{"id":571,"date":"2017-08-05T13:06:38","date_gmt":"2017-08-05T11:06:38","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=571"},"modified":"2017-08-05T13:06:38","modified_gmt":"2017-08-05T11:06:38","slug":"hvad-betyder-budene-i-apostlenes-gerninger-kp-15","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/08\/05\/hvad-betyder-budene-i-apostlenes-gerninger-kp-15\/","title":{"rendered":"Hvad betyder budene i Apostlenes gerninger kp.15"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n

Hej Simon,<\/p>\n

Jeg er \u00e5ndsd\u00f8bt kristen, og har fundet en lille menighed – vi ville dog gerne blive st\u00f8rre!! I menigheden har vi diskuteret nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l – men har ikke rigtig kunnet f\u00e5 dem klarlagt. Jeg h\u00e5ber derfor at du kan belyse disse.<\/p>\n

1) I NT tales der om at vi skal holde os fra utugt, afgudsofferk\u00f8d og blod, hvad menes der med det sidste??? Jeg h\u00e5ber meget p\u00e5 at du kan besvare ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l. (\u00c8t ud af i alt 4 sp\u00f8rgsm\u00e5l)<\/p>\n

Med venlig hilsen
\nMHW<\/b><\/p>\n

Svar:<\/b><\/p>\n

Hi Marlene,<\/p>\n

Disse bud, som er givet specielt til hedningekristne (ikke-j\u00f8der), blev givet ved det store apostelm\u00f8de i Jerusalem (Apostlenes Gerninger kap. 15). Der er reelt i alt fire bud, som omvendte hedninger skulle overholde:<\/p>\n

De skal afholde sig fra (Ap.G.15.20)
\n1) Besmittelse med afguderne
\n2) Utugt
\n3) K\u00f8d af kvalte dyr
\n4) Blod<\/p>\n

Vil man forst\u00e5, hvorfor apostlene og de \u00e6ldste i Jerusalem l\u00e6gger disse bud p\u00e5 hedningerne, der kom til tro, m\u00e5 man se kravene i den sammenh\u00e6ng, de er udtalt.<\/p>\n

Problemets kerne skal findes i Antiokia, hvor Paulus og Barnabas var. P\u00e5 deres missionsrejser, oprettede de menigheder i alle dele af det store romerrige. I f\u00f8rste omgang henvendte de sig til j\u00f8derne, men flere og flere hedninger kom ogs\u00e5 til tro og tilsluttede sig menighederne. At samle j\u00f8der og hedninger i \u00e9t samfund med f\u00e6lles opgaver, f\u00e6lles syn og f\u00e6lles m\u00e5l var sv\u00e6rt. J\u00f8derne var opdraget strengt ud fra Moseloven, mens hedningerne kom lige fra den florerende og alsidige afgudsdyrkelse.<\/p>\n

Paulus\u00b4 holdning var klar. Man frelses alene ved Guds n\u00e5de. Hedningen kunne ikke bringe noget fra hans gamle liv som afgudsdyrker ind i menigheden, som kunne hj\u00e6lpe ham til frelse. Og j\u00f8den kunne heller ikke bringe noget med fra Moseloven, som kunne hj\u00e6lpe til frelse. Paulus var ikke i tvivl om, at Loven var givet af Gud, men var n\u00e5et til erkendelse af, at Israel gennem hele sin eksistens, ikke havde v\u00e6ret i stand til at opfylde den, og hvis j\u00f8derne ikke kunne opfylde loven, hvem kunne da tro, at de “nye troende”, hedningerne, ville kunne opfylde den? Det Evangelium, Paulus forkyndte, var netop et opg\u00f8r med Lovens krav og et budskab om, at frelsen alene kunne opn\u00e5s ved tro og p\u00e5 basis af Guds n\u00e5de.<\/p>\n

Mens Paulus var i Antiokia, kom nogle kristne j\u00f8der rejsende fra Jud\u00e6a med et andet Evangelium, end det, Paulus forkyndte:<\/p>\n

“Men der kom nogle m\u00e6nd ned fra Jud\u00e6a og l\u00e6rte br\u00f8drene; “Hvis I ikke lader jer omsk\u00e6re efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.” Herover opstod der uenighed, og Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe ordstrid med dem. S\u00e5 besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle flere skulle drage op til apostlene og de \u00e6ldste i Jerusalem i anledning af dette stridssp\u00f8rgsm\u00e5l.”\u00a0(ApG 15.1-3)<\/b><\/i><\/p>\n

