Jette Sch\u00f6nning, Randers<\/p>\n
Jeg er glad og lykkelig, fordi jeg er blevet frelst! En helt ny og vidunderlig verden er \u00e5bnet for mig igen. Nu ved jeg, at det vil v\u00e6re for evigt.<\/p>\n
Jeg kommer fra en, for mig, ganske almindelig familie, hvor der ikke blev talt om kristendom. Det halve af min barndom voksede jeg op hos min mormor og morfar. Min mormor har altid v\u00e6ret optaget af det okkulte, b\u00e5de min mormor og morfar gik som yngre til spiritistm\u00f8der og clairvoyante personer, s\u00e5 det har jeg h\u00f8rt en del om.<\/p>\n
I de mindste klasser i skolen havde jeg en skolefr\u00f8ken i kristendomsundervisning – ugens h\u00f8jdepunkt! Det var d\u00e9r, jeg f\u00f8rste gang h\u00f8rte om Jesus. Jeg havde en skoleveninde, som havde en dejlig b\u00f8rnebibel. En s\u00e5dan bibel blev mit h\u00f8jeste \u00f8nske en jul – og \u00f8nsket gik i opfyldelse.<\/p>\n
Jeg begyndte at komme i en b\u00f8rneklub, hvor jeg holdt utrolig meget af at komme. Der sagde jeg JA til Jesus f\u00f8rste gang. Jeg kan endnu mindes den f\u00f8lelse, jeg fik dengang af gl\u00e6de, renhed, k\u00e6rlighed, lys og varme.<\/p>\n
Som ung kom jeg nogle enkelte gange til m\u00f8de i Indre Mission, men efterh\u00e5nden som \u00e5rene gik, kom jeg af mange forskellige \u00e5rsager l\u00e6ngere v\u00e6k fra Herren.<\/p>\n
Jeg blev ogs\u00e5 interesseret i det alternative, meditation, clairvoyance, healing osv. uden jeg dog for alvor gik i gang med det, men jeg fandt det sp\u00e6ndende og l\u00e6ste og h\u00f8rte en del om det.<\/p>\n
Jeg var nu kommet s\u00e5 langt v\u00e6k fra Herren, at jeg var holdt op med at bede, kunne end ikke huske Fader Vor.<\/p>\n
Jeg har altid v\u00e6ret s\u00f8gende og de kolleger, jeg har haft fra Jehova\u00b4s Vidner, Indre Mission og Pinsekirken har jeg altid v\u00e6ret meget interesseret i at tale med, om deres tro.<\/p>\n
For ca. 2 \u00e5r siden kom jeg til at arbejde med Morten, som s\u00e5 ogs\u00e5 m\u00e5tte st\u00e5 for skud. Han ville hellere end gerne tale om tro. Der blev min interesse vakt igen. P\u00e5 det tidspunkt kunne jeg sige: “Jeg tror, jeg tror”.<\/p>\n
Jeg begyndte at g\u00e5 i folkekirke, for i nogen frikirke skulle jeg bestemt ikke komme. Jeg ville ikke ud i noget religi\u00f8st snavs, eller komme ud i noget, jeg ikke kunne styre. Efter at v\u00e6re kommet i kirken et stykke tid, kunne jeg se, at det var i denne retning jeg skulle. Jeg ville tage imod Jesus.<\/p>\n
Jeg har aldrig nogensinde f\u00f8r g\u00e5et til alters, s\u00e5 at tage imod Jesus, ville jeg g\u00f8re ved at g\u00e5 til alters – til nadveren. Jeg er lidt genert, og den dag, det skulle v\u00e6re, var jeg lidt beklemt ved situationen. Der er temmelig langt op til alteret for en, der er genert, men pludselig stod Jesus ved min side, han gav mig ro, mod og styrke og sagde: “G\u00e5 bare” og ligesom vinkede mig \u00f8mt og k\u00e6rligt afsted.<\/p>\n
