Spørgsmål:
Jeg skal skrive en samfundsfagsopgave om “religion og videnskab”. – Emnet har jeg selv valgt. Jeg ved ikke meget om den religiøse del – eftersom jeg normalt siger, at jeg ikke tror på noget – men jeg vil gerne undersøge hvor grænsen (udfra mit synspunkt) går. Jeg tror – selvfølgelig (udfra mit synpunkt) – på Darwins teorier og jeg mener, at det kun er fanatikere, der nægter Udviklingslæren blindt.
Men hvorvidt Universet er uendeligt, (og hvad der i modsat fald er på “den anden side”) mener jeg, er op til én selv – altså religion.
Jeg mener også, at det er forkert, at nogen skal “bestemme” hvad man tror på. – F.eks. at kristne (i princippet) skal tro på alt i biblen.
Først i opgaven skal jeg have defineret religion, videnskab og filosofi. Overordnet besvarer de tre følgende kategorier spørgsmålet: Hvad er meningen med det hele?
Filosofi:
Tankegang over helhedsopfattelsen (hvorfor er vi her? hvad er meningen?) baseret på iagttagelser. Altså har filosoferne baseret helhedsopfattelsen, på noget beviseligt/virkeligt. (?)
Religion:
Religion fortæller mere end filosofi. Religion skaber også et sammenhæng i helhedsopfattelsen. Man må selv tolke filosofi. Religiøse tror på én gud, der udgør og skaber dét, man lever for.
Videnskab:
Videnskab forsøger ikke at danne en helhedsopfattelse. Videnskab er delt op i underemner, som f.eks. fysik, kemi, astronomi osv. Videnskabsmænd “splitter” alting ad, måler og veger, beviser f.eks. med matematik: 2 – 1 = 1 fordi 1 + 1 = 2.
Videnskab udvikler sig hele tiden. Teorier bliver erstattet med andre. Videnskab vil aldrig blive den absolutte sandhed.
Ingen af de tre overstående vil jeg betragte som sandhed. Der må ikke opstå konflikter imellem dem, fordi de, i bund og grund, ikke er modstridende. Videnskab bliver, men må ikke blive, betragtet som en vinder.
N.L., Frederiksberg
(Spørgsmål og svar er klippet sammen efter bedste evne ud fra en længere mailudveksling, red.)
Svar:
Det var mange ting på én gang. Jeg vil prøve at besvare det nogenlunde i rækkefølge.
Videnskab og tro Dine holdninger kan nok give dig et 13 tal. Selvfølgelig mener de, der ikke tror på udviklingslæren ikke om sig selv, at de er fanatikere. Hvis du med udviklingslære mener tilfældig udvikling, så er jeg nok uenig med dig og derved “fanatiker”.
Måske skulle du til din opgave tænke over om din holdning kan være rigtig. Du mener åbenbart, at videnskab er det, der er virkeligt, mens religion er noget, der foregår i vor egen fantasi. Kan den mulighed ikke forefindes, at religion er lige så virkeligt, som videnskab?
Behøver videnskab og religion at være modsætninger?
Det er vel naturligt, at kristne tro på Bibelen og at muslimer tror på Koranen. Hvis man ikke vil tro på Bibelen, kan man da bare lade være med at kalde sig kristen. Så kan man kalde sig skeptiker, agnostiker eller tvivler. Hvis man ikke tror på Bibelen, ville det være hyklerisk at kalde sig kristen. Så er man jo ikke ærlig.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad du søger, men dette skal du vide: Der findes blandt videnskabsmænd mange holdninger til universets fødsel og livets spørgsmål. Og der findes lige så mange holdninger blandt kristne. Nogle videnskabsmænd og kristne har sammen prøvet at oplyse om, at der ikke behøver at være en modsætning mellem tro og videnskab. Du virker lige så “firkantet” omkring din holdning til udviklingteorien, som vi kristne virker omkring troen. Giv begge dele en chance i din opgave.
Definition af filosofi
Jeg tror ikke, at ovennævnte er den rigtige karakteristik af filosofien. De græske filosoffer mente, at det første stof i universet var vand. Er det beviseligt?
