Af Ib Olstr\u00f6m, Randers<\/p>\n
“… og mens jeg stod der, blev jeg FYLDT AF DEN HELLIGE \u00c5ND!”<\/p>\n
Hellig\u00e5nden har en central plads i vore liv som kristne. Det er vigtigt, at vi er fyldt af den Hellige \u00c5nd og ledt af den Hellige \u00c5nd. Jeg fik et m\u00f8de med Jesus, da jeg var 18 \u00e5r. Jeg kan stadig huske dagen, som var det i g\u00e5r og det selvom min frelse ligger tilbage til den 6. december 1959. Jeg voksede op i Strandby, en rigtig fiskerby, der var pr\u00e6get af gudfrygtige m\u00e6nd og kvinder. Her i Indre Mission gav jeg mit liv til Herren, og Han frelste mig.<\/p>\n
Jeg havde det godt med Jesus, men en dag kom nogle mennesker til mig og sagde, at der var mere at f\u00e5. Gud \u00f8nskede at give mig Hellig\u00e5ndens d\u00e5b. Jeg havde ingen kendskab til dette begreb og havde aldrig h\u00f8rt om det. Det var mig totalt fremmed. Jeg havde ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at Gud kunne give mig mere, end jeg allerede havde.<\/p>\n
Men jeg lyttede dog til dem, for det er jo altid interessant at lytte til mennesker, som har noget at fort\u00e6lle om Jesus. En dag kom de og sagde, at de skulle til m\u00f8de sammen med nogle apostolere. Det sagde mig ikke noget, men jeg fulgte med, for jeg kendte dem, og var glad for dem. Og jeg vidste, de elskede Jesus \u2013 det kendte jeg \u2013 og det er jo det vigtigste.<\/p>\n
Vi ankom til, hvad jeg senere har l\u00e6rt at kende som et godt gammeldags “pinsem\u00f8de”. Jeg m\u00e5 sige, at jeg stod undrende og betragtede disse mennesker. Jeg var mest betaget af sangerne, som stod oppe foran. Jeg kunne se, at de havde noget, jeg ikke selv ejede. Den frihed og den \u00e5nd, der var over dem, kendte jeg ikke i mit liv. Da opstod der en br\u00e6ndende l\u00e6ngsel i mit sind efter mere fra Herren.<\/p>\n
Efter m\u00f8det k\u00f8rte vi hjem. Jeg var sammen med min bror, og det var eftermiddag. Da vi var kommet hjem, b\u00f8jede jeg mine kn\u00e6 og gik i b\u00f8n. Jeg sagde til Herren: “Hvad var det, der skete p\u00e5 det m\u00f8de? Hvad var det, de havde, som jeg ikke selv ejede?” Og mens jeg bad, kom Herrens svar til mig, og Han sagde: “Vil du ha\u00b4 det? S\u00e5 tag tilbage til m\u00f8de i aften, s\u00e5 vil jeg give dig det!”<\/p>\n
S\u00e5 rejste jeg mig og ringede til min bror og sagde: “Jeg er godt nok ked af at sige det, men vi skal af sted igen. Vi skal til m\u00f8de i aften. Gud vil give mig noget!”. Der var langt, nok omkring 40 km. Og vi var jo lige kommet hjem. P\u00e5 vej i bilen talte vi en del om, hvad det mon var, Gud ville give mig den aften. Jeg var meget sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, hvad det var. Der var en forventning i mit hjerte: “Hvad vil Gud give?”.<\/p>\n
Da vi kom til m\u00f8de, var de allerede i fuld gang. S\u00e5dan et m\u00f8de havde jeg aldrig nogensinde v\u00e6ret til. Hvis m\u00f8det havde v\u00e6ret “varmt” om eftermiddagen, s\u00e5 kan jeg fort\u00e6lle dig, at det var endnu “varmere” om aftenen. De stod op alle sammen, og de priste Herren. Jeg gik ind midt i denne flok, og mens jeg stod der, blev jeg FYLDT AF DEN HELLIGE \u00c5ND! S\u00e5 meget, at det br\u00e6ndte i mit hjerte. Og jeg r\u00e5bte til Gud: “Hvad sker der? Hvad sker der? Jeg var overbevist om, at hvis dette fortsatte, ville jeg br\u00e6nde op, s\u00e5dan br\u00e6ndte det i mit hjerte.<\/p>\n
