{"id":565,"date":"2017-05-06T18:56:55","date_gmt":"2017-05-06T16:56:55","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=565"},"modified":"2017-09-05T05:33:54","modified_gmt":"2017-09-05T03:33:54","slug":"luther-og-tvivlen-paa-barnedaab","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/05\/06\/luther-og-tvivlen-paa-barnedaab\/","title":{"rendered":"Luther og tvivlen p\u00e5 barned\u00e5b"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n

Var Luther p\u00e5 noget tidspunkt i tvivl om barned\u00e5bens gyldighed?<\/p>\n

<\/p>\n

Svar:<\/b><\/p>\n

Jeg tror ikke at Luther p\u00e5 noget tidspunkt var i tvivl om, at barned\u00e5ben m\u00e5tte v\u00e6re det rigtige fremfor “troendes d\u00e5b” (og her tog han jo fejl). Vi har ihvertfald ingen skrifter, som kan indikere noget s\u00e5dant, men Luther havde sine tanker om barned\u00e5bens udf\u00f8relse, form\u00e5l og gyldighed. Tanker s\u00e5 st\u00e6rke, at man godt kunne ledes til at kalde det tvivl p\u00e5 det, han selv udf\u00f8rte og l\u00e6rte omkring d\u00e5ben. Her er nogle eksempler fra hans skrifter:<\/p>\n

I det Herrens \u00e5r 1518 l\u00e6rte Luther, at et barn blev d\u00f8bt og var frelst p\u00e5 grund af en anden persons tro, men samme \u00e5r skriver han: “Den, som tror, har, den som ikke tror, betyder ikke engang sakramenterne noget for”. Dette er Luthers problem, og g\u00f8r sig allerede g\u00e6ldende i 1518. Kan man blive d\u00f8bt p\u00e5 en andens tro, eller er det n\u00f8dvendigt, at man selv tror, for at kunne blive frelst? Og dersom et barn virkelig har tro, kan man da p\u00e5vise denne tro?<\/p>\n

I 1519 skriver Luther sin Galaterkommentar, hvor han besvarer, hvorfor barnet kan blive d\u00f8bt og frelst, n\u00e5r det ikke kan h\u00f8re Ordet, for uden at h\u00f8re kan ingen n\u00e5 til tro. Luther svarer, at n\u00e5r Ordet n\u00e5r \u00f8ret, m\u00e5 det ogs\u00e5 altid n\u00e5 \u00e5nden, og forts\u00e6tter lidt m\u00e6rkeligt med, at jo mere modtageligt et lille barn er, jo lettere virker det ord, pr\u00e6sten taler over den lille kandidat i dennes \u00e5nd. Her virker det som om Luther g\u00e5r s\u00e5 langt, at han taler om st\u00f8rre og mindre modtagelighed for Guds Ord og derved ogs\u00e5 troen i de s\u00f8de sm\u00e5.<\/p>\n

Da Luther 8. maj 1522 kom til Wittenberg, stod han op mod Zwickauprofeterne, som angreb barned\u00e5ben. Disse reformatorer og billedstormere m\u00e5tte n\u00e6rmest flygte fra byen under oral beskydning fra Luthers ildtunge. Forud for dette gik Melanchtons tvivl og Luthers granskning af d\u00e5bssp\u00f8rgsm\u00e5let. Det er som om, at hans opposition mod disse profeter sk\u00e6rpede hans tone i d\u00e5bssp\u00f8rgsm\u00e5let, for han talte igen om at b\u00f8rn kunne d\u00f8bes p\u00e5 en andens tro, og han lagde hele bevisbyrden for barnets trosevne eller mangel p\u00e5 samme p\u00e5 disse “k\u00e6tterske” profeter. De skulle alts\u00e5 kunne bevise at barnet ikke kunne tro, og kunne de ikke det, var deres ord intet v\u00e6rd. “Om ikke barnet havde tro, da var vi heller ikke kristne, n\u00e5r vi sov” sagde Luther.<\/p>\n

