Hvad er det evige liv?

Spørgsmål:

Jeg har læst din hjemmeside igennem, jeg går i 9. klasse.
Mig og to af mine kammerater er i gang med et projekt om Det Evige Liv. Så jeg ville spørge om I som kristnes meninger.

1) Hvad er jeres meninger om forskernes udvikling af “det evige liv”?

2) Hvad er de kristnes meninger om det evige liv?

3) Hvad tænker du på når du høre ordene det evige liv?

4) Kunne du tænke dig at leve evigt?

5) Hvis ja hvorfor?/Hvis nej hvofor?

6) Tror du på at din sjæl lever videre, når du er gået bort?

7) Tror du på genfødsel?

8) Kan man samtidig være kristen og tro på reinkarnation?

9) Er opstandelsestro forenelig med reinkarnation?

Jeg håber meget på at du kan hjælpe mig med spørgsmålene….
Mange tak…på forhånd!

Venlig hilsen Sebrina

Svar:

Kære Sebrina

Tak for din henvendelse. Det var mange spørgsmål på én gang.

Lad mig med det samme advare dig. Jeg har skrevet meget, men I må jo tage det, I kan bruge, og lade resten ligge

1) Hvad er jeres meninger om forskernes udvikling af Det Evige Liv?

Dette første spørgsmål har jeg grublet og tænkt over, så det knagede. Jeg vidste ikke at forskerne havde udviklet evigt liv. Så vidt jeg ved, har de ikke engang formået at skabe almindeligt organisk liv???

Måske tænker du på videnskabens studier af det evige liv – altså livet efter dette.

Videnskaben beskæftiger sig kun med vores fysiske verden. Alt, hvad der kan måles og vejes. Du får ikke ret mange nutidige videnskabsmænd til at udtale sig om det evige liv på videnskabens vegne, alene af den grund, at de ikke har instrumenter, der kan måle, om det evige liv eksisterer. Nogle har dog gjort forsøg, bl.a. med det man kalder “før-døds- oplevelser”. Altså studiet af mennesker, der har været døde i et kort øjeblik og er vendt tilbage til livet. Mange af dem har efter sigende oplevet de samme ting på den anden side.

Siden Einstein må man dog sige, at videnskaben har gjort chokerende opdagelser, der får dem til at udtale sig om ting, man normalt kun hører kristne tale om. Også vore egne danske videnskabsfolk fra bl.a. Niels Bohr instituttet er inde på “åndelige” tanker. (Bogen “Gud eller Videnskaben” er skrevet af danske videnskabsmænd, og her finder man mange spændende ting om de allernyeste opdagelser, der på en måde går ud over den traditionelle videnskab og ind i det evige liv).

Nogle eksempler: Videnskaben har altid kun målt almindelig tid. En time er en time osv. Den kristne tro har altid ment, at der ud over tid også findes evighed

Nu taler videnskaben om at tid er “relativ” (Einstein). Den er forskellig på forskellige steder, afhångig af stof, tyngdekraft og acceleration. Hvis man har et hold tvillinger og lader den ene blive på jorden, mens den anden sendes med det halve af lysets hastighed til en af de nærmeste stjerner og hjem igen, vil man til sin overraskelse opdage, at han er to år yngre end sin tvillingebror, når han kommer hjem. Fiktion? Nej, videnskab! Man har fundet ud af, at tiden kun findes der, hvor der er stof (masse).

Tiden eksisterer i universet, fordi universet er lavet af stof. Hvis man kunne forestille sig, at der eksisterede noget, som ikke var lavet stof, så kunne dette “noget” ikke være underlagt de almindelige love i universet såsom tyngdekraft og acceleration, og dette “noget” ville heller ikke være underlagt tiden. Dette fandt Einstein ud af i vårt århundrede, men det havde den kristne tro hævdet i 2.000 år.

Bibelen siger, at Gud er “ånd”. Gud er altså ikke gjort af stof som os. Derfor ældes han ikke, ja er overhovedet ikke afhængig af tid. Han lever i evigheden / det evige liv. Videnskaben har ikke bevist, der findes en Gud (og heller ikke modbevist det), men i vårt århundrede har videnskaben frembragt nye revolutionerende oplysninger, der viser os, at der er en mulighed for at Gud og det evige liv eksisterer.

Jeg ved, at nogen vil sige, at videnskaben og troen er to modsætninger eller ligefrem, at videnskaben har modbevist Gud og det evige liv. For ca. 2-300 år siden var dele af videnskaben meget optaget af at modbevise Guds eksistens og det evige liv. “Man kunne kun tro på det, man kunne se”. Når nogen i dag siger sådan noget, baserer de sig på videnskabelig forskning, der er op til 200 år gammel. Den moderne forskning går i en helt anden retning.