Lige s\u00e5 pludseligt, som jeg kom ind p\u00e5 m\u00f8det, lige s\u00e5 pludseligt var det ovre, og de begyndte at snakke om, at de skulle ind og have kaffe. Og jeg t\u00e6nkte: “Kaffe? Er det noget at t\u00e6nke p\u00e5 i s\u00e5dan en situation? Herren er her!”. Jeg gik rundt, lidt forvirret, og sagde til den ene og den anden: “Skal vi ikke bede? Vi skal da bede?”. Jeg gik virkelig rundt som i blinde og spurgte: “Skal vi da ikke bede, om ikke andet?” Nej, de skulle ind og have kaffe. Endelig kom der \u00e9n hen og lagde sin h\u00e5nd p\u00e5 min skulder og sagde: “Jeg vil gerne v\u00e6re med til at bede, broder”. “ENDELIG! Lad os g\u00e5 ind og bede!”. S\u00e5 gik vi, en lille flok, ind i et rum og begyndte at bede. Da vi l\u00e5 der p\u00e5 kn\u00e6, gik han hen til mig og sagde: “Du er blevet d\u00f8bt med den Hellige \u00c5nd”. “Ja, jeg ved ikke, hvad jeg er” sagde jeg, “og det er ogs\u00e5 ligemeget. Vi skal bede!”.<\/p>\n
Men han fortsatte: “Gud har mere til dig”. S\u00e5 blev jeg jo v\u00e5gen igen! Kunne det virkelig lade sig g\u00f8re? “Hvad har Han til mig?” spurgte jeg. “Gud vil give dig tungem\u00e5lsgaven. Du skal f\u00e5 lov at tale i tunger”, sagde han. Jeg var helt v\u00e5gen og \u00e5ben i min \u00e5nd. Hvad mon det kunne v\u00e6re?<\/p>\n
“Nu skal du h\u00f8re her” sagde han, “Nu beder vi begge to, og s\u00e5 taler jeg i tunger, s\u00e5 kan du bare f\u00f8lge med”. Jeg fulgte med, og pludselig kendte jeg, hvordan ordene kom. Dybt, dybt inde fra. Jeg havde endnu ikke helt fattet, at dette var, hvad de kaldte at blive d\u00f8bt med den Hellige \u00c5nd, men noget helt nyt var sket i mit liv. Det vidste jeg. Da vi skulle hjem, var min brors bil punkteret, og stadig fyldt med \u00c5nden fra m\u00f8det, hoppede jeg rundt om bilen og r\u00e5bte: “Vi er pumpeteret, vi er pumpeteret!”. Det virkede m\u00e5ske sk\u00f8rt, men folk vidste, hvad jeg havde oplevet og kom hen til mig og sagde: “Du er blevet d\u00f8bt med den Hellige \u00c5nd”. “Jeg ved ikke, hvad jeg er” sagde jeg, “Men Jesus er underfuld!”.<\/p>\n
Og ved du hvad, det var s\u00e5 sandt for mig, at da jeg kom hjem, vidste jeg et hundrede procent sikkert, at Jesus boede i mit hjerte med sin Hellige \u00c5nd. Det var s\u00e5 virkeligt og stort for mig, at jeg havde en opfattelse af, at jeg kunne gribe ordene, efterh\u00e5nden som de forlod min mund. S\u00e5 alvorligt, s\u00e5 st\u00e6rkt, s\u00e5 vidunderligt var det for mig.<\/p>\n
Det var min d\u00e5b med Hellig\u00e5nden. Vi kan opleve den forskelligt,alt efter, hvordan Gud giver den enkelte, men \u00e9n ting er sikkert: D\u00e5b og fylde i den Hellige \u00c5nd er for ALT Guds folk, og ingen burde g\u00e5 glip af denne vidunderlige gave fra Gud. I \u00c5ndsd\u00e5ben giver Gud os kraft og frimodighed til at tjene Ham og v\u00e6re hans vidner.<\/p>\n
Ib, Harridslev<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Ib Olstr\u00f6m, Randers “… og mens jeg stod der, blev jeg FYLDT AF DEN HELLIGE \u00c5ND!” Hellig\u00e5nden har en central plads i vore liv som kristne. Det er vigtigt, at vi er fyldt af den Hellige \u00c5nd og ledt af den Hellige \u00c5nd. Jeg fik et m\u00f8de med Jesus, da jeg var 18 \u00e5r.…<\/p>\n