Af Morten Kilsholm, Randers<\/p>\n
Jeg hedder Morten og er 44 \u00e5r og jeg har kendt Jesus siden 1991. Hvilket er et bekendtskab som jeg aldrig har fortrudt.<\/p>\n
Jeg er vokset op i en ganske almindelig familie, uden nogen kristen baggrund. Som teenager dyrkede jeg meget roning og havde hele min identitet i dette, jeg tr\u00e6nede stort set hver dag hele sommeren. Men desv\u00e6rre fik jeg brok og kunne ikke tr\u00e6ne mere fra den ene dag til den anden. Dette gjorde at jeg m\u00e5tte s\u00f8ge andre gr\u00e6sgange for at udfylde min fritid. Der gik ikke ret lang tid f\u00f8r end at jeg begyndte at g\u00e5 mere og mere i byen og at drikke \u00f8l.\u00a0<\/p>\n
P\u00e5 dette tidspunkt m\u00f8dte jeg nogle punkere og blev hurtig grebet den atmosf\u00e6re der var omkring dem. Jeg syntes at der n\u00e6rmest var noget magisk og mystisk i dette milj\u00f8, det var som om at man kunne v\u00e6re pr\u00e6cis som det passede \u00e9n uden at man faldt udenfor kliken. Men jeg fandt ud af at ogs\u00e5 blandt punkere er der noget der hedder mode, hvordan skal opf\u00f8re sig og hvilke holdninger man skal have for at blive accepteret.<\/p>\n
Som sagt s\u00e5 begyndte jeg at drikke en hel del \u00f8l og blev ogs\u00e5 hurtigt pr\u00e6senteret for hash, hvilket jeg snart fik smag for og r\u00f8g tit og ofte. Men som alt andet i denne verden blev ogs\u00e5 dette kedeligt og mistede sin glans og tilbage var der s\u00e5 et hash og \u00f8l problem. Jeg f\u00f8lte at hele min tilv\u00e6relse var en l\u00f8gn, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de at jeg gav udtryk for overfor vennerne at jeg syntes at det var en “fed” m\u00e5de at leve sit liv p\u00e5. Jeg f\u00f8lte at alt hvad jeg sagde og gjorde var en stor l\u00f8gn, at det slet ikke var mine holdninger og meninger som jeg gav udtryk for. Men det er jo ikke bare noget man fort\u00e6ller sine omgivelser, at man rent faktisk er en helt anden end den s\u00e5 sikkert har givet udtryk for.<\/p>\n
S\u00e5 jeg fortsatte jo bare derudad som jeg hele tiden havde gjort, men s\u00e5 begyndte jeg at blive deprimeret og f\u00f8lte mig ensom, for det var som om at jeg bare ikke kunne bryde op og forts\u00e6tte i en helt anden retning. Det var jo lige pr\u00e6cis det som jeg havde brug for et helt nyt liv. S\u00e5 en eftermiddag hvor vi r\u00f8g noget hash, gik jeg i noget der hedder Narkotisk komatilstand og r\u00f8g p\u00e5 skadestuen. Da jeg v\u00e5gnede fik jeg at vide at jeg muligvis tilh\u00f8rte den gruppe mennesker der kan blive psykotisk af at ryge hash.<\/p>\n
Dette afskr\u00e6kkede mig naturligvis men afholdt mig ikke fra at ryge hash. Omkring et halvt til et helt \u00e5r senere hvor jeg ogs\u00e5 r\u00f8g noget hash, blev jeg pludselig grebet at angst uden at vide hvorfor og blev derfor bange for om jeg var ved at blive sindssyg. Dette blev starten p\u00e5 10 m\u00e5neder med en angstneurose. I denne tid isolerede jeg mig mere og mere, jeg kunne ikke v\u00e6re sammen med for mange mennesker ad gangen, jeg turde ikke at k\u00f8re i bus samt at jeg blev angst n\u00e5r jeg skulle falde i s\u00f8vn, fordi jeg turde ikke at give slip p\u00e5 mig selv og overgive mig til s\u00f8vnen.<\/p>\n
