Spørgsmål:
Er det rigtigt, at Jesus forsvandt ud af historien, fra han var ca. 12 til han vendte tilbage som ca. 30-årig? Hvad lavede han i mellemtiden?
P.M., Glostrup
Svar:
Her er mine bud på svar til dig. Har du kommentarer eller yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at vende tilbage.
Vi ved ikke ret meget om Jesu barndom og ungdom. Bibelens fire evangelister beskæftiger sig næsten ikke med Jesu liv før de 30, hvor han iflg. Lukas 3.23 begynder sin virksomhed. Markus og Johannes beretter intet om hans tid før han som ca. 30 årig bliver døbt af Johannes Døber. Markus har en kort beretning om Jesu fødsel og begivenhederne inden for de første to år. Lukas har, udover hændelsesforløbet omkring fødslen, en kort beskrivelse af Jesus som 12 årig i templet.
Der findes dog skriftssteder, som tillader et lille glimt ind i Jesu barndom og ungdom. Jesus fødes i den lille landsby Betlehem af den unge Maria, og vokser op som adoptivsøn af tømreren Josef. Familien bosætter sig i Nazaret, hvor Josef sandsynligvis har oprettet sin praksis. Ifølge Markus 6.3 har han søskende, deriblandt fire brødre; Jakob, Joses, Judas og Simon og mindst to søstre.
Det samme skriftssted indikerer, at Josef er død ret tidligt, idet skriftsstedet benævner Jesus selv, og ikke hans (sted-) fader som “tømmermanden”. Ligeledes står der; “…søn af Maria”. Der ville højst sandsynligt have stået søn af Josef, eller i det mindste ville Josefs navn være nævnt i denne opremsning af familienavne, såfremt han stadig var i live.
Josef og Maria har sandsynligvis tilhørt en bestemt jødisk trosretning, hvor en apokalyptiske fromhed baseret på Esajasskriftet og Salmernes bog spillede en væsentlig rolle i deres hverdag. De biede på jødernes Messias. Der fandtes mange retninger i datidens Jødeland, og Josefs og Marias stille liv står i kontrast til både de afsondrede essæere, de politiske Saddukæere og de voldelige zeloter.
Da Jesus otte dage gammel blev bragt til templet for at blive omskåret (Lukas 2) benævnes ikke templets officielle tjenere, men to mennesker, som åndeligt er knyttet til Guds hus. Den gamle Simeon, som betegnes som en retfærdig og gudfrygtig mand, der “ventede Israels trøst”, og gamle Anna på fireogfirs, der vidnede for alle, “som ventede Jerusalems forløsning”. Beskrivelsen af de to er karakteristisk for de “stille i landet”, som biede på Herrens trøst i overensstemmelse med Esajas´ profetier og Messiasfremstillingen i Salmernes bog.
Det er enddog sandsynligt, at de to var åndelige repræsentanter / profetiske røster for “De stille i landet” og netop derfor var til stede ved Jesu omskærelse, og netop derfor får plads i Evangelierne.
Da Jesus som tolvårig efter vanlig skik bliver fremstillet i templet, imponerer han de skriftskloge der ved sin indsigt og visdom (bl.a. Lukas 2.41), hvorefter han forsvinder ud af historien indtil han døbes af Johannes.
Dette er stort set, hvad vi ved om Jesu barndom og ungdom ud fra evangelielitteraturen. Jeg ved, at der er en hel del spekulationer omkring hans virke i disse for Evangelierne “mørke år”, hvor han på den ene og anden måde skulle have virket store undere og mirakler. Er det disse spekulationer, du tænker på i dit spørgsmål?
Det er kun halvreligiøse spekulationer uden egentlig hold i den virkelighed, som tegnes i Bibelen. Her et par kendsgerninger, som taler imod en tidlig mirakelvirksomhed:
1) Dersom Jesus gennem sin barndom og ungdom virkelig har forkyndt og gjort store mirakler, må man undres over, at ingen af de fire evangelister har taget bare én episode med i deres fortællinger. De står jo ikke alene som anonyme historiefortællere, men som trosvidner, der skriver for at overbevise læserne om Jesu status som Messias og Guds Søn. Dersom der havde været begivenheder nok at tage af, havde de haft fordel af at viderebringe dem.
2) Hertil kommer, at Jesu dåb fremstilles som hans indgang til tjeneste. Dette er starten på hans forkyndelse og mirakler, og udelader enhver Guddommelig messiansk handling før denne begivenhed. Lukas skriver “Jesus var omkring tredive år gammel da han begyndte” (Lukas 3.23). Han var altså ikke begyndt før!
3) Efter fristelsen og ved nyheden om, at Johannes Døber er sat i fængsel, flytter Jesus til Kapernaum i Galilæa og der starter han sin forkyndervirksomhed i overenstemmelse med det gamle profetord om Messias (Esajas 9.1)
4) Jesu moder og Johannes´ moder Maria og Elisabeth var søskende. Altså var Jesus og Johannes fætre og tæt familiemæssigt relaterede. Johannes har kendt Jesus, og har måske på flere måder mærket sin underlegenhed, men fotæller selv, at han før dåben ikke vidste om, at Jesus skulle være den salvede Messias, Guds lidende tjenere. “Og jeg kendte ham ikke…” (som Guds lam, der bærer verdens synd) Johannes 1.29-33. Dersom Jesus havde gjort store Messiasundere gennem sin opvækst, ville Johannes nok ikke have udtalt sig så kategorisk.
5) Første gang vil hører om et mirakel er ved brylluppet i Kana, og her står direkte, at “således gjorde Jesus i Kana i Galilæa begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham” (Johannes 1.11)
Men hvad lavede Jesus så i sin barndom og ungdom? Tja, han har sikkert været i lære hos sin far som tømrer efter god almen skik, med det formål at overtage praksisen. Han har lavet mange stole, senge og døre for dem, der senere hørte ham forkynde og så hans mirakler. Han forkastedes jo netop som profet og Messias i sin hjemstavn, fordi de kendte ham som tømmermanden (Markus 6.3)
Håber, at dette var tilstrækkeligt.