Af Mogens Vester, Randers<\/p>\n
Det gik op for mig, at jeg var frelst under korset af bare n\u00e5de. Jeg erfarede, at Guds Ord var sandt og virkede direkte her og nu.<\/p>\n
Jeg har altid s\u00f8gt efter “noget”. Hvad det var, vidste jeg ikke, s\u00e5 f\u00f8rst s\u00f8gte jeg indenfor det okkulte. Det var sp\u00e6ndende en kort tid, men skabte en masse frygt og angst. Og n\u00e5r jeg havde kontakt med de mennesker, der stadig var inde i det, skabte det en masse problemer.\u00a0<\/p>\n
Jeg fortsatte dog min s\u00f8gen, men begyndte at h\u00f8re om Jesus. Min steddatter var p\u00e5 efterskole og hun boede p\u00e5 v\u00e6relse med en kristen. N\u00e5r hun kom hjem p\u00e5 weekend talte hun hele tiden om Jesus, sk\u00f8nt hun ikke selv var kristen.<\/p>\n
Dette satte nogle tanker i gang i mig og jeg begyndte at l\u00e6se i Bibelen og at bede den b\u00f8n, Jesus l\u00e6rte sine disciple. I avisen inviterede Pinsekirken i Silkeborg til m\u00f8de med Hans Berntsen og der sagde jeg ja inde i mig selv – uden dog helt at vide, hvad det var og der skete heller ikke mere.<\/p>\n
S\u00e5 gik der 2 \u00e5r, hvor jeg boede i Silkeborg i et lille hus og der h\u00f8rte jeg en dag kristen radio. Jeg l\u00e6ste \u00c5benbaringsbogen og da kunne jeg se, jeg var en synder. Jeg vidste, at jeg ikke kunne forts\u00e6tte med dette her liv, men jeg vidste ogs\u00e5, at jeg ikke kunne klare det selv. Jeg m\u00e5tte have hj\u00e6lp til at komme videre. Det var i 1993.<\/p>\n
I den kristne radio indb\u00f8d de til friluftsm\u00f8de og der kom jeg i snak med nogle unge fra Pinsekirken. Det gav mig lyst til at komme til s\u00f8ndagsm\u00f8de i Pinsekirken, men jeg havde ikke mod til bare at dukke op. Jeg vidste, det havde en konsekvens, men ikke helt hvilken, s\u00e5 der gik 14 dage, f\u00f8r jeg cyklede derind. F\u00f8rst cyklede jeg forbi flere gange, indtil en \u00e6ldre mand spurgte, om jeg s\u00f8gte nogen. Jeg svarede ja, for jeg vidste jo, at jeg s\u00f8gte Frelseren. Den \u00e6ldre mand tog mig med ind til m\u00f8det og der fandt jeg, hvad jeg havde s\u00f8gt hele mit liv, Jesus Kristus.<\/p>\n
Jeg begyndte at komme i Pinsekirken i Silkeborg og blev d\u00f8bt i b\u00e5de vand og \u00e5nd. Der skete noget i mit indre og mange ting blev lettere. Jeg begyndte at tackle tingene anderledes og gl\u00e6den kom ind i mit liv. Det gik op for mig, at jeg var frelst under korset af bare n\u00e5de. Jeg erfarede, at Guds Ord var sandt og virkede direkte her og nu.<\/p>\n
Jeg l\u00e6ste Matt. 11, 28-30 : “Kom til Mig, alle I som str\u00e6ber og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile! Tag Mit \u00e5g p\u00e5 Jer og l\u00e6r af Mig, for jeg er mild og ydmyg af hjertet og I skal finde hvile for jeres sj\u00e6le. For mit \u00e5g er gavnligt, og min byrde er let”. Da jeg l\u00e6ste det, kom den fred, som overg\u00e5r al forstand – en fred, som jeg har lige haft siden!<\/p>\n
Mogens, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Mogens Vester, Randers Det gik op for mig, at jeg var frelst under korset af bare n\u00e5de. Jeg erfarede, at Guds Ord var sandt og virkede direkte her og nu. Jeg har altid s\u00f8gt efter “noget”. Hvad det var, vidste jeg ikke, s\u00e5 f\u00f8rst s\u00f8gte jeg indenfor det okkulte. Det var sp\u00e6ndende en kort…<\/p>\n