“Men af faris\u00e6ernes parti var der nogle, som var kommet til troen; de stod frem og sagde: “Det er n\u00f8dvendigt at omsk\u00e6re dem og befale dem at holde Mose lov.”\u00a0(ApG 15,5)<\/b><\/i><\/p>\n

Gennem hele Paulus\u00b4 liv og tjeneste havde han konfrontationer med kristne j\u00f8der, som kr\u00e6vede af hedningerne, at de skulle lade sig omsk\u00e6re og overholde Moseloven, hvis de ville g\u00f8re sig forh\u00e5bninger om at blive frelst. Og hele livet gik Paulus til frontalangreb p\u00e5 disse mennesker, som han kaldte falske br\u00f8dre (Gal.2.4).<\/p>\n

Det blev til et stort opg\u00f8r i Antiokia. Selve evangeliet og menighedens fremtidige eksistens var i fare. Skulle hedninger for at blive kristne, f\u00f8rst blive j\u00f8der ved omsk\u00e6relse og overholdelse af Loven? I s\u00e5 fald ville den unge sp\u00e6de menighed blive en j\u00f8disk sekt, et samfund inden for den j\u00f8diske gudsdyrkelse. Eller blev hedninger frelst alene ved tro uden omsk\u00e6relse, helligholdelse af sabbat og overholdelse af Loven? I s\u00e5 fald ville menigheden v\u00e6re et helt nyt folk, grundlagt p\u00e5 en ny pagt og adskilt fra den gamle j\u00f8diske Gudsdyrkelse med alle dens forskrifter.<\/p>\n

Det blev besluttet, at man ville sende en delegation til Jerusalem og forel\u00e6gge problemet for apostlene og de \u00e6ldste der. Menigheden i Jerusalem var p\u00e5 dette tidspunkt stadig centrum for hele kirken. Valget af Paulus\u00b4 rejsef\u00e6ller viser os problemstillingen. Med sig havde Paulus Barnabas og Titus (Gal.2.1). Barnabas var levit af f\u00f8dsel (j\u00f8disk hj\u00e6lpepr\u00e6st), og havde som s\u00e5dan forpligtelser over for j\u00f8derne. Han var opdraget i den j\u00f8diske lovs forskrifter og havde gennem sin sl\u00e6gt p\u00e5 en speciel m\u00e5de arvet et ansvar for sine omsk\u00e5rne br\u00f8dre blandt de andre j\u00f8diske stammer. Titus var gr\u00e6ker, og dermed en uomsk\u00e5ren hedning, der ved m\u00f8det med Evangeliet var blevet kristen. Disse to repr\u00e6senterer de to grupper i menigheden, som venter svar fra Jerusalem. Begge har helt sikkert v\u00e6ret enige med Paulus og uenige med de j\u00f8diske kristne, som kom fra Jud\u00e6a for at pr\u00e6dike Loven for hedningerne.<\/p>\n

Det kom til ordstrid p\u00e5 apostelm\u00f8det i Jerusalem, men Peter rejste sig, og gav Paulus medhold:<\/p>\n

“Efter en l\u00e6ngere ordstrid herom stod Peter op og sagde til dem: “Br\u00f8dre! I ved selv, at for lang tid siden traf Gud det valg blandt jer, at hedningerne af min mund skulle h\u00f8re evangeliets ord og komme til troen. Og Gud, som kender hjerterne, har givet dem vidnesbyrd ved at give Hellig\u00e5nden til dem lige s\u00e5 vel som til os. Han gjorde ingen forskel p\u00e5 os og dem, idet han ved troen rensede deres hjerter. Hvorfor vil I da nu friste Gud ved at l\u00e6gge et \u00e5g p\u00e5 disciplenes nakke, som hverken vore f\u00e6dre eller vi selv har form\u00e5et at b\u00e6re? Vi tror derimod, at vi bliver frelst ved Herren Jesu n\u00e5de ganske p\u00e5 samme m\u00e5de som de.” Da blev hele forsamlingen stille\u2026”\u00a0(ApG 15.7-12)<\/b><\/i><\/p>\n

