Af Lissy Lauridsen, Randers<\/p>\n
Jeg levede indtil for ca. 25 \u00e5r siden et normalt liv, men oplevede mere og mere en tomhed, som til sidst endte med, at jeg af l\u00e6gen fik nogle lykkepiller for en depression. Jeg startede da med at s\u00f8ge ind i det okkulte og kom i 1990 til sidst i kontakt med heksen Danny Druehyld. Hun begyndte at lave en behandling p\u00e5 mig ved at holde et m\u00f8de, hvor hun lavede urtemedicin og endda gav mig healing. Efter denne behandling gik der ikke lang tid, inden jeg begyndte at f\u00e5 det v\u00e6rre. Jeg oplevede et stort m\u00f8rke i mit liv og blev mere og mere angst, s\u00e5 jeg til sidst ikke turde noget som helst – ikke engang k\u00f8re bil. Jeg fik det s\u00e5 d\u00e5rligt, at jeg begyndte at g\u00e5 i selvmords-tanker.<\/p>\n
Inden jeg gjorde alvor af det, besluttede jeg at g\u00e5 til Danny Druehyld igen for at f\u00e5 hende til at sp\u00e5 mig, fordi jeg t\u00e6nkte, om der m\u00e5ske var noget bagefter. Danny lagde da sp\u00e5domskortene ud p\u00e5 bordet og sagde forf\u00e6rdet: “Nej, t\u00f8r ikke! Jeg ser kun en masse mennesker st\u00e5 omkring dig med l\u00f8ftede h\u00e6nder!”<\/p>\n
Jeg forstod selvf\u00f8lgelig ikke dengang, hvad hun mente, men l\u00e6ste kort tid derefter i den lokale avis, at Hans Berntsen holdt et m\u00f8de i Hadsund, hvor han bad for de syge, s\u00e5 de blev helbredt. “Min sidste udvej!”, t\u00e6nkte jeg, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme til m\u00f8det i Hadsund, fordi jeg stadig var s\u00e5 bange, at jeg ikke turde k\u00f8re bil. Jeg spurgte min mand, men han ville ikke. Jeg var dog s\u00e5 opsat p\u00e5 at komme til m\u00f8de, at jeg fik overvundet min angst, s\u00e5 jeg selv k\u00f8rte i bil til m\u00f8det. Under selve m\u00f8det oplevede jeg lovsangen s\u00e5 fantastisk, at det var som om, englene sang. Da Hans Bentsen lagde h\u00e6nderne p\u00e5 mig og bad for mig, oplevede jeg s\u00e5dan en varme og gl\u00e6de str\u00f8mme igennem i mig! Jeg blev s\u00e5 glad, at jeg sang alle lovsangene fra m\u00f8det, da jeg k\u00f8rte hjem i bilen. “Jesus – hvis det virkelig er dig, s\u00e5 tusind tak!”, sagde jeg h\u00f8jt i bare gl\u00e6de p\u00e5 vejen hjem fra m\u00f8det.<\/p>\n
Mit liv blev fra da af helt forandret. M\u00f8rket, angsten og tomheden var helt forsvundet. Det var som om, at jeg n\u00e6rmest sv\u00e6vede p\u00e5 en sky. Og ikke nok med det: 2 m\u00e5neder senere blev min mand herlig frelst og endnu 2 m\u00e5neder senere blev min s\u00f8n ogs\u00e5 herlig frelst! Efter min frelse glemte jeg fuldst\u00e6ndig at tage mine lykkepiller, indtil psykologen en dag ringede og spurgte, hvor jeg blev af. Jeg fortalte ham, at jeg ikke kommer mere, fordi jeg havde m\u00f8dt Jesus og var blevet rask. “Du skal have flere piller”, sagde psykologen, “ellers f\u00e5r du abstinenser”. Men jeg lod fortsat v\u00e6re med at tage piller, og jeg har aldrig haft nogen abstinenser, kun en fryd og gl\u00e6de, som har varet lige siden! Al \u00e6re til Jesus!<\/p>\n
Lissy, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Lissy Lauridsen, Randers Jeg levede indtil for ca. 25 \u00e5r siden et normalt liv, men oplevede mere og mere en tomhed, som til sidst endte med, at jeg af l\u00e6gen fik nogle lykkepiller for en depression. Jeg startede da med at s\u00f8ge ind i det okkulte og kom i 1990 til sidst i kontakt…<\/p>\n