Dåb

Spørgsmål:

Hej med jer,

Jeg læste jeres stykke vedr. dåben. Hvor jeg selv kommer, er i folkekirken, selv om jeg bestemt ikke er nogen flittig kirkegænger, tidligere valgte jeg at komme i en Baptist menighed, da jeg fandt den anderledes på en god og dejlig måde, nu er jeg flyttet væk og pt. ja der “tier og samtykker jeg” måske noget underligt noget at skrive til jer, men det er hvad jeg føler nu, at have en fantastisk forbindelse til Gud gennem Jesus Kristus, ved bøn til Ham.

Nu kommer så hvad jeg ville vedr. dåben, for jeg må nok sige at havde det ikke været for dåben – ja gendåben, som baptist, ja så var jeg nok “flyttet til dem”. Men at skulle gendøbes er for mig det samme som at forkaste min barnedåb, og alt hvad der står for den. Min barnedåb har båret mig gennem livet til jeg selv blev ledt til den/min personlige tro på Jesus som frelser og forløser. 

Min barnedåb er for mig, det der har holdt mig “i live” indtil den dag hvor Jesus gik ind i mig, og gav mig min frihed, frihed fra 5 års druk, Han talte til mig, gav mig fri fra afhængigheden, talte ikke om at jeg ikke måtte drikke mere, kun at han gav mig fri, det kunne ses som en tvivl at sige at det nu har holdt i 27 år, for det løfte jeg fik dengang, det holder mit liv ud.

For nogle år siden var mit liv så meget på nul-punktet, at jeg var tæt på at gå ned af nogle personlige problemer, min læge tog over og jeg fik ordineret de såkaldte “lykke piller”, piller der i sandhed giver afhængighed, ikke mindst på grund af deres virkning. Jeg kunne bare ikke slå mig til ro med at tage de piller, da jeg ikke følte mig som et helt menneske, blandt flere andre ting, fik jeg piller mod krampe, og stærke piller mod smerter. Jeg fik den tanke at når Jesus kunne ta’ min afhængighed for øl, kunne Han vel også afhjælpe mig min nødvendighed af de piller, jeg fik tid hos vores præst, og kom til samtale, jeg bad ham, om vi kunne bede for at jeg blev fri for mine piller, som sagt så gjort, og også den bøn hørte Vor Far og Hans søn Jesus, jeg har ikke siden taget nogen form for piller og i tro på at Han har givet mig det er jeg i dag fri også for den afhængighed.

Ja jeg ville egentlig bare have hørt om jeres mening vedr. dåben, om det ikke er at forkaste sin barnetro, ved at lade sig gendøbe? for gendåben må da være som om man/jeg forkaster min barnetro? Eller hvad?

Og så bare lige:
Det er underligt, jeg kom ind på jeres side her i aften/nat, da jeg for min svigerdatter ledte efter tatovering, det er de underligste ting man oplever når man søger på nettet. Nå men nok for nu, jeg vil ønske Guds velsignelse for jeres menighed og jeres “kom hinanden ved” på nettet.

Med Venlig Hilsen
I.L.

Svar:

Kære I.L.,

Mange tak for din mail.

Jeg må først have lov at sige, at dit vidnesbyrd gjorde et stort indtryk på mig. Det er altid til opmuntring at høre fra mennesker, der har oplevet Gud på så vældig en måde. Gud er i sandhed stor. Og så er Herrens veje jo uransagelige, hvilket bevises af den måde, du fandt denne side på.

Du spørger mig om dåben, og inden jeg svarer, vil jeg sige, at jeg på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved din tro dig. Det står jo fast, at Gud har hørt bøn, og har grebet drastisk ind i dit liv. Det kan der ikke være tvivl om. Men spørgsmålet er, om det r din barnedåb, som har gjort alt dette. Du spørger mig direkte om dåben og dens udførelse, og det vil jeg selvfølgelig svare på.

Du skriver, at hvis det ikke havde været for dåben, ville du have tilsluttet dig Baptistmenigheden, som du kender. For mig at se, er menighedsfællesskabet af yderste vigtighed. Jesus gav os jo ikke kun den personlige frelse, men stiftede menighedsfællesskabet, dannede et nyt folk, som sammen skulle ophøje og prise Gud. Ofte lægger vi ikke så meget vægt på dette, og alligevel fylder fællesskabet meget i Ny Testamente.

Det er vigtigt at komme i et fællesskab, hvor man til stadighed kan være under Ordets forkyndelse, og blive opmuntret i troen, ligesom man selv kan opmuntre andre, og i det hele taget yde og nyde blandt andre med samme tro. Og så ser Gud ikke kun til den enkelte. Han ser til sit folk – Et helt nyt folk, som han dannede ved Jesu død og opstandelse. Da min egen far kom til tro i en ung alder, var det en ældre dame på 80 år, som førte ham til Jesus. Da de havde bøjet knæ, og han havde givet sit liv til Jesus, spurgte hun ham: “Vil du så vandre med Guds folk?”. Selvom det er mange år siden, tror jeg stadig, det er et meget relevant spørgsmål. Lige så relevant som den personlige tro.