Herefter rejser Jakob sig og siger bl.a.:<\/p>\n

“Br\u00f8dre, h\u00f8r p\u00e5 mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud f\u00f8rst drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne b\u00e6re hans navn. Hermed stemmer ogs\u00e5 profeternes ord, s\u00e5ledes som der st\u00e5r skrevet: \u203aDerefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, for at ogs\u00e5 de \u00f8vrige mennesker skal s\u00f8ge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er n\u00e6vnet, siger Herren, der skal g\u00f8re dette, som er kendt af ham fra evighed af.\u2039 Derfor holder jeg p\u00e5, at man ikke skal g\u00f8re det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud\u2026 (ApG 15.13-20)<\/p>\n

Efter at Peter og Jakob har udtrykt deres mening, og Paulus og Barnabas har berettet om, hvordan Gud har virket med, n\u00e5r de til hedningerne har forkyndt evangeliet om frelse ved tro alene, vedtager hele forsamlingen, at der ikke skal indg\u00e5s kompromis med de j\u00f8diske kristne, der kr\u00e6ver, at hedningerne skal overholde Loven for at blive frelst. Hedninger og j\u00f8der frelses alene ved Guds n\u00e5de uden overholdelse af den j\u00f8diske Moselov.<\/p>\n

Men her kommer undtagelserne. Jakob forts\u00e6tter:<\/p>\n

“Derfor holder jeg p\u00e5, at man ikke skal g\u00f8re det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud, men kun skrive til dem, at de skal afholde sig fra besmittelse med afguderne og fra utugt og fra k\u00f8d af kvalte dyr og fra blod. Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat opl\u00e6ses han jo i synagogerne.”\u00a0(ApG 15.19-15,22)<\/b><\/i><\/p>\n

Da det nu er klargjort, at hedningerne ikke kan frelses ved overholdelse af Moseloven, siger Jakob, at man da heller ikke skal g\u00f8re det for vanskeligt for dem – Det ville jo v\u00e6re at give hedningerne et \u00e5g at b\u00e6re p\u00e5, som reelt er uden betydning og helt overfl\u00f8digt. Han p\u00e5peger dog, at der er fire ting, som hedningerne i menighederne b\u00f8r afholde sig fra. Det vigtige her er, at afholdelsen ikke har betydning for frelsen. Jakob siger ikke, at disse fire forbehold er n\u00f8dvendige for at hedningerne kan regne sig selv for frelste. En hedning er f.eks. ikke evigt fortabt, dersom han kommer til at indtage blod.<\/p>\n

Jakob giver faktisk direkte i sin tale grunden til de fire bud:\u00a0“Thi Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat opl\u00e6ses han jo i synagogerne”.<\/i>\u00a0Det er alts\u00e5 f\u00f8rst og fremmest af hensyn til de gamle j\u00f8diske forsamlinger, der var i alle store byer i romerriget, at hedningerne skulle afholde sig fra disse ting. De fire bud er givet for at hedningerne ikke skulle blive til forargelse blandt sine j\u00f8diske br\u00f8dre.<\/p>\n

Paulus selv har samme tankegang i hele sit virke. Han g\u00e5r langt for at respektere j\u00f8derne blandt sine kristne br\u00f8dre, og for ikke at v\u00e6kke forargelse.<\/p>\n

“Bliv ikke til anst\u00f8d for nogen, hverken for j\u00f8de eller gr\u00e6ker eller for Guds menighed, ligesom ogs\u00e5 jeg i alt str\u00e6ber at t\u00e6kkes alle, idet jeg ikke s\u00f8ger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de m\u00e5 blive frelste. Bliv mine efterf\u00f8lgere, ligesom jeg igen er Kristi efterf\u00f8lger!”\u00a0(1 Kor 10,32-11,1)<\/b><\/i><\/p>\n

Der er flere eksempler p\u00e5 dette. F.eks. er det Paulus\u00b4 klare mening, at omsk\u00e6relsen ikke gavner og at hedninger ikke skal omsk\u00e6res. Men hans hensyn til j\u00f8derne i dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5 stort, at han lader Timoteus omsk\u00e6re lige efter apostelm\u00f8det i Jerusalem, hvor han ellers havde f\u00e5et medhold fra de derv\u00e6rende tjenere.<\/p>\n

Paulus har heller ikke noget specielt forhold til f.eks. afgudsofferk\u00f8d. For ham eksisterer afguderne ikke, og derfor kan han sagtens spise k\u00f8d, der er ofret til afguderne ud fra den holdning at “alt er rent for den rene”. Faktisk har Paulus en hel undervisning om dette, baseret p\u00e5 beslutningen fra apostelm\u00f8det, og heri g\u00f8r han klart, at n\u00e5r hedningerne skal afholde sig fra afgudsofferk\u00f8d, er det ikke fordi der er noget i vejen med k\u00f8det, eller at det indeholder nogen form for magi eller kan have nogen indvirkning p\u00e5 den troende – thi mad er mad, og “g\u00f8r hverken fra eller til over for Gud”. Afholdelse fra afgudsofferk\u00f8d er alene n\u00f8dvendig i forbindelse med en “skr\u00f8belig samvittighed” (L\u00e6s 1.Kor.8.4-13)<\/p>\n

