Spørgsmål:
Hej Simon Griis.
Vi har et spørgsmål:
Kan Det ydre rum, godt tages for en tro?
Eller ville du snarere kalde det for videnskab? Vi har hørt at der er nogle videnskabsmænd som går så meget op i om der er liv i rummet, så det går for deres trosretning, kan det passe?
Vi har projekt opgave.
Mange Venlige Hilsner
Cille, Stine og Anna
8.b
Svar:
Kære Cille, Stine og Anna
Tak for jeres henvendelse. Jeg skal prøve at svare på jeres spørgsmål så godt, jeg kan, og så må I se, om der er noget af det, jeg skriver, I kan bruge.
Det ydre rum har altid fascineret mennesker. I meget gamle dage vidste man selvfølgelig ikke, at det var så stort. Dengang troede man, at “det ydre rum” var en slags “osteklokke” (hvælvingen) der lå over jorden. Inden for osteklokken var det kendte, det vi kunne se med vore øjne. Og uden for osteklokken var det guddommelige. Ind imellem mente man, at man fik overnaturligt besøg fra den verden, der lå uden for “osteklokken”.
Dengang hang videnskab og tro sammen på den måde, at man i nogle kulturer var meget optaget af at gøre videnskabelige studier. Altså at observere og nedtegne himmellegemernes bevægelser. Og samtidig havde man en tro på, at det var guder, der fik himlen til at opføre sig, som den gør. Astronomi (videnskab) og astrologi (overtro) hang sammen.
Da man så småt begyndte at finde ud af mere om verdensrummet og dets størrelse, satte det gang i nye spekulationer. Nu var det f.eks. Mars, der satte menneskers fantasi i gang. Man tænkte sig, at der var liv på Mars. En højt udviklet civilisation, som måske var fjendtligsindet og måske ville indtage jorden.
Denne tro på Marsboere holdt sig langt op i vores tid. Den berømte Orson Wells lavede i 1938 et radiospil om en invasion fra Mars. Han lavede radiospillet som om, det skete i virkeligheden med ekstra nyhedsudsendelser og reportager. Radiospillet var så virkeligsnært, at mennesker stormede ud på gaden og flygtede, fordi de troede, at jorden var blevet invaderet af marsboere.
I dag kan man inddele forholdet mellem det videnskabelige studie af liv i rummet og religion i tre kategorier:
Den rene videnskab:
For ikke så mange år siden affærdigede videnskaben stort set tanken om liv i rummet. Men i dag er det næsten blevet en modesag for videnskabsmænd at beskæftige sig med “extraterrestrial” (udenjordisk) liv.
Danmark har en meget berømt videnskabsmand, der hedder Jens Martin Knudsen. Han er en af dem, der har forsket meget i, om der kan være liv i verdensrummet. Han har specielt gjort undersøgelser omkring Mars, og har været involveret i arbejdet omkring de opsendelser til planeten, som er sket inden for de sidste år. Dette arbejde er rent videnskabeligt.
Videnskaben mener i dag at have bevist, at der engang var vand på Mars. Og hvis der er vand, mener man, at der er stor sandsynlighed for, at der også er – eller har været – liv. Denne opdagelse kan kædes sammen med, at man er blevet opmærksom på, at vand faktisk er meget udbredt i verdensrummet, ligesom man for ganske nylig har bevist, at der findes planeter uden for vort solsystem, omkring de andre stjerner i verdensrummet. Det er tre store opdagelser, og de har tilsammen gjort, at man indenfor videnskaben i dag fokuserer langt mere på eftersøgningen af liv i verdensrummet, end man har gjort før i den moderne videnskabs historie.
Det er vigtigt at vide, at denne del af videnskaben ikke først og fremmest går efter at finde intelligent liv i rummet. Hvis bare de kan finde en bakterie, eller spor efter en bakterie, vil de blive lykkelige.
I kan se Jens Martin Knudsen og lytte til et TV foredrag på denne side:
http://www.maelkevejen.dk/1/jmk.htm
Videnskab og intelligent liv i rummet
Den anden kategori af videnskabsmænd og lægfolk (mennesker uden speciel uddannelse) indbefatter dem, der på den ene eller anden måde går ud over det rent videnskabelige. Videnskab handler jo først og fremmest om det, der kan observeres, måles, vejes og efterprøves. Videnskaben prøver normalt ikke at besvare spørgsmål om, hvorvidt der er et formål med universet, en mening med livet, eller om der findes en Gud, som måske har skabt verden. Det er religionen, der søger svar på sådanne spørgsmål.