Du valgte ikke Baptistmenigheden, fordi du følte, at du så ville forkaste din barnedåb. Det er sandt. Dersom du lader dig døbe med baptisternes dåb, forkaster du din barnedåb. Der findes mange dåbssyn i de forskellige kirker. Selvom f.eks. den katolske og den lutherske kirke begge døber børn, er også deres syn på dåben og dens indhold forskelligt. Lutheranere kan godt døbe voksne, ligesom baptisterne gør, hvis det er mennesker, der ikke er døbte som børn, men det er stadig ikke med den samme dåb som baptisternes. Det skal også siges, at baptisternes dåb kaldes “den troendes dåb”, og udføres af mange kirkesamfund, også ikke-baptistiske samfund.

Du skriver, at din barnedåb har båret dig gennem livet, indtil den førte dig til personlig tro. Dette er netop en af de store forskelle på barnedåb og “troendes dåb”. Døbt bliver kun den, der allerede er kommet til tro, når det gælder “troendes dåb”. Din barnedåb kan ikke bære dig gennem livet og frem til tro. Hvis den kunne, ville det jo betyde, at en ydre ceremoniel handling, udført af dine forældre, da du var barn, havde virkning i den åndelige verden. Men kan vi på den måde udføre ritualer, der sikrer os frelse og personlig tro? Er frelse og personlig tro ikke et intimt samfund med Gud, eller kan han spises af med et ritual, som udføres, uden at vi behøver være bevidste om det? (som det jo forholder sig med dåb af spædbørn).

Hvis barnedåben er det, der har “holdt dig i live”, indtil Gud greb ind i dit liv, er ikke-døbte spædbørn ilde stedt. For hvad skal da “holde dem i live” og på afstand af helvedets flammer? Da er vores frelse jo blot et lotteri, hvor det spædbarn vinder, der er så heldig at have forældre, der har udført dåbsritualet.

Vi har heller ikke noget direkte ord fra Bibelen, der kan understøtte troen på, at dåb af et spædbarn kan have den virkning, du her taler om. Og ord fra Bibelen er vigtige, når det kommer til noget så centralt som dåb. For hvis vi ikke finder forudgående eksempler her, hvad baserer vi så en så central kirkelig handling på?

Derimod tror jeg, at Gud på en speciel måde kan være med mennesker, og holde hånden over dem. Efter at have læst dit vidnesbyrd, må jeg sige, at Gud har været med på forunderlig vis, og ført dig. Men det er Gud, der har gjort det, og ikke en “magisk” virkning af et dåbsritual, der blev udført over dig, da du var spæd. Gud er med dig, ikke din barnedåb.

Du spørger om ikke “troendes dåb” forkaster barnetroen. Jo, det gør den. Dybest set ligger der i begrebet “barnetro” Luthers tanke om, at troen er til stede hos spædbarnet, der bliver døbt. Denne form for “barnetro” er ikke at finde i Bibelen, og for mig at se, er det et begreb, som ikke har noget med den oprindelige kristendom at gøre.

Der er selvfølgelig mange argumenter i forbindelse med dåbsdebatten – alt for mange til, at de kan lines op i et svar som dette. Men når alt er sagt, der kan siges om dåben, kan jeg ikke lade være med at gå tilbage til Bibelen, til Apostlenes Gerninger, for her udføres kun én slags dåb, nemlig den dåb, som mennesker, der er kommet til tro, bliver døbt med.

Ap.g.2.41: På pinsedag tog mange mennesker imod Ordet, som Peter prædikede. Efter de havde gjort dette, blev de døbt.

Ap.g.8.5: Da Filip kom til Samaria, troede indbyggerne her, og på grund af deres tro, lod de sig døbe.

Ap.g.8.36: Da Filip underviste hofmanden, kom han til tro, og spurgte om han kunne blive døbt.

Ap.10.47: Da Peter var hos høvedsmanden, talte han Guds Ord, så Helligånden faldt over dem alle. De tog imod Ordet og blev derefter døbt.

Ap.g.16.15: Tyatira lyttede til Paulus´ undervisning, kom til tro og blev døbt.

Der findes mange flere eksempler. Ordet blev forkyndt, mennesker kom til tro og omvendte sig, og dem, der troede, lod sig døbe. Så enkel er dåben i Bibelen. En handling udført af mennesker, som havde omvendt sig fra deres tidligere liv og var blevet født på ny. Det passer også fint med Jesus, der siger:

Mark 16,16: Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt.

Ifølge dette bliver vi ikke som spæde døbt med en dåb, der frelser, eller på en speciel måde binder os til Gud, indtil den dag, vi får troen. Derimod kommer vi til tro, bliver født på ny, og lader os døbe (og idet vi kommer til tro, er vi allerede frelst – også inden vi bliver døbt).

I dit tilfælde, ville dåben, som det fremstilles her, ikke høre til, mens du endnu var spæd, men den ville være en handling, du tog del i efter du var kommet til tro – efter, som du udtrykker det, at “Jesus var kommet ind i dig” og friede dig fra druk.

Jeg håber dette var svar nok. Og må jeg endnu en gang takke for dit vidnesbyrd, som er til stor opmuntring, og tak for din bøn om Guds velsignelse over det arbejde, som ligger til grund for denne side.

Gud velsigne dig

Med broderlig hilsen

Simon Griis