Sikke en oplevelse! Aldrig har jeg haft s\u00e5 st\u00e6rk en oplevelse. Jeg blev fyldt, helt ud til fingerspidserne, h\u00e5rspidserne og t\u00e5-spidserne af en m\u00e6gtig gl\u00e6de, ro, varme og k\u00e6rlighed.Jeg kan fort\u00e6lle, at f\u00f8r den oplevelse s\u00e5 jeg altid sorte skygger, n\u00e5r jeg sad i kirken, men efter denne oplevelse har jeg ikke set skyggerne.<\/p>\n
Jeg syntes efterh\u00e5nden ikke, at folkekirken var det rette sted for mig. Jeg f\u00f8lte mig tom, n\u00e5r jeg gik til kirke, men ogs\u00e5 n\u00e5r jeg gik derfra. Jeg manglede noget og da jeg efterh\u00e5nden ogs\u00e5 fik en enorm trang til at kunne r\u00e5be “Halleluja!” under gudstjenesten og da det kun var bekendtskaberne i kirken, der holdt mig tilbage fra at pr\u00f8ve steder, hvor man \u00e5benlyst kunne takke og prise Herren, inds\u00e5 jeg, at jeg m\u00e5tte finde et andet sted at komme.<\/p>\n
Jeg startede i en bedegruppe, pr\u00f8vede en frikirke og talte med en frikirkepr\u00e6st. Jeg m\u00e5tte pr\u00f8ve forskellige muligheder for at finde det rigtige sted for mig, selvom jeg egentlig havde en klar fornemmelse af, at jeg ville ende i Evangeliesalen – halleluja! Det var som at komme hjem.<\/p>\n
I dag kan jeg sige : “Jeg tror” – ogs\u00e5 selvom jeg har meget at l\u00e6re endnu.<\/p>\n
Det har senere vist sig, at den b\u00f8rneklub jeg kom i som barn, h\u00f8rte under menighedens b\u00f8rnearbejde i 70\u00b4 erne.<\/p>\n
Efter at v\u00e6re kommet i Evangeliesalen i nogle m\u00e5neder og havde h\u00f8rt folk fra menigheden tale i tunger, som var noget rimeligt nyt for mig, fik jeg ogs\u00e5 en usigelig trang til at tale i tunger. Jeg syntes til tider ikke at jeg havde danske ord nok.<\/p>\n
En dag jeg var til m\u00f8de, bad jeg om at blive d\u00f8bt med Hellig\u00e5nden. Jeg m\u00e5 sige jeg blev overrasket, for jeg troede egentlig bare lige det var noget, der blev bedt om og s\u00e5 var det det, men nej, musikken blev stoppet og menigheden fik at vide, hvad der skulle ske, alle begyndte at synge om Hellig\u00e5ndsd\u00e5ben, hele salen kogte og Willy bad for mig.<\/p>\n
Jeg var fuldst\u00e6ndig t\u00f8r i halsen, kunne knapt rokke mig ud af stedet, selvom jeg havde en stor lyst til det, og jeg blev fyldt med en stor gl\u00e6de og fryd. S\u00e5 kom de, ganske f\u00e5… ordene… jeg kunne tale i tunger, jeg kunne takke og prise Gud i et sprog, jeg ikke selv kunne forst\u00e5 og som jeg havde savnet. En helt igennem vidunderlig oplevelse.<\/p>\n
Da jeg kom hjem var jeg bare s\u00e5 glad, at jeg talte i tunger, lo, gr\u00e6d og nynnede til langt ud p\u00e5 natten.<\/p>\n
Der gik nogle dage inden det rigtigt gik op for mig, hvad der var sket og jeg kan endnu v\u00e6re helt forundret over det, men jeg f\u00f8ler mig bare s\u00e5 rig. Det er simpelt hen en gave til stor gavn og gl\u00e6de!<\/p>\n
Jette, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jette Sch\u00f6nning, Randers Jeg er glad og lykkelig, fordi jeg er blevet frelst! En helt ny og vidunderlig verden er \u00e5bnet for mig igen. Nu ved jeg, at det vil v\u00e6re for evigt. Jeg kommer fra en, for mig, ganske almindelig familie, hvor der ikke blev talt om kristendom. Det halve af min barndom voksede…<\/p>\n