Af Heidi Griis, Assentoft<\/p>\n
Det begyndte vel egentlig, da jeg var omkring 15 \u00e5r. Det var dengang, jeg gik med en r\u00e6vehale p\u00e5 den ene skulder og en levende rotte p\u00e5 den anden.<\/p>\n
Jeg begyndte at s\u00f8ge efter noget mere i mit liv. Jeg vidste ikke selv, hvad det var, men jeg begyndte at bede Fader Vor hver aften, inden jeg gik i seng. Nogen tid efter h\u00f8rte jeg tilf\u00e6ldigvis \u00e9n, som sagde, at man m\u00e5tte v\u00e6re frelst, for at v\u00e6re en kristen, og da jeg h\u00f8rte dette, begyndte jeg at bede om, at jeg m\u00e5tte blive frelst, selvom jeg ikke vidste, hvad ordet bet\u00f8d.\u00a0<\/p>\n
Et halvt \u00e5r senere var jeg til karneval i Frederikstad, Norge. Jeg var sammen med den klike, som jeg plejede at g\u00e5 med. Vi var alle udkl\u00e6dte og havde farvet h\u00e5ret i s\u00f8lv, r\u00f8d, sort og mange andre farver. Nu skulle der festes i gaden og vi skulle have det sjovt. Midt i karnevalets tumulter m\u00f8dte jeg nogen, som var ude for at vidne om Jesus, og jeg genkendte den ene, som tidligere havde v\u00e6ret min kammerat. De spurgte, om vi ville med til v\u00e6kkelsesm\u00f8de, og vi lovede dem, at vi nok skulle komme n\u00e6ste dag.<\/p>\n
Den n\u00e6ste dag tog jeg og min veninde til m\u00f8de, men inden vi n\u00e5ede frem, ville hun alligevel ikke med, s\u00e5 jeg m\u00e5tte selv g\u00e5. Da jeg gik efter det f\u00f8rste m\u00f8de , var jeg s\u00e5 glad og det boblede inden i mig, uden at jeg kunne forklare, hvad det var, der skete med mig. Da jeg m\u00f8dte min veninde n\u00e6ste dag, fortalte jeg, hvad der var h\u00e6ndt mig, og at hun m\u00e5tte komme med n\u00e6ste gang.<\/p>\n
Vi drog begge p\u00e5 m\u00f8de to dage efter, og dette var ogs\u00e5 et herligt m\u00f8de. Da efterm\u00f8det kom, stod pr\u00e6dikanten frem og sagde, at i dag kunne man komme frem, tage imod Jesus og blive frelst. Det var en s\u00e6tning, der gik helt ind i hjertet p\u00e5 mig. Det var jo det, jeg havde bedt om i et halvt \u00e5r! Og nu vidste jeg ogs\u00e5, hvad ordet “frelse” bet\u00f8d.<\/p>\n
Jeg spurgte min veninde flere gange, om hun ikke ville med frem og opleve det, de fortalte om, men hun ville ikke. Til sidst – efter en stor kamp med mig selv – gik jeg frem til forb\u00f8n. Og da gik min veninde ogs\u00e5 – men det var ud af teltet og ned til byen.<\/p>\n
Da jeg stod fremme ved platformen, kom \u00e9n og spurgte mig, hvad jeg havde p\u00e5 hjertet. Jeg fortalte, at jeg gerne ville give mit liv til Jesus og frelses. “Jas\u00e5?” sagde han, og begyndte at bede for mig. Efter en stund holdt han op, s\u00e5 p\u00e5 mig og sagde: “Sig du nu tak til Jesus, fordi han er kommet ind i dit liv”. Jeg s\u00e5 bare p\u00e5 ham, men sagde ingenting. Han sagde igen: “Sig tak til Jesus”. Jeg tog mod til mig og fik fremstammet et “Tak”, og der gik ikke lang tid, f\u00f8r jeg kunne sige “Tak Jesus” af hele mit hjerte. Og det g\u00f8r jeg stadig den dag i dag, for jeg har fundet meningen med livet og en sand gl\u00e6de, som kun Jesus kan give. Og jeg ved, at det vil han give til alle, der s\u00f8ger Ham.<\/p>\n
“Tak Jesus!”<\/p>\n
Heidi, Assentoft<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Heidi Griis, Assentoft Det begyndte vel egentlig, da jeg var omkring 15 \u00e5r. Det var dengang, jeg gik med en r\u00e6vehale p\u00e5 den ene skulder og en levende rotte p\u00e5 den anden. Jeg begyndte at s\u00f8ge efter noget mere i mit liv. Jeg vidste ikke selv, hvad det var, men jeg begyndte at bede…<\/p>\n