Det er vigtigt at understrege, at de fire bud ikke er et kompromis mellem Loven og Evangeliet. Hvis apostlene i Jerusalem ville indg\u00e5 et kompromis, havde de helt sikkert p\u00e5lagt hedningerne at overholde de mest centrale ting i Moseloven, som f.eks. omsk\u00e6relsen, sabbatten og de 10 bud. Men det er ikke dette, som er pointen. De fire bud har alle med afgudsdyrkelse at g\u00f8re, og hedningerne skulle ikke sl\u00e6be deres gamle traditioner fra afgudsdyrkelsen ind i forsamlingen – b\u00e5de fordi afgudsdyrkelse og ren evangelisk gudsdyrkelse intet har med hinanden at g\u00f8re, men ogs\u00e5 af hensyn til de j\u00f8diske kristne, for hvem afgudsdyrkelse var b\u00e5de totalt fremmed og ganske afskyeligt.<\/p>\n

For de fire bud kan siges:<\/p>\n

1) De skal afholde sig fra besmittelse med afguderne:<\/b>
\nHer er ingen forbud mod dyrkning af afguderne. Det kom af sig selv, for hedningerne havde forladt afgudsdyrkelsen og dyrkede nu den eneste sande Gud. Men her opfordres hedningerne til yderligere at afholde sig fra alt, der har med afgudsdyrkelsen at g\u00f8re, ogs\u00e5 de mindre v\u00e6sentlige ting, som hedningerne m\u00e5ske ikke lagde s\u00e5 meget i. Alts\u00e5 skulle hedningerne, der allerede ved indlemmelsen i kirken, afholdt sig fra afgudsdyrkelse, ogs\u00e5 fuldt ud afst\u00e5 fra alt, der s\u00e5 meget som lugtede af afgudsdyrkelse. Dette af hensyn til j\u00f8derne og til “svage sj\u00e6le”.<\/p>\n

2) De skal afholde sig fra utugt:<\/b>
\nInd imellem diskuteres det, hvorfor hor er n\u00e6vnt i denne r\u00e6kke af bud. At man ikke skal bedrive hor har jo v\u00e6ret helt klart og ligetil for enhver, som blev kristen, mens de tre andre bud g\u00e6lder ting, som ikke lige falder en omvendt hedning ind. Men hor i denne forbindelse har helt sikkert v\u00e6ret former for hor, som optr\u00e5dte i forbindelse med hedningernes afgudsdyrkelse. Andre mener dog, at hor her henviser til \u00e6gteskabelige forbindelser inden for n\u00e6rmeste familie (bror\/s\u00f8ster og f\u00e6tter\/kusine osv), som var udbredt blandt hedninger.<\/p>\n

3) De skal afholde sig fra k\u00f8d af kvalte dyr:<\/b>
\nDette bud har en ganske – og ofte overset – mening. Med kvalte dyr menes dyr, der er sl\u00e5et ihjel p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at blodet forbliver i dyret og st\u00f8rkner eller selvd\u00f8de dyr. Dette brugtes nogle steder blandt hedningerne p\u00e5 grund af den specielle smag, som aflivningsmetoden frembragte. Men for j\u00f8der var det en vederstyggelighed at spise k\u00f8d af kvalte dyr, og forbudet mod dette blev givet allerede til Noa efter syndfloden (1.Mos.9.4) – alts\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r Moseloven blev givet p\u00e5 Sinaj bjerg.<\/p>\n

Humlen her er, at loven sagde, at omsk\u00e5rne j\u00f8der – Guds udvalgte folk – ikke m\u00e5tte spise k\u00f8d med blodet i sig, alts\u00e5 k\u00f8d af kvalte dyr. Det m\u00e5tte derimod hedningerne og de fremmede godt. De havde ikke noget forhold til Gud og det var derfor uden betydning, om de spiste k\u00f8det. Til dette siger 5.Mosebog.14.21:<\/p>\n

