Af Morten Kilsholm, Randers<\/p>\n
Jeg er social og sundhedsassistent og arbejder for et vikarbureau. Som f\u00f8lge af dette kommer jeg rundt p\u00e5 mange forskellige arbejdspladser og m\u00f8der mange forskellige mennesker.<\/p>\n
I den sidste tid har jeg arbejdet meget hjemmeplejen i Brabrand. Her har jeg v\u00e6ret med til at pleje en \u00e6ldre mand der har ligget i sengen i n\u00e6sten fire \u00e5r. Jeg kommer blandt andet for at give ham sondemad om aftenen. Der er normalt ingen personlig kontakt med ham, da han ikke forst\u00e5r hvad der sker omkring ham og han har ikke noget sprog tilbage.<\/p>\n
Efter at jeg havde v\u00e6ret i dette hjem nogle gange fandt jeg ud af at de var kristne. Hvilket var til stor gl\u00e6de for begge parter. Da konen og jeg havde talt lidt sammen, sagde hun, at ville hun sige det til sin mand. Jeg t\u00e6nkte ok, men havde ikke regnet med en reaktion fra ham. Hun sagde, “Nu skal du h\u00f8re, Morten han er ogs\u00e5 kristen og han h\u00f8rer Jesus til ligesom dig og mig, er det ikke dejligt?”.<\/p>\n
Da hun havde sagt dette vendte han sit hovede og kiggede mig i \u00f8jnene og sagde “jo”. Jeg var ved at tabe underk\u00e6ben. Der var lige pludseligt var en personlig kontakt hvor jeg havde kontakt med hans \u00e5nd.<\/p>\n
Konen sagde “ja, nu kan du se, nu har du allerede en helt anden kontakt med ham”. Dette kunne jeg kun sige amen til. Inden jeg gik videre den aften sagde jeg “Gud velsigne dig” til den \u00e6ldre mand og lagde h\u00e5nden p\u00e5 ham. Dette h\u00f8rte hans kone og spurgte om jeg ikke ogs\u00e5 ville sige det til hende ogs\u00e5. Det ville jeg selvf\u00f8lgelig. Hun fortalte at hun ikke har haft mulighed for at komme til m\u00f8de siden hendes mand blev syg for fire \u00e5r siden.
\nHun gav udtryk for at det havde v\u00e6ret en stor opmuntring for hende at m\u00f8de en bror i Herren.<\/p>\n
Da jeg kom ud i bilen til min kollega kunne jeg ikke holde min mund og fortalte ivrigt om min “oplevelse”, hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige til dette, hun syntes det l\u00f8d og som en god oplevelse.<\/p>\n
N\u00e6ste aften var det lagt s\u00e5dan tilrette at jeg op til dette \u00e6gtepar igen. Jeg havde besluttet at hvis jeg kom der op igen ville jeg sp\u00f8rge om vi ikke skulle bede sammen. Da vi havde f\u00e5et overst\u00e5et plejen k\u00f8rte min kollega videre mens jeg skulle give sondemad. Da jeg spurgte om vi ikke skulle bede sammen blev konen glad. Vi stod p\u00e5 hver sin side af hendes mands seng og holdt alle tre hinanden i h\u00e5nden mens vi bad sammen. Under hele bedestunden l\u00e5 manden og sagde “halleluja, halleluja”. Det tog lang tid f\u00f8r min kollega kom tilbage, s\u00e5 konen og jeg en dejlig snak om Herren og livet med Ham. Konen fortalte at normalt havde hverken hendes mand eller hende selv brugt at sige “halleluja”. Men det var igen et bevis p\u00e5 hans \u00e5nd var med i lovprisningen.<\/p>\n
Hun gav udtryk for at hun var Herren taknemmelig fordi han havde sendt en bror til hendes hus s\u00e5 hun kunne blive opmuntret i Herren. For mig er det et vidnesbyrd om hvordan Herren har omsorg for dem der h\u00f8rer Ham til og at Han glemmer os aldrig. Det var ogs\u00e5 et vidnesbyrd om at selvom kroppen og sanserne bliver svage er det stadig muligt at komme i kontakt med menneskets \u00e5nd.<\/p>\n
Herren er en underfuld Hyrde.<\/p>\n
Morten Kilsholm, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Morten Kilsholm, Randers Jeg er social og sundhedsassistent og arbejder for et vikarbureau. Som f\u00f8lge af dette kommer jeg rundt p\u00e5 mange forskellige arbejdspladser og m\u00f8der mange forskellige mennesker. I den sidste tid har jeg arbejdet meget hjemmeplejen i Brabrand. Her har jeg v\u00e6ret med til at pleje en \u00e6ldre mand der har ligget…<\/p>\n