Af Esben Kristensen, Randers
Da jeg med munden og hjertet bekendte mit ja til Jesus, skete der noget nyt. Jeg fik en særlig fornemmelse i mit indre, og jeg blev meget glad og fredfyldt. Indtil den dag, jeg blev frelst, havde jeg ikke tidligere kendt noget til “Frelsen.” Jeg havde hørt ordet frelse før, men havde ikke nogen klar forståelse af det. Min øjeblikkelige erkendelse var, at frelse var noget virkelig dejligt.
Jeg kan huske, at jeg var blevet inviteret med til et møde i menigheden og havde med megen tvivl i sindet sagt ja tak til invitationen.
Det var umiddelbart en meget speciel oplevelse at være blandt troende, men jeg måtte modstræbende erkende, at der var noget særligt ved at se folk prise Gud med sang, bøn og et stort smil på læben. Min forudfattede ide om, hvordan mennesker tilbad en Gud, faldt temmelig brat.
På mødet var der en mand fra Norge, som skulle forkynde Guds ord i bibelen, og jeg forventede, at det skulle blive en langvarig affære, men der skete pludselig noget meget uventet. Da han begyndte at synge, rejste folk sig op som en raket og sang sammen med ham. Der var en enorm glæde og fryd, og jeg blev straks grebet af den Ånd, som var til stede. Jeg kan huske, at jeg var meget opstemt og blev vist en kende for vild og tosset, men det var med udgangspunkt i det, der blev sunget om. Der blev nemlig sunget om Jesus.
Jeg havde før hørt om Jesus og vidste også noget om hans liv og historie, hvilket sikkert er tilfældet for de fleste, men jeg havde nu denne aften en fornemmelse af, at jeg kendte til ham. Jesus bebrejdede mig ikke mit liv, og han fordømte mig ikke, derimod fortalte han mig, at han elskede mig til trods for mine fejl og mangler og han ønskede at give mig tilgivelse og fred. Hvad skulle jeg svare til det? En betingelsesløs kærlighed, der ikke krævede noget offer fra min side.
Senere på mødet under forkyndelsen stod det klart for mig,, at jeg ville frelses, der var her en mulighed for mig at bekende min skam, dårlige samvittighed, fortvivlelse over livets meningsløse indhold og så modtage Guds kærlighed, tilgivelse og fred. Så jeg gik op, knælede ned og bekendte, at jeg var en synder, og ønskede Guds bamhjertighed ind i mit liv, hvilket han skænkede mig. Jeg var frelst og benådet – Halleluja! Jeg troede virkelig på, at Gud havde frelst mig, og at Han rent faktisk var glad for det ligesom jeg selv.
Jeg husker, at der blev sunget en sang bagefter, hvori det lød, at “et nyt navn var skrevet ind i himmelen”, og navnet var Esben, og at man frydede sig i himmelen over, at jeg var kommet hjem. Jeg anede ikke, at jeg havde været ude og rejse, væk hjemmefra, men det var skønt at komme hjem. Og jeg beder så ofte om, at jeg aldrig skal ud og rejse igen.
Efter min frelse er jeg kommet til møder i menigheden, og er blevet så glad for det ord, Jesus giver. Han er mig et kært eje og han bor i mit hjerte. Ja, det har han selv fortalt mig, og han hjælper mig med at tro det. Uanset, hvor jeg er, ja, så er han med og han elsker mig stadig. Faktisk så vil han altid elske mig, det har han også selv fortalt mig. Det er sjovt at fortælle til folk, at Jesus har fortalt mig noget. Mennesker har en ide og tanke om Jesus og forventer ikke umiddelbart at snakke med ham. Men han snakker med mig, for han lever jo stadig, fordi han er opstanden. Jeg er også opstanden sammen med Jesus, altså er jeg jo sammen med ham!
Da jeg gik dåbens vej blev jeg begravet med Jesus, og samtidig blev jeg opstanden med ham. Dåben var for mig en gave fra Jesus. Jeg er lykkelig over at være blevet døbt, sådan som bibelen og Jesus forkynder dåben. Jeg havde en del betænkeligheder ved at gå bort fra min barnedåb, men Jesus lod mig forstå, at hvis jeg ville følges med ham, så måtte jeg lægge traditionens åg fra mig og følge ham i stedet, i frihed og fred.
Tænk, at Jesus tager sig tid og overskud til mig og har masser af tålmodighed. Jeg takker Jesus for, at jeg er blevet født på ny i Ånd og vand, og at han lever i mig! Amen Jesus Kristus!
Esben, Randers