Filosofi betyder “kærlighed til viden”. Da filosofien også beskæftiger sig med tanker om livets mening “hvorfor er jeg her?”, hvad stiller vi op med den verden vi lever i? Er der noget ud over den? Hvad kan vi vide? Hvordan får vi det at vide? Kan vi være sikre?, når filosofien ud over det beviselige/videnskabeligt virkelige.
Du får forskellig svar, alt efter hvilken filosof, du spørger og hvilken verdensdel, du går til. I den vestlige verden er filosofien humanisme, baseret på filosofien rationalisme. Her har man fornuften og logikken i højsæde. Alle svar i universet må findes i vor fornuft.
Fra det 17. årh. til for ikke mange år siden var fornuftens magt grundlæggende for hele den vestlige verden. I det 20. århundrede med alle de opdagelser, der er gjort, har fonuftens filosoffer efter eget udsagn fået et problem. I forhold til universets størrelse, er menneskets fornuft mikroskopisk lille og har vist sig begrænset, i sit forsøg på at besvare alle livets spørgsmål.
En filosof betragter sig selv som en objektiv tilskuer til en sportskamp, og er stolt af sin objektivitet (gælder især dagens humanister)
Er filosofi så “halv-videnskabeligt”? – Har man, udfra noget kendt (bevist), fortsat historien og fundet frem til en helhedsopfattelse?
Filosofi betragter ofte sig selv som objektiv, men er det videnskab? Filosofien behandler jo stadig de store spørgsmål om livets mening og sammenhæng, hvor videnskaben ikke har nogen målinger.
Filosofi er tænkning. Filosofi må hente sit “råmateriale” andre steder, og kan på den måde ikke optræde alene. Der findes naturvidenskabens filosofi (det er nok den, du tænker på i dit stykke her) historiens filosofi, etisk filosofi, eksistensfilosofi, religionsfilosofi og mange andre.
Naturvidenskabens filosofi søger en sandhed med livet gennem videnskabens observationer, hypoteser og eksperimenter.
Definition af religion
Religion søger de samme svar som filosofien, men baserer ofte ikke sine slutninger alene på sanseindtryk, logik og følgevirkning. Religion har som regel ud over det sanselige, noget åndeligt/en åbenbaring til hjælp til forståelse af livets mening.
Teologi betyder “læren om Gud”. Det er videnskaben om Gud, hans natur, hensigt og forhold til universet og mennesket.
Videnskab en vinder?
Jeg synes at tanken bag det sidste afsnit her er rigtig godt. Selvom der er noget rigtigt i det, du skriver, så oplever vi jo alligevel, at der meget ofte er stridigheder mellem de tre grene af erkendelse.
Videnskaben bliver betragtet som vinder – ja, i den vestlige verden, men husk på, at verden består af millioner af mennesker, som ikke er vokset op under rationalisme og humanisme, og for hvem den åndelige side er mindst lige så vigtig som den videnskabelige. Når de ser på vesten, synes de, at vi er mangelfulde og uden visdom, fordi vi kun beskæftiger os med fornuften.
Prøv at svare på dette:
Hvordan laves en atombombe?
Skal vi lave atombomber?
Hvordan fungerer en CD-rom med et PC spil?
Er det sjovt at spille PC spil?
Hvordan opstod universet?
Skabte Gud universet?
Hvilke af ovennævnte spørgsmål kan besvares med videnskab?
De øvrige besvares med teologi eller filosofi. Altså er det forskellige sider af livet, man sør belyst med videnskab, filosofi og teologi.
Konklusion
Videnskaben kan aldrig modbevise Guds eksistens. Det er slet ikke dens opgave at gøre dette. Ind imellem har videnskabsmænd misforstået dette, men det ændrer ikke på det faktum, at videnskaben prøver at forklare, hvordan universet fungerer, mens den kristne tro fortæller, hvorfor det fungerer, og hvor vi er på vej hen.
Lad mig til sidst citere den berømte videnskabsmand Galilei:
“Det er Helligåndens arbejde at belære os om, hvordan vi går til himmels, ikke hvordan himlen går… ”
“…Det er sandt, at to sandheder ikke kan stride mod hinanden. Det er dygtige fortolkeres opgave, at fremdrage skrifternes virkelige mening. Disse vil uden tvivl være i overensstemmelse med de fysiske kendsgerninger, som er logiske, og som forsøg har bevist for os.”