“I m\u00e5 ikke spise noget selvd\u00f8dt dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine porte, at han kan spise det, eller du kan s\u00e6lge det til en udl\u00e6nding. Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud\u2026”<\/i><\/p>\n

J\u00f8derne havde alts\u00e5 en bevidsthed om, at alle, der tilh\u00f8rte Herrens folk, skulle afholde sig fra at spise selvd\u00f8de dyr og k\u00f8d med blod, mens de, “som var udenfor” var frit stillet. Men hvordan er det nu, det er? Hedningerne, som kom til tro, var jo ikke l\u00e6ngere udenfor. De var ikke l\u00e6ngere fremmede:<\/p>\n

“S\u00e5 er I da ikke l\u00e6ngere fremmede og udl\u00e6ndinge, men I er de helliges medborgere og Guds husf\u00e6ller, opbyggede p\u00e5 apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhj\u00f8rnesten. I ham sammenf\u00f8jes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren.”\u00a0(Ef 2.19-22)<\/b><\/i><\/p>\n

N\u00e5r j\u00f8der og hedninger i menigheden spiste sammen, og hedningerne medbragte et l\u00e6kkert saftigt stykke k\u00f8d af kvalt dyr, ville j\u00f8derne sidde med deres folks \u00e6ldgamle bevidsthed om, at der et eller andet sted alligevel var en forskel. Men da hedningerne ikke l\u00e6ngere er fremmede og udl\u00e6ndinge, men inviteret ind i j\u00f8dernes menighed til f\u00e6llesskab med Kristus, viser de ved ikke at spise k\u00f8d af kvalte dyr, at de har f\u00e5et lod og del i forj\u00e6ttelserne, givet til j\u00f8derne, og er blevet \u00e9t med j\u00f8derne i den nye pagt.<\/p>\n

4) De skal afholde sig fra blod:<\/b>
\nMed hensyn til kravet om, at hedningerne skulle afholde sig fra blod, er der flere indgangsvinkler, som er p\u00e5peget af l\u00e6rde. Den mest n\u00e6rliggende er stadig indtagelse af blod i forbindelse med afgudsdyrkelsen, som hedningerne var frelst fra. Det var f.eks. udbredt i nogle hedenske ritualer, at et dyr ofredes, og afguderne, eller d\u00e6monerne blev tilbudt blodet, s\u00e5ledes, at tilbederne spiste k\u00f8det i selskab med disse d\u00e6moner, der s\u00e5 spiste blodet. Ved p\u00e5 den m\u00e5de at invitere d\u00e6monerne til bords, mente tilbederne, at de kunne indynde sig. Det var ogs\u00e5 almindeligt at tilbederne drak vin blandet op med blod fra ofringerne.<\/p>\n

Sammenh\u00e6ngen mellem indtagelse af blod og dyrkelse af afguder kommer ogs\u00e5 frem i f.eks. Ezekiel.33.25:<\/p>\n

“Sig derfor til dem; S\u00e5 siger den Herre Herren; I spiser k\u00f8d med blod i, l\u00f8fter eders blik til eders afgudsbilleder og udgyder blod, og s\u00e5 vil I have landet i eje!”<\/i><\/p>\n

For j\u00f8derne var dette afskyv\u00e6kkende. De kendte jo budet (3.Mosebog.17.3-7), og kendte konsekvensen af som j\u00f8de at bryde dette bud (1. Samuel.14.32). Dette krav blev givet af Jakob b\u00e5de for at hedningerne skulle vise, at de totalt afstod fra afgudsdyrkelsen, men ogs\u00e5 for ikke at v\u00e6kke forargelse blandt j\u00f8derne, s\u00e5 for fredens skyld\u2026<\/p>\n

Jeg h\u00e5ber at dette var svar nok p\u00e5 dit sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg er n\u00f8dt til at vente lidt med besvarelsen af dine \u00f8vrige sp\u00f8rgsm\u00e5l, men jeg lover, at du ikke er glemt og at jeg nok skal vende tilbage.<\/p>\n

Med broderlig hilsen<\/p>\n

Simon Griis<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hej Simon, Jeg er \u00e5ndsd\u00f8bt kristen, og har fundet en lille menighed – vi ville dog gerne blive st\u00f8rre!! I menigheden har vi diskuteret nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l – men har ikke rigtig kunnet f\u00e5 dem klarlagt. Jeg h\u00e5ber derfor at du kan belyse disse. 1) I NT tales der om at vi skal holde os…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[39],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/571"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=571"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":573,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/571\/revisions\/573"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=571"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=571"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}