Ganske kort nogle andre spændende ting: Videnskaben har altid sagt at man kun kan være ét sted ad gangen. Den kristne tro har altid sagt, at Gud er allestedsnærværende (kan være alle steder) De sidste års forskning har vist at det kan lade sig gøre at være flere steder på én gang. Dette gælder kun små partikler, men tanken er overvældende og man fatter det ikke med sin almindelige fornuft (læs mere i nævnte bog).Hvis dette gælder for små partikler, kan det også gælde for Gud

Videnskaben har altid sagt, at der kun eksisterer vort synlige målbare univers. Den kristne tro har altid sagt, at der eksisterer mindst ét til. Den såkaldte åndelige verden (Det evige liv), hvor Gud er, og hvor de himmelske skabninger, englene opholder sig. Videnskaben taler i dag om muligheden for, at der findes mange universer ved siden af hinanden, og at vort univers blot er ét af mange.

Og sådan er der mange mange spændende ting.

2) Hvad er de kristnes meninger om Det Evige Liv?

Det er der skrevet tykke bøger om. Jeg skal prøve at fatte mig i korthed (hvilket I kan se, falder mig svært) Det evige liv er ikke kun noget, som eksisterer i fremtiden. Det er en tilstand / verden, som også eksisterer i dag, og som altid har eksisteret. Gud er fra evighed til evighed. Vor sjæl er evig, og når vi dør, går vi (vor sjæl, vor personlighed) fra denne verden og over i den evige verden.

Kristne tror traditionelt på himmel og helvede. Vi tror på, at alle lever evigt. Det alvorlige spørgsmål er, hvor vi skal tilbringe evigheden. Man taler om evig fortabelse og evigt liv. Når Jesus i Bibelen bruger ordene “evigt liv” bruger han dem kun til at betegne den positive side, altså dette at komme til himmelen og leve sammen med Gud i al evighed. Fortabelsen er også evig, og står som kontrast til håbet om “det evige liv”.

De kristne tror altså ikke (traditionelt) på, at alle kommer samme sted hen, at vi bliver til intet eller blot sover ind. Det evige liv er lige så virkelig som det liv, vi lever nu.

3) Hvad tænker du på, når du hører ordene “Det Evige Liv?”

Glæde, lykke, fred. Frihed fra smerte, død og sorg. Frihed fra krig, vold og had. Frihed fra sult, nød og katastrofer. Frihed fra sygdom, synd og angst. Et liv sammen med mange mennesker, hvoraf jeg kender nogle herfra. Et liv, hvor det mest perfekte, næstekærlige og omsorgsfulde menneske, der nogensinde har levet, er konge; Jesus.

Johannes fra Bibelen, som bl.a. har skrevet Bibelens sidste bog, Johannes Åbenbaringen, fik et syn af himmelen, og prøvede at beskrive, hvad han så, men synet var så fantastisk, at han havde svært ved at udtrykke sig. Han brugte alle de ting, vi sætter højt her på jorden som billeder på den skønhed og herlighed, der er i det evige liv: Gader af guld, mure af de purreste ædelsten, porte gjort af store perler osv.

4) Kunne du tænke dig at leve evigt?

Ja

5) Hvis ja hvorfor / hvis nej hvorfor?

I Bibelen står der, at alle dem, som tog imod Jesus, gav han magt til at blive Guds børn. For alle “der har taget imod Jesus” og blevet kristne, venter der en herlig fremtid, som vi slet ikke kan forestille os. Ikke alene indeholder det evige liv en usigelig lykke, som ingen af os før har oplevet, men det bliver også et evigt liv med mening og formål

6) Tror du på, at din sjæl lever videre, når du er gået bort?

Ja

7) Tror du på genfødsel?

Nej, genfødsel hører til blandt østens religioner, og har ikke hjemme i den kristne tro. Bibelen siger, at det er ethvert menneskes lod én gang at dø og derefter dømmes (Hebræerne 9.27)

8) Kan man samtidig være kristen og tro på reinkarnation

Et stort rungende NEJ! Det kan man ikke. Så enkelt kan der svares, men så enkelt er det desværre ikke helt i dag. I dag har vi tre religiøse retninger (der er flere, men disse tre er vigtige i forhold til dit spørgsmål). Kristendommen er 2.000 år gammel, og baserer sig på Bibelens beretninger, der går ihvertfald 6.000 år tilbage i tiden. Vi taler altså om ældgamle tanker, som er fremført af viise og hellige mænd op gennem menneskehedens historie. Èn af grundstenene i den kristne tro er, at vi lever én gang, at det drejer sig om at gøre det rette, mens tid er, og at vi på den anden side går ind til evigt liv eller evig fortabelse. Her er intet om reinkarnation, man får ikke nogen yderligere chance. Derfor er kristendommen en meget alvorlig sag.