Nogle m\u00e5neder senere skrev Luther i et brev til Spalatin at ved Ordet og kirkens b\u00f8nner blev dj\u00e6velen drevet ud af barnet. Denne p\u00e5stand er jo uhyre interessant i studiet af Luthers og det lutheranske d\u00e5bssyn.<\/p>\n

I sine “Pr\u00e6dikener om kirken” siger Luther tredie s\u00f8ndag efter Hellig tre kongers dag ud fra Mat.8.1: “Sofisterne p\u00e5 universiteterne og pavens bande har fabrikeret den historie, at barnet bliver d\u00f8bt uden personlig tro, nemlig p\u00e5 kirkens tro… men hvis nogen sp\u00f8rger dem om… hvor det st\u00e5r i Skriften, s\u00e5 finder man at de er i en m\u00f8rk hule eller de peger p\u00e5 deres kappe og siger “Vi er de mest l\u00e6rde doktorer, og siger at det er s\u00e5dan, derfor er det rigtigt…”<\/p>\n

Luther kalder de l\u00e6rde for “Pavens bande” og anklager dem for at forsvare banets manglende tro ved d\u00e5ben alene med deres h\u00f8je uddannelse, hvorved de lader l\u00e6gmanden i stikken uden mulighed for at vurdere sp\u00f8rgsm\u00e5let. Her er jeg simpelt hen n\u00f8dt til at citere hans egen elegante udtalelse om barned\u00e5bens mysterier i hans store katekismus: “Den som er ul\u00e6rd, kan l\u00e6gge dette sp\u00f8rgsm\u00e5l fra sig og overlade det til de l\u00e6rde”. Nu bruger han alts\u00e5 pludselig selv samme argument “som pavens bande”. Enhver ul\u00e6rd, som undres over d\u00e5bens mysterier m\u00e5 overlade dette til de l\u00e6rde if\u00f8lge Luther.<\/p>\n

Luther forts\u00e6tter i sin pr\u00e6diken: “… for de (sofisterne) er troens fjender – der hvor de \u00f8nsker at oph\u00f8je gerningerne, der m\u00e5 troen lide for det… For denne gift og vrangl\u00e6re m\u00e5 du vogte dig… Den korte konklusion bliver denne; D\u00e5ben hj\u00e6lper ingen og skal heller ikke gives nogen, om vedkommende ikke tror for sig selv, og uden personlig tro skal ingen d\u00f8bes”. Her er Luther tilbage til, at d\u00e5ben ikke kan finde sted, udern at der f\u00f8rst p\u00e5vises en personlig tro.<\/p>\n

I samme skrift g\u00e5r Luther st\u00e6rkt imod Waldenserbr\u00f8drene, som er af den opfattelse, at man m\u00e5 have en personlig tro, men trods denne – deres egen – opfattelse, d\u00f8ber sine b\u00f8rn, som de ikke mener, har tro. Han g\u00e5r videre og siger at barnet m\u00e5 tro selv, ellers lyver fadderen, som svarer for det. Luther siger videre:<\/p>\n

“Der hvor vi ikke er i stand til at bevise at de sm\u00e5 b\u00f8rn selv tror og har personlig tro, er det mit oprigtige r\u00e5d og dom, at vi straks afst\u00e5r fra dette, og jo snarere jo bedre, og aldrig mere d\u00f8ber et barn, s\u00e5 vi ikke mere spotter og h\u00e5ner den h\u00f8jeste Gud med s\u00e5danne grundl\u00f8se narrestreger og g\u00f8gleri”.<\/p>\n

Her l\u00e6gger Luther alts\u00e5 pludselig bevisbyrden hos barned\u00f8beren og ikke hos modstanderen. Barned\u00f8beren skal kunne bevise at barnet evner at tro, ellers er det bare narrestreger og g\u00f8gleri.<\/p>\n

I en anden pr\u00e6diken i samme samling siger Luther: “Kun fordi de er uden forstand har de st\u00f8rre anl\u00e6g for tro end de gamle og intelligente, som forstanden altid ligger i vejen for. Det store hoved vil ikke igennem den trange port”. Det er en ret sjov tanke, at barnet skulle have st\u00f8rre anl\u00e6g for troen end den voksne.<\/p>\n

