Spørgsmål:
Hej
Jeg sidder pt. og skriver på en opgave om pinsevækkelse, men jeg synes ikke begrebet fromhed er uddybende forklaret i det tekster jeg har med at gøre. Hvad kendetegner en from inden for pinsevækkelsen? Desuden vil jeg gerne høre dit bud, hvis du har tid, på hvorfor pinsevækkelsen har stor succes på kontinenter, som Afrika og Sydamerika?
Jeg læser religion på universitet og skriver i den forbindelse en opgave om pinsevækkelsens fremme i Sydamerika og årsagerne dertil. Jeg var på en 6 ugers rejse i foråret i Bolivia og Peru og der af er inspiration kommet, da det overraskede mig meget synlig pinsevækkelsen var set i forhold til den katolske kirke.
På forhånd mange tak
Janni
Svar:
Hi Janni
Tak for din mail
Jeg har herunder prøvet at svare på dine to spørgsmål. Har du andre spørgsmål, eller er der noget, du gerne vil have uddybet, er du velkommen til at skrive igen.
1.
Du spørger om fromhedsbegrebet indenfor pinsekirkerne. Det er sjældent, jeg hører ordet fromhed brugt i forbindelse med moderne pinsekirker. For mig hører det mere hjemme i omtale af de forskellige “pre-pinse” pietistiske bevægelser.
Fromhedsbegrebet er dog dækket ind med ord som hellig, hellighed og helliggørelse.
Pinsebevægelserne er ikke én organisation med en ensrettet teologi omkring helliggørelse. Derfor kan du finde stor variation i opfattelserne af hellighed. Du kan f.eks. finde den samme tanke som i nogle Indre Missionske kredse, hvor vi da også skal være “gode kristne” og “gode mennesker” og “gøre det bedste, man kan”.
Men oprindeligt tog pinsebevægelserne den metodistiske lære om helliggørelse til sig. Så man kan godt grundlæggende sige, at det er den metodistiske opfattelse, der også præger størstedelen af pinsebevægelsen.
Hvis du skal finde noget om pinsebevægelsernes fromhedsbegreb, vil det altså være godt at lede under ord som metodisme, Helliggørelse og Wesley. Hvis du vil have et reelt billede af, hvad metodisterne (og pinsefolket og mange andre) mener om fromhed, er det selvfølgelig bedst, at du finder nogle af deres egne hjemmesider / bøger med deres egne udredninger af teologien.
Kort fortalt er udgangspunktet “retfærdiggørelse af nåde ved tro”. Vor frelse er af nåde, og vi kan ikke selv gøre noget godt, for at gøre os fortjent til Guds nåde og frelse.
I frelsen ligger, at vi – som Bibelen udtrykker det – bliver født påny. Bliver et helt nyt menneske. Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til. Heri mente Wesley, at mennesket ved mødet med Gud og ved den nye fødsel, ikke kunne stå tilbage ufrugtbar, nøjagtigt som før mødet med Gud. Der måtte være en frugt af frelsen – et helligt liv.
Men betyder det så, at vi er frelst af nåde, men bagefter alligevel må gøre, hvad vi kan, for at blive hellige?
Nej, ligesom retfærdiggørelsen er af nåde, er helliggørelsen også af nåde. Begge virkes frem af Guds Ånd i menneskets liv. Derfor taler man i første omgang ikke så meget om gerninger, når det gælder fromhedslivet, men om frugt.
Jeg forvandles i mit indre menneske, og i mit kristne liv helliggøres jeg. Alt dette virker Gud. Når tyven, der er blevet kristen, ikke længere stjæler, er det ikke først og fremmest fordi, han får det bud, der siger, at man ikke må stjæle. Det er først og fremmest fordi Ånden forvandler tyvens indre menneske, således, at han ikke længere har lyst eller trang til at stjæle.
Således tror den kristne, at han ER helliggjort i Kristus /Kristi værk, (uden at han kan rose sig af egen gerning. Det er Gud, der virker og handler), og således bliver hans liv en vandring / en vækst i helliggørelse, som ikke stopper, så længe der er liv i legemet.
2.
Du spørger om mit bud på, hvorfor pinsebevægelsen har så stor succes i Afrika og Sydamerika.
Først vil jeg sige, pinsebevægelsen har stor fremgang i Afrika og Sydamerika, men også i Asien. Samtidig har pinsebevægelsen stærke baser i stort set alle de engelsktalende lande. Pinsebevægelsen er også rimelig godt repræsenteret i Europa.
Faktisk siges det, at den hurtigst voksende kirke, er pinsekirken i Kina, der tæller ca. 10.000 omvendte hver dag.
Fra kun at være omkring 1 mio. i 1900, er pinsebevægelsen – hvis man tæller karismatikerne med – vokset til 624 mio. på verdensplan. Det gør de åndsdøbte bevægelser til den største kristne gruppe efter den katolske kirke.
Derudover må jeg sige, at der nok er mange grunde til den store fremgang i bl.a. den 3. verdens lande i forhold til den vestlige verden.
For det første *har* den vestlige verden haft sine pinsevækkelser omkring 1900. Her oplevede Amerika og Europa det, resten af verden oplever i dag.
For det andet har sekulariseringen, storforbrugersamfundet og selvrealiseringstrenden i vesten gjort det kristne fromhedsideal mindre attraktivt.
For det tredie er det kristne budskab rimeligt nyt i mange af de lande, hvor pinsekristendommen nu har fremgang. Det nye budskab bliver modtaget med glæde.
For det fjerde har en del af disse lande oplevet, at den gamle etablerede kirke (eller anden religion) enten ikke har haft interesse for de svageste og fattigste, eller måske direkte har støttet diktatoriske magthavere. Her går de kristne vækkelsesbevægelser ind uden skeletter i skabet, og har tilmed fokus på hjælpearbejdet blandt de undertrykte og udstødte.
For det femte findes der kirker, der har vægt på liturgien og ritualerne, og der findes kirker, der har vægt på det menneskelige, det umiddelbare og muligheden for at opleve Gud som en personlig erfaring, der griber ind i det almene menneskelige liv. Pinsekirkerne hører til den sidste kategori, og mennesker i de nævnte lande føler et større behov for denne Gudsforkyndelse end for kirkebygninger, præster i ornat og kirkelige ritualer.
For det sjette er tendensen, som du beskriver den, fordi Guds Ånd virker i disse åndsdøbte menigheder.
Med venlig hilsen
Simon Griis