Østens religioner er også ældgamle. De bygger på helt andre tanker. Èn af dem er reinkarnation. Det evige liv, som kristendommen taler om og opstandelsen er helt fremmed for disse religioner, og kan på ingen måde passes ind i dem. Man må altså vælge om man vil være kristen eller hinduist, om man vil tro på opstandelsen eller reinkarnation.

Den tredie religiøse retning forvirrer billedet. Den kan vi med en massebetegnelse kalde nyreligiøsitet eller new Age. Mange danskere i dag er bevidst eller ubevidst påvirket af de tanker, som kommer frem her. New Age bevægelserne er hovedsageligt fremkommet efter anden verdenskrig. Mens både kristendommen og hinduismen er ældgamle, er New Age stort set kun max. 50 år, men har i den vestlige verden oplevet en utrolig succes.

Mange New Age bevægelser baserer sig på de gamle religioner, men tager sig den frihed at udvælge det, de ønsker at tro på. Resten lader de ligge. De tager så at sige alt det bedste og mest positive fra kristendommen, hinduismen, gamle astrologimetoder osv. og kasserer alt det alvorlige, negative og dystre. De tager lidt kristen næstekærlighed, tro på Gud og hjælp til de lidende, og blander det i deres religiøse gryde med lidt hinduistisk reinkarnation og karma, drysser lidt egne forestillinger i og smager retten til med lidt astrologi fra det gamle Babylon og Assyrien. Til sidst tilsættes lidt “videnskabelig troværdighed”, sådan for at pynte på det hele, og så har man en spændende ny ret, kaldet New Age.

Om du spurgte nogen af dem, eller blot et almindeligt menneske på gaden, der som så mange andre, har læst eller hørt lidt af sådanne nyreligiøse tanker, ville du altid få svaret, at kristen tro og reinkarnation godt kan forenes. Men nu spurgte du jo mig, så her er mit svar.

Når man på den måde skaber sin egen religion, skaber man en såkaldt “lykkereligion”, hvor man har frasorteret alt det alvorlige. Det svarer til dengang man sejlede ud med Titanic (Måske nogen af jer har set filmen). Man sagde “Se her er det bedste og flotteste, vi som mennesker kan skabe”. Man valgte at tro på at skibet ikke kunne synke, man valgte at tro på, at redningsbådene var overflødige og at redningsudstyret ikke var nødvendigt. Man valgte at tro på, at isbjergene ikke var farlige, man valgte at tro på, at der ikke skete noget ved at holde maximumfart, man valgte at tro på, at havet ikke indebar farer for det store skib osv osv. Titanic sank.

Set fra en kristen synsvinkel, er det det samme, der sker med dem, der prøver at forene kristen tro og bl.a. reinkarnation og vælger at tro på alt det positive, men ikke vil have noget at gøre med den alvorlige side.

De vælger at tro på, at Gud er god og kærlig, men frasorterer, at han også er retfærdig og en dag skal dømme alle.

De vælger at tro på, at der findes et liv efter dette, men frasorterer, at det liv kan risikere at blive i helvedet

De vælger at tro på, at Gud er Fader, men frasorterer at han, selvom han er alles skaber, kun er Fader for dem, der har valgt at blive kristne

De vælger at tro på det kristne budskab om at vi skal være gode ved hinanden, men frasorterer at Bibelen siger, at vi som mennesker i bund og grund er onde og egoistiske og har brug for frelseren Kristus, for at gå fra døden til livet.

De vælger at tro på reinkarnation, men frasorterer, at reinkarnation ikke kun er positivt, og at det ikke kun går fremad. For hinduisten er reinkarnation også en forbandelse. Han længes efter at slippe ud af denne verdens cirkel, væk fra al lidelsen, men holdes fast, liv efter liv, i denne tåredal af en verden. Den gamle Gandhi blev engang spurgt om, hvor mange liv han mente at have endnu. Han svarede med sorg “Tusinder”. Her i vesten bliver vore mange liv fremstillet som noget utroligt positivt, hvor vi kan udvikle os og blive bedre. I den rigtige oprindelige reinkarnationstanke er det eneste positive den dag, man slipper ud af de mange liv, og kan optages uden bevidsthed i det store “Alt”.

