Spørgsmål:
Hej!
Vi er to piger der har om satanisme i skolen. Vi har fundet en masse om det på internettet, men mangler noget om hvem Satan er. Kan I svare på det? Hvem er Satan? og hvad står han for?
Hilsen os!!!
Svar:
Hi ”Os,”
I spørger til Satan, hvem han er, og hvad han er for én. Jeg vil her give en kort redegørelse, og håber, at I kan bruge det til noget. Skulle der være andet, må I gerne maile mig igen.
Først vil jeg lige gøre opmærksom på, at Satandyrkelse er mange forskellige ting, og at den Satan, i møder i kristendommen, ikke altid er den Satan, Satandyrkerne tilbeder. F.eks. dyrker nogle hekse den såkaldte “hornede gud”. For mig er denne åndsmagt den samme som Satan, men heksene vil benægte, at den hornede gud har noget med kristendommen at gøre overhovedet.
For andre satanister er Satan blot et symbol på den egoistiske drift, som findes i alle mennesker, en naturlig trang til materiel og seksuel nydelse, og som man efter deres mening må slippe løs fra moralske, etiske og næstekærlige bånd.
Og så er der de Satandyrkere, som virkelig dyrker Bibelens Satan, holder sorte messer, tager kristne symboler og vender dem til kristendommens modsætning. Dem, der tror på, at der findes en åndelig verden, og at Satan er en åndsmagt i denne verden, som det kan betale sig at holde sig på god fod med.
Hvis I skal søge på nettet omkring satanister, kunne nogle gode søgeord være Manson sammen med Miss Tate (Roman Polanskis hustru, der sammen med nogle venner blev dræbt på en ganske uhyggelig måde af Mansons satankult – Roman Polansky lavede jo bl.a. Rosemarys baby). Du kan også søge under Anton Szandor La Vey, der skrev “den sataniske Bibel”, og et af hans sektmedlemmer, den underskønne skuespiller Jayne Mansfield, der efter en “overnaturlig” advarsel, som hun ikke lyttede til, kom ud for en bilulykke, der på mystisk vis halshuggede hende. Denne ulykke gav La Veys satankult stor berømmelse, og hans “kirke” er vel den største i verden idag. Du kan også søge under Aleister Crowley, der skrev Satans lovbog. Han var den, der døbte en tudse med vand og gav den navnet Kristus, hvorefter han korsfæstede den, og spottede den, mens den langsomt døde en pinefuld død. I kan måske finde noget under skuespillerinden Hanne Smyrner, der blev viet til Satan og fungerede som heks, men som senere totalt ændrede liv og karakter og begyndte at læse teologi. Eller Joseph-Antoine Boullan, der fungerede som katolsk præst, men i virkeligheden var en satandyrker, der brugte exorcismen til sataniske ritualer, og endte med at slå sine egne børn ihjel ved en sort messe (børn, han havde fået sammen med en nonne). Der er også fundene på Anholt (1972-73), der satte spekulationer igang i hele Danmark om satandyrkelse under vore egne himmelstrøg. Ud over remedier til Satandyrkelse, fandt man en barnesko, og frygtede at der havde været foretaget en barneofring, men det blev dog aldrig bevist.
Crowley og La Vey har skabt de to sætninger, som er grundloven for mange satanister, nemlig “Den eneste lov, er at du skal gøre, som du har lyst til” og “Gør mod andre, som de gør mod dig”. Hermed har disse mænd vist, at deres budskab er det absolutte modsatte af det kristne budskab, som lægger vægt på, at man er bedre mod sine medmennesker, end de er mod én, og at man ikke skal leve, som man selv lyster, men tage hensyn, bl.a. til familiens, ens næres og samfundets svage. Og hermed viser de også, at den åndsmagt, de tilbeder, i virkeligheden er Guds absolutte modsætning, Satan.
Hvad angår den Satan, som kendes fra den kristne teologi, er der nogle kristne, der blot ser ham som et symbol på det onde i verden, mens andre tror på det, Bibelen siger, at han er en virkelig skabning, som opererer i den åndelige verden. Jeg hører selv til de sidste, og vil derfor ikke dele en helt masse tanker, filosofier og teorier med jer, men blot gengive, hvad Bibelen siger om dette nok så virkelige væsen, samt henvise til steder i Bibelen, hvor I kan slå op og læse mere.
Ordet Satan forekommer i Bibelen omkring 55 gange, heraf 20 gange i Gammel Testamente. På hebræisk betyder satan ”modstander”, og hans navn tilkendegiver, at han er Guds og menneskets modstander. ”Djævelen” bruges 35 gange i Ny testamente (græsk: diabolos), og betyder bagtaler og anklager. Satan er den, der anklager menneskene. Ud over dette har satan mange navne, og fælles for dem, er at de udtrykker en del af hans karaktér og væsen. Han kaldes bl.a.:
Belial (2.Korinter.6.15)
Den Onde Mattæus 13.16, Efeserne 6.6)
Fjenden (Lukas 10.19)
Fristeren (Mattæus 4.3)
Denne verdens fyrste (Johannes 14.30)
Denne verdens gud (2.Korinter 4.4)
Herskeren over luftens rige (Efeserne 2.2)
Brødres anklager (Åbenbaringen 12.10)
Den gamle slange (Åbenbaringen 20.2)
Dragen (Åbenbaringen 13.4)
De onde ånders fyrste (Mattæus 9.34)
En lysets engel (2. Korinter 11.14)
…Med flere
Satan er ikke Guds modstykke, forstået på den måde, at han ikke er en antigud, et væsen, som har været fra evighed og ejer en almægtighed som bibelens Gud. Satan er en skabning som alt andet. Han er slangen i edens have, som er skabt af Gud (1. Mosebog 3.1). Alt blev skabt af Gud ved Kristus i himmel og på jord; det synlige og usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder (også i den åndelige verden). Og iblandt dette blev også Satan skabt.
