Skrevet af Annette Hansen
Salme 139:14-16 “Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde. Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb; som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.”
Jeg var ikke mere end ca.5år, da Gud eksisterede i mine tanker. Da jeg kom i skole blev han endnu mere virkelig, den gang blev vi undervist i de gl. test. historier, og det fik min store interesse. Da jeg skulle konfirmeres og gik til præst blev det helt klart for mig, at der fandtes et helvede og en himmel, og det store spørgsmål om, hvor jeg skulle være, når livet her sluttede begyndte jeg at søge et svar på. En skolekammerat tumlede med det samme spørgsmål. Vores religionslærer var en levende kristen og hun svarede os på disse vigtige spørgsmål! Det vi havde brug for, var vished om at vi var på vej til himlen.
Guds eget ord giver os vished! Hør her: Johs. første brev kap.5:12-13 “den, som har sønnen, har livet; den, som ikke har Guds søn, har ikke livet. Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal VIDE, at I har evigt liv, I som tror på Guds søns navn.”
Min skolekammerat og vores lærer og jeg mødtes så en aften, hvor jeg bad Jesus om at komme ind i mit liv, rense mig fra synd og gøre mig til et Guds barn. Det der skete var, at Helligånden tog bolig i mig og “vidnede sammen med min ånd at nu var jeg et Guds barn og Han gav mig vished i mit hjerte, at det var sket, og jeg har aldrig tvivlet på det siden. Denne vished har jeg som et sjælens anker, der har ligget sikkert og fast hele mit liv” Jeg var blevet født på ny!
Men nu var der sket en livsforvandling. Jeg havde fået hjerte for Guds rige og Hans interesser, og det skabte modvilje hos min mor, hun forstod ikke, hvad der skete med mig. Gud havde lagt sin hånd på mig, Hans øjne hvilede på mig, og Han havde en plan for mit liv. Jeg begyndte at komme i K.F.U.K. Men der var ingen hjælp at hente, når det drejede sig om undervisning i det nye liv jeg havde fået. Her vil jeg gerne sige, at undervisning er vigtig, når det drejer sig om hjælp til at leve Kristuslivet! Den hjælp kom nogle år senere.
I mellemtiden havde jeg fundet mit livs kærlighed, og jeg var kun 18 1/2 da vi blev gift. Han var 24 altså 6 år ældre end mig. Snart opdagede jeg, at han ikke havde lyst til bøn og bibellæsning. Han var ikke født påny.
Så begyndte jeg at bede om, at han måtte blive frelst. Der gik 9 mdr. så fik vi en indbydelse til et Billy Graham møde! Der blev min kære mand frelst, og en rådgiver fulgte op på os, idet han hver 14 dag i et halvt år kom og læste Bibelen med os. Nu var der vendt op og ned på vores tilværelse, og familien forstod ingen ting.
Dertil kom at Guds ord talte til os om at blive døbt, Rom! 6:4. “Vi blev altså begravet med Ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv”(ordret vandre i).
Det skabte røre, men det gik også over igen. Vores rådgiver ledte os ind i en bibelundervisende menighed, hvor vi hver 14.dag gik til undervisning i Guds ord i 10 år. Så begyndte Gud at røre ved vore liv igen. Han havde jo en plan.
Vi havde fået 4 børn fra 1 til 10 år, og vi havde fået bygget vort eget dejlige hus, og min kære mand havde fået sit ønskejob i byens bedste skrædderforretning, der var han tilskærer med 20 skræddersvende under sig. Lige som så mange andre, ville vi have haft en stor løn. Men Gud begyndte at tale til os om det HAN havde tænkt med vore liv.
Vi var begyndt at samle nabolagets børn i vort hjem til sang og bibelhistorie med evangelisk budskab i. Stille og roligt lagde der sig en byrde på vort sind for disse børn. Vi havde også fået kontakt med Evangelisk børnemission og havde et godt samarbejde med dem. Så begyndte Guds Ånd at tale til os hver især om fuld tid i dette arbejde. En morgen under min sædvanlige andagt læste jeg disse ord:
Mark.3:14 “Og Han indsatte tolv TIL AT VÆRE HOS HAM,FOR AT HAN KUNNE UDSENDE DEM TIL AT PRÆDIKE!!!Da stod Jesus ved siden af mig, og sagde:
“Derfor, fordi I har lært at være hos mig, vil jeg sende jer ud “Da sagde jeg til ham, hvis det er det du vil, så må du give Jørgen et vers der taler om at blive SENDT UD.
To timer senere ringede han hjem og sagde bare:
Læs lige ROM.10:14-15. “Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Og hvorledes skulle de kunne tro på Ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen som prædiker, og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen SENDES UD”
Han havde en halv times togrejse til sit arbejde, der læste han sin bibel.