre.” Han blev vundet ved Guds kærlighed. Guds kærlighed sender varme strømme gennem vore hjerter. Bliver de inde i dit eget hjerte eller deler du kærligheden ud?
Den gyldne regel
Matt. 7:12a: “Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem…”
Helligånden ansporer os til, at forestille os mange ting, som vi ville ønske andre gjorde mod os. Det er Hans måde at fortælle os hvordan praktisk kristendom leves ud. Du skal tænke på dig selv – for at lære Helligåndens indlevelsesevne at kende – tænk hvis det var dig; væk fra egosisme og ligegyldighed. Nu kommer det tæt på.
Satan vil prøve at afspore dig. “Du skal ikke tænke på dig selv – det er egoisme.” Men det er den gyldne regl – gør mod andre, som…
Dette er altså Helligåndens måde, at lære os grundsandhederne i praktisk kristendom. Mao. tro virksom i kærlighed. Hvis du tænker: “Bare de ville vurdere mine motiver ret!” Vurdér andres motiver ret! (Kræver naturligvis, at du lader dig inspirere af Helligånden, fremfor at blive i din egen mistænksomhed). “Bare de ville være sådan og sådan!” Vær sådan selv – Helligånden er mere end villig (i dig) med al Himlens kraft og inspiration. Se aldrig efter retfærdighed hos andre, men hold aldrig op med at øve den.
2. Kor. 13: “Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med eder alle!”
Nåde, kærlighed og Helligåndens samfund hænger sammen. Du må leve i Ånden, for at leve Kristi kærlighed ud (din egen kærlighed er ikke blevet bedre!) Men ved sin nåde vil Han leve dette liv i dig. Mens du kommer til kort (men rejser dig igen), og bliver i stillingen og altid, under alle forhold, er på Blodets grund!
Åbenbaringen af Guds kærlighed
Rom. 5:5b: “…thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet.”
Guds kærlighed er udgydt i dit hjerte, hvis du er født på ny. Du har altså ingen undskyldning. Det er nu blevet noget personligt for dig – kærligheden bor i dit hjerte, og du forvandles til lighed med Kristus i din karakter. Hans karakter er kærlighed.
Valdemar Andersen siger til forståelse af Syndefaldet noget i retning af, at Guds frelsesplan aldrig var mulig uden valget mellem egoisme og kærlighed. Hemmeligheden bag alt det ondes eksistens er, at vi skal kunne leve livet i Kristus ud frivilligt, ikke være “embedsmænd” som englene, men venner med Jesus (Joh. 16-17).
2. Kor. 5:14a: “Thi Kristi kærlighed tvinger os…”
Syndens slaver har fri vilje (men er bundne). Modsat når du modtager Kristi evangelium i tro: da er vi frigjorte fra synd og Syndens natur. Kødet er medkorsfæstet (Rom. 6:6), og vi er sat med Kristus i det Himmelske (stillingen i Kristus).
Nu er vi gået ind til et liv, hvor vi sendes ud for at give åbenbaringen videre – ikke blot i ord, men i Ånd og kraft. Vi kan kun gøre hvad hans kærlighed i os “tvinger os til.” Vi har valgt denne tvang, og vi har ingen fred, hvis vi ikke fortsat vandrer ad den smalle vej.
Rom. 3:26b: “…at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus.”
Herren beviste såvel sin retfærdighed, som sin kærlighed da han gav sig selv på korset. Han så ikke igennem fingre med synd, men betalte den fulde pris (sit blod) og gav os ved Ånden mulighed at leve hans liv. Det er fuldbragt (Joh. 19:30). Tro det, og det er dit; og Helligånden vil komme og gøre livet virkeligt i dig – skridt for skridt. Du har det hele “inden i,” hvis Helligånden bor i dit hjerte.
Vi lever ved Guds nåde (det er: ufortjent kærlighed, red.) nu det ubesmittede liv i Kristus – hellige og retfærdiggjorte, så længe vi tror Guds Ord og ikke omstændighederne, Satan, Kødet og tidsånden.
Det er Jesus, der er hemmeligheden, han vil selv leve det ud! Med dig som medarbejder, som han nævner i sit Ord! Det er ikke en metode, men et LIV i Guds kærlighed. Halleluja! Herren bærer igennem du skal ikke anstrenge dig, men sidde ved hans fødder, og vide at du ER i Hans sejr. Hvile(!) – så Helligåndens liv kan blive forløst i dig.
Bevaret for livet
Drik dybe, fulde drag af Guds kærlighed og du vil holde op med at kræve det umulige af jordisk kærlighed. Jeg nævner i flæng: dit forhold til ægtefælle, børn og venner m.fl. Dit liv vil blive sundere og enklere.
Dette er muligt fordi vi har fået Kristus-livet åbenbaret ved Ånden, og dermed Guds kærlighed. Hvor Ånden kommer til, vil Guds kærlighed flyde og vi vil forblive brudte som tolderen, der siger: “Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.” Hvis du regner med din egen retfærdighed eller ikke lever i Åndens fællesskab, vil din åbenbaring tørre ud.
Judas v. 20-21: “Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden, bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.”
Bønnen er helt central her. Stadig fornyelse og kraft. Judas er her også inde på forventningen til Herrens (usynlige) genkomst. En forventning som jo også er der hvor kærligheden til Jesus er levende.
Jeg har i øvrigt en gammel bibel, hvor der er klistret en lille traktat ind: “Hvordan man bliver en kristen” på den ene side og “Hvordan man bevares” på den anden side. Traktatens bud på at blive bevaret er fuldt ud bibelsk: tro Ordet, læs Ordet, bed, bekend din synd og undgå fristelser. Da vil du leve i hengivelse og se dig selv i Ordet, og gå ud og leve det liv, som vi ser Moody, Paulus og de andre leve.
Målet er sjælens frelse, hvor Kristi natur og ubrudt fællesskab eksisterer (Joh. 17 – et som Jesus og Faderen!) Da vil dit vidnesbyrd være uimodsigeligt i hjerterne på mennesker, for Guds kærlighed er den eneste store sandhed der aldrig forgår (1. Kor. 13).
Frugten er kærlighed
Gal. 5:22: “Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed…”
Åndens frugt, som vi “måles på” af Jesus, er én – Guds kærlighed, som er virksom (dvs. levende) i tro.
Bemærk at Paulus ikke sætter Kødets gerninger og Åndens gerninger over for hinanden, men Kødets gerninger og Åndens frugt – ligedannelsen med Jesu natur; som Peter kalder sjælens frelse. Der når du aldrig, uden som udgangspunkt at være født på ny og helliggjort ved tro. Det som Kristus har levet ind, lever du ud i tro.
1. Joh. 4:16-17: “Og vi har lært den kærlighed at kende, som Gud har til os, og vi er kommet til tro på den. Gud er kærlighed, og den, som bliver i kærligheden bliver i Gud, og Gud bliver i Ham. Dermed er kærligheden blevet fuldkommet hos os, at vi har frimodighed på dommens dag, thi som Han er, således er også vi i denne verden.”
Perfektion i kærlighed. Igen sjælens frelse. Et ubegribeligt værk, som mennesker ikke forstår, fordi det altid er modsat menneskelig fornuft. Vi lever indefra og får impulserne fra Helligånden og siger, som Hans stemme, ikke noget der er tomt og hårdt, men livgivende ord – Kristi Ord. Om Guds ukuelige kærlighed!
AMEN