De frasorterer, at reinkarnation er så kvindefjendsk, som noget kan være. Enhver kvindes eneste og største håb er at blive genfødt som mand. Selv den allerklogeste kvinde er ringere stillet end verdens dummeste mand.

Tænk på det: Den klogeste pige i klassen kan kun gøre sig håb om at blive dreng i næste liv. Alt ville være bedre end at være pige, om man så blev genfødt som hele skolens mest irriterende dreng, så var det langt bedre en “kun” at være en pige.

Man vælger at tro på karma, men frasorterer, at karma betyder, at man selv er skyld i det, der sker med en. Derfor finder man meget lidt medlidenhed med de lidende f.eks. I Indien, for det er deres egen skyld. De har gjort noget i et tidligere liv, som nu kommer tilbage til dem selv. Dette er ved at ændre sig (heldigvis) i det moderne Indien, men der er lang vej.

Jeg læste en beretning om en kristen missionær, som med nogle hinduistiske venner besøgte en mand, der havde fået stukket øjnene ud. Til missionærens store rædsel, var der ingen medfølelse at finde hos hans hinduistiske venner. De forklarede ham, at manden selv i et tidligere liv havde stukket øjnene ud på en anden, og at dette var hvad der tilkom ham.

Uanset hvem man er, er man nødt til på et eller andet tidspunkt i sit liv at tage stilling til, hvad man vil tro på, og man er nødt til at vælge om man vil være kristen med alt, hvad det indebærer (blandt andet evigt liv og opstandelse), eller man vil være hinduist med alt hvad det indebærer (bl.a. reinkarnation og karma) eller man vil være ateist (Hvilket ville være det nemmeste, for så er man fri for at tage stilling til de store svære spørgsmål). Og jo før man gør sit valg (helst i de unge år) jo bedre, for så er man fri for at spilde hele sit liv på intetsigende ting som fester, discotek, popgrupper, moderne tøj, øller og speed :o). Livet er alt for alvorligt til dette.

Hvis man vælger at kombinere kristen opstandelsestro med reinkarnation, vil det være som at skrive sig på Titanics passagerliste. Alt ser måske prangende og flot ud her og nu, men når det kommer til stykket og vi skal fra denne verden og over i den næste, vil skuden gå ned.

9) Er opstandelsestro forenelig med reinkarnation?

Nej.

Opstandelsestro siger at vi lever én gang, dør én gang, og for nogens vedkommende, opstår vi èn gang til èt evigtvarende liv, hvor vi har bevidsthed, kan tænke og handle. Den kristne opstandelsestro adskiller sig fra mange andre religioner, idet vi tror på, at vi ikke blot bliver ånder, der bliver opslugt i altet eller svæver rundt et eller andet sted i en lykkelig rustilstand. Opstandelsestro betyder, at vi tror på, at vi ved opstandelsen får et nyt legeme. Et såkaldt opstandelseslegeme. Dette nye legeme er fuldkomment, det ældes ikke og kan ikke blive svagt eller sygt. Nogen har ikke været så heldige her i livet, og er født med en arvelig sygdom eller på en eller anden måde forkrøblet. Uanset hvordan man er kommet ind i dette liv, vil det ikke have indflydelse på vort opstandelseslegeme. Alle kristne, der når frem til opstandelsen vil få et fuldkomment legeme uden mén og skavanker (Skøn tanke, ikke?)

Da Jesus var opstået fra de døde, var han ikke ånd eller spøgelse. Han viste sig for disciplene i et nyt legeme, som havde nogle fantastiske egenskaber. Han kunne bl.a. træde ind og ud af rum uden brug af døre eller vinduer. Han kunne pludselig være et sted, og så ikke være der. Man kan forestille sig, at vore opstandelseslegemer vil få nogle af de samme egenskaber.

Reinkarnationstanken siger, at vi lever liv efter liv, indtil vi en lykkelig dag kan bryde ud af den onde og lidelsesfulde cirkel. Når vi er kommet til dette “fuldkomne” stade bryder vor ånd (eller sjæl) ud og forenes / opsluges i det store alt i en evig eksistens uden egentlig bevidsthed, en slags “lykkelig hvile”.

I kan selv prøve om I kan forene de to tanker.

Det var alt herfra. En kristen indgangsvinkel til dine spørgsmål. Håber I kan bruge noget af det til noget, og håber, at I vil tage stilling for Jesus.

Med venlig hilsen

Simon Griis