P\u00e5 dette tidspunkt flyttede jeg til Odense og startede p\u00e5 teknisk skole for at komme i gang. I min klasse gik der en kristen som fortalte om Jesus. Han inviterede mig med til et m\u00f8de i Pinsekirken i Odense. Jeg var blevet nysgerrig og sagde ja til at komme med. Gudstjenesten var l\u00f8rdag aften, men jeg tog ud til min ven fredag efter skole og skulle s\u00e5 v\u00e6re der hele weekenden. Fredag aften tog vi ud til en af hans venner, som ogs\u00e5 var kristen. Vi havde ikke v\u00e6ret der ret lang tid f\u00f8r end at jeg spurgte Steen, som vennen hed, om hvad det var for noget med ham Jesus. Han begyndte s\u00e5 at fort\u00e6lle om hvad det var Jesus havde gjort for mig. Da vi s\u00e5 skulle til at g\u00e5 hjem kunne jeg m\u00e6rke at angsten kom frem i mig. Jeg fortalte det til Steen som spurgte om han skulle bede for mig, jeg sagde ja og efter at han hade lagt sin h\u00e5nd p\u00e5 mig og bedt f\u00f8lte jeg en ukendt ro og fred brede sig i mit hjerte. Jeg spurgte hvad det var, og fik at vide at det Gud som r\u00f8rte ved mig. Jeg undrede mig over denne oplevelse som var s\u00e5 anderledes og alligevel s\u00e5 naturlig. Vi tog hjem og sov, n\u00e6ste dag skulle vi til Gudstjeneste hvor der var en pr\u00e6dikant p\u00e5 bes\u00f8g. Det eneste jeg kan huske af det han sagde, var at han talte om frygt.<\/p>\n
Bagefter blev der kaldt frem til forb\u00f8n, hvor pr\u00e6dikanten s\u00e5 ville bede for dem som havde behov for dette. Steen prikkede mig p\u00e5 skulderen og spurgte om jeg ikke ville frem og blive bedt for s\u00e5 jeg kunne blive fri fra min angst. Det ville jeg gerne og jeg gik frem uden at vide hvad der s\u00e5 skulle ske. Da jeg kom op til pr\u00e6dikanten spurgte han mig om jeg havde givet mit liv til Jesus. Jeg sagde nej, han spurgte s\u00e5 om jeg ville det. Da fl\u00f8j det ud af munden p\u00e5 mig, “ja, det vil jeg gerne”. Det var selvom jeg ikke vidste hvad det ville sige, at give sit liv til Jesus, at tro p\u00e5 ham og tage imod det som Han havde gjort for mig p\u00e5 korset. N\u00e5, men han sagde det s\u00e5 videre til en anden som var ved siden af, han bad ham om at g\u00e5 med mig ind i et andet rum. I et det andet rum fik vi en kort snak om Jesus, hvorefter Steen og Thomas, som den anden hed, bad sammen med mig til frelse og helbredelse.<\/p>\n
Fire dage efter var jeg helbredt for mine angst neuroser, det var herligt at v\u00e6re fri til at kunne bev\u00e6ge sig rundt mellem mennesker uden at v\u00e6re angst. Som sagt kendte jeg intet til Jesus personligt, men efter dette m\u00f8de begyndte jeg at tale til Ham om alt muligt. Jeg kan huske at jeg ofte bad mig selv i s\u00f8vn om aftenen. Gennem alle disse samtaler med Jesus viste han mig Hvad det var han gjorde for mig p\u00e5 korset, han viste mig at jeg var fortabt uden ham, at jeg havde brug for ham som min frelser. Jeg fik synden\u00f8d og r\u00e5bte til Jesus om frelse og tog imod hans tilgivelse. Dette er en beslutning som jeg aldrig har fortrudt, livet er herligt n\u00e5r Jesus er med.<\/p>\n
“Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retf\u00e6rdig, s\u00e5 han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretf\u00e6rdighed.”(1Joh.1:9.)<\/p>\n
Morten Kilsholm, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Morten Kilsholm, Randers Jeg hedder Morten og er 44 \u00e5r og jeg har kendt Jesus siden 1991. Hvilket er et bekendtskab som jeg aldrig har fortrudt. Jeg er vokset op i en ganske almindelig familie, uden nogen kristen baggrund. Som teenager dyrkede jeg meget roning og havde hele min identitet i dette, jeg tr\u00e6nede…<\/p>\n