Fra Jobs bog ved vi, at satan har adgang blandt Gudesønnerne, der er en speciel afdeling af Guds engle. Selv som modstander og anklager, kan han træde frem for Gud sammen med Guds engle. Satan var oprindelig et af Guds ypperste skabninger, en af hans mægtigste engle. Da Gud skabte vor fysiske verden, havde han allerede skabt den åndelige, og Bibelen siger:
“Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål — det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd?” Job 38.4-7
Morgenstjernerne og gudssønnerne er englene, der frydede sig over guds skaberværk. Satan var én af dem. Ezekiel 28.11-19 læses traditionelt som værende en beskrivelse af Satan, før han faldt. Ud fra den latinske Bibel, er det blevet vor opfattelse, at Satan før sit fald hed Lucifer, den lysende. Ezekiel 28 fortæller, at Lucifer var fuldkommen, fuldkommen i skønhed og visdom, og at han vandrede rundt i Edens have (hvilket måtte være før menneskets skabelse). Han var en salvet kerub og en beskytter. Ezekiel fortæller, at Satan hovmodede sig over sin skønhed. Derved er hovmod blevet den første og største synd i universet.
I Esajas 14.12-17 kan vi læse videre om satans fald. Her står, at han forsøgte at ophøje sig over Guds stjerner (englene) og rejse sig en trone i himlen. Gud kastede ham ned fra himlen. Som der står: ” Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne!”.Også Jesus henviser til dette skue, som hændte i tidernes morgen, idet han siger: ”Jeg så satan falde ned fra himlen som et lyn” (Lukas 10.18)
Satan var altså oprindeligt god, men var den første, som brugte sin frie vilje i et oprør mod Gud. Han blev den inkarnerede ondskab. Jesus siger om Satan i Johannes 8.44:”Der er ikke sandhed i ham”. Egentlig burde der måske stå ”Satan har ikke stillet sig i sandheden, og står der ikke nu”. Hermed henvises til, at Satan havde muligheden, men har valgt ikke at stå i Guds sandhed. Han er blevet løgneren, der med al løgnens magt søger at forføre verden.
I Bibelen ser vi, at satan angriber Gud og hans folk Israel. Senere i historien søger han at ødelægge Kristus, og heller ikke de kristne går ram forbi. Bibelen fortæller om, at satan søger at skade og ødelægge mennesker, der tror på Kristus.
Vi ser også, at satan kan bruge naturkræfter og materielle ting på overnaturlig vis, han kan udnytte menneskenes ondskab og uvidenhed, han kan vinde indflydelse blandt vantro, og hans dæmonhære kan plage og besætte mennesker. At satan har indflydelse blandt vantro, er et udtryk for, at han ikke kun kan nå satandyrkerne, der er meget åbne i forhold til deres tilbedelse af Satan. Han kan reelt virke på ethvert menneske, der ikke er kristent.
Ingen mennesker kan vinde sejr over Satan. Men Kristus vandt sejr, da han døde på korset. Vi kan bl.a. læse i Kolossenserne 2.14-15:
”Han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det, som var imod os; han tog det bort ved at nagle det til korset. Han afvæbnede magterne og myndighederne og stillede dem åbenlyst til skue, da han førte dem i sejrstog ved Kristus”. Det betyder, at vi ved Kristus kan finde beskyttelse, og kun ved ham. Denne sejr, som Kristus vandt på korset, er i dag kun synlig i kirken og i den enkelte kristne, men der skal ifølge Bibelen komme en dag, da denne sejr skal manifestere sig i hele den skabte verden. Da skal al ondskab, lidelse, egoisme og død ophøre. Paulus skriver til romerne:
”Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder. Vor Herres Jesu nåde skal være med eder!” Rom 16,20
Bibelen fortæller om et sidste apokalyptisk opgør mellem Satan og hans dæmonhære på den ene side, og Kristus, hans engle og hans menighed på den anden side. Hvis I læser bl.a. Mattæus 24, vil I kunne få et indblik i dette. Mattæus 24 fortæller om, hvordan det skal blive på jorden under dette opgør. I den sidste bog i Bibelen kan man aflæse, hvordan den samme tid ser ud i den åndelige verden. Læs f.eks. Åbenbaringen 12.7:
”Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.”
Bibelen fortæller, at Satan i sit endelige opgør vil gøre brug af en verdenshersker, som bl.a. kaldes Antikrist. Han er i alt modsætning til Kristus. Til dette kan tilføjes, at avancerede satankulter i deres ritualer, gør det modsatte af, hvad man gør i kirken. De kan f.eks. læse trosbekendelsen, men sætte satans navn ind i stedet for Guds. De kan læse den katolske messe bagfra, og stå med ryggen til alteret. Og de kan udtrykke, at ”Antikrists indmarch på verdensarenaen nu har taget sin begyndelse”.
Ja, denne endelige tilintetgørelse af Satans magt er allerede profeteret i edens have ved syndefaldet, i Bibelens første bog, 1. Mosebog 3.15, og igen beskrevet som opfyldt i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen 20.1-10.
Med venlig hilsen
Simon Griis