Men ind imellem er der videnskabsmænd, der krydser linien fra videnskab til religion, og forsøger at “filosofere” over livets dybere mening, og her må man stille spørgsmål ved, om de er videnskabsmænd eller religiøse tænkere. Verdens vel mest kendte videnskabsmand hedder Stephen Hawkins, og han er netop blevet berømt ved at prøve at besvare nogle af de spørgsmål, som måske egentlig hører til under religion og ikke under videnskab. Det er i hvert fald det, han af nogen beskyldes for.
Her er hans hjemmeside:
http://www.hawking.org.uk/home/hindex.html
Blandt dem, som af nogle opfattes som liggende på grænsen mellem videnskab og tro er også dem, der leder specielt efter intelligent liv i rummet. Her kan man begynde at tale om, at videnskab og tro (religion) har større risiko for at blive blandet sammen. Der er på nuværende tidspunkt absolut ingen tegn på, at der skulle være intelligent liv i rummet. Og vi ved i dag, at dersom der skulle være liv andre steder i universet, så ville vi aldrig få mulighed for at møde sådanne væsener. Dertil er afstandene i rummet for store.
Når der nu ingen tegn er på, at der findes intelligente væsner andre steder i universet, så skal man have en stærk overbevisning / tro på de ting, for at vie sit liv til eftersøgningen af intelligent liv i verdensrummet.
Der findes videnskabsmænd, der har viet sit liv til forsøget med at komme i kontakt med andre i verdensrummet. Og man stiller spørgsmålstegn ved, om deres arbejde er videnskabeligt, eller om der er tro involveret i deres arbejde – altså at deres arbejde er blevet en slags religion for dem.
Et af disse projekter er SETI projektet, der er meget kendt over det meste af verden. Her søger man efter radiosignaler i verdensrummet, der kunne tænkes at være afsendt fra intelligente væsner. Til dette bruger man det kæmpemæssige Arecibo radioteleskop, og har over hele verden linket næsten 5 millioner computere til teleskopet, som analyserer alt, hvad teleskopet opfanger.
SETI projektet er under konstant debat. Nogle videnskabsmænd mener, at det er et godt og videnskabeligt projekt. Andre at det er bygget på ren fantasi.
I kan se mere om den danske SETI klub her:
http://www.setihome.dk/klub.asp
Videnskabelige religioner
Den sidste kategori indeholder dem, der bevidst søger at sammenblande troen på liv i universet med religion. En sådan bevægelse er The Raëlian Movement. Raëlian er en såkaldt UFO kult. Det betyder, at den tror på liv i universet og på, at UFOer er besøgende fra andre planeter. Men bevægelsen går længere end det. Den blander den gamle kristne tro sammen med disse ting, og får en helt ny religion.
F.eks. tror de på, at der findes en race på en fjern planet, som har skabt menneskene på jorden. Denne race hedder Elohim (Elohim er i virkeligheden et af de hebræiske navne for jødernes og de kristnes Gud). Racerkøreren og journalisten Claude Vorlihon, der grundlagde religionen påstod, at han havde mødt en repræsentant for denne race fra universet. Repræsentanten, der hed Eloha, fortalte, at elohim havde skabt alle religioner på jorden. Det var i virkeligheden elohim, der havde sendt mænd som Moses, Jesus og Muhammed til jorden for at lede mennesker til sandheden. Men nu var tiden kommet til at hele menneskeheden måtte nå til erkendelse af, hvordan livets opståen i virkeligheden hang sammen. Og Eloha udvalgte Claude Vorlihon til at være profet og bygge en ambassade på jorden for elohim racen.
Raëlian bevægelsen har ca. 50.000 tilhængere fordelt over det meste af verden.
Den troende videnskabsmand
Til sidst vil jeg blot sige, at enhver videnskabsmand, selvom han skal være objektiv, som oftest arbejder ud fra en grundantagelse (eller tro). Nogle går i deres arbejde ud fra, at der ikke er liv uden for jorden. Andre arbejder videnskabeligt ud fra den grundholdning, at der må være liv andre steder i universet.
Der findes f.eks. kristne videnskabsmænd, som mener, at livet på jorden er enestående, og at man aldrig vil finde liv i universet. Andre kristne videnskabsmænd finder det højst usandsynligt, at Gud ikke skulle have skabt andre levende væsner i det næsten uendeligt store univers.
Alt i alt vil en videnskabsmand have en grundantagelse om det, han ikke ved, og så prøve at bevise det. Gælder det liv i rummet, kan grundantagelsen blive en slags besættelse i det videnskabelige arbejde, og derved udvikle sig til en slags religion. Det mener jeg godt, man kan sige.
Med venlig hilsen
Simon Griis