I 1528 skrev Luther sit brev “Til to pr\u00e6ster ang\u00e5ende barned\u00e5ben”. Heri udvider han sit bevismateriale for barned\u00e5ben med bl.a. barned\u00e5bens alder og det, at den var almindeligt antaget, og han siger, at om denne d\u00e5b ikke var ret, s\u00e5 m\u00e5tte man v\u00e6re n\u00f8dt til at h\u00e6vde, at i hele denne periode havde der ikke v\u00e6ret noget d\u00e5b og derfor heller ingen kristenhed.<\/p>\n

To ting er sp\u00e6ndende her. 1) At Luther h\u00e6vder, at der ikke er nogen kristenhed uden d\u00e5b og 2) At han pludselig m\u00e5 st\u00f8tte sig til traditionens alder og de gamle love i sit forsvar af barned\u00e5ben efter at han i en del \u00e5r som ildsj\u00e6l netop havde k\u00e6mpet mod traditionerne og de fastlagte regler.<\/p>\n

I 1528 skriver Luther: “D\u00e5ben er ikke til hj\u00e6lp for nogen, heller ikke skal den gives til nogen, uden at vedkommende tror selv, og uden personlig tro m\u00e5 ingen blive d\u00f8bt… Om vi ikke er i stand til at bevise at de sm\u00e5 b\u00f8rn tror selv og har personlig tro, s\u00e5 er det mit oprigtige r\u00e5d og min mening, at vi straks oph\u00f8rer – og jo snarere jo bedre – og aldrig mere d\u00f8ber et barn – Luther<\/p>\n

I en senere udtalelse, ved vi at Luther i forbindelse med den objektive virkning af d\u00e5ben, siger “Guld er ikke mindre guld, selvom en sk\u00f8ge ejer det i synd og skam”. Her virker det som om, Luther er tr\u00e5dt tilbage til den katolske opfattelse af d\u00e5ben, som han ellers havde k\u00e6mpet s\u00e5 ind\u00e6dt imod.<\/p>\n

I 1536 h\u00e6vdede han dog igen – denne gang i opposition til Bucer – at hvis ikke troen var til stede, s\u00e5 gavnede sakramentet intet.<\/p>\n

I Luthers “Lille bog om d\u00e5ben” finder vi de gamle d\u00e5bssp\u00f8rgsm\u00e5l fra den katolske kirke (Og katolske b\u00f8nner kun for troende). Heri finder vi ogs\u00e5 at d\u00e5bsakten if\u00f8lge ham bestod af 17 handlinger, herunder uddrivelse af den onde \u00e5nd, korsets tegn osv.<\/p>\n

Luther erkl\u00e6rede alts\u00e5 (i det store og hele) d\u00e5ben for at v\u00e6re v\u00e6rdil\u00f8s uden personlig tro hos den, der bliver d\u00f8bt (\u00e5benbart undtaget de perioder, hvor han forsvarer d\u00e5ben p\u00e5 en andens (fadderens) tro). I denne henseende er der alts\u00e5 ingen forskel fra anabaptisterne.<\/p>\n

Han skifter mellem hvem, der har bevisbyrden for barnets evne, eller mangel p\u00e5 samme, til at tro, men er skarpest i sine udtalelser om barned\u00e5bsud\u00f8vernes pligt til at bevise barnets personlige tro, hvis ikke de skal holde inde med en s\u00e5dan praksis.<\/p>\n

Man undres dog over at en mand som Luther i den grad forsvarede barned\u00e5ben. Kunne der v\u00e6re andre ting, som gjorde sig g\u00e6ldende i hans overvejelser? Omkring de forskellige anabaptister, var Melanchton “ophidset” mens Luther blot “frygtede uroen”. Var det denne frygt for uro og for ikke at sl\u00e5 igennem med sin reformation, der var dr\u00e5ben hos Luther? Om han \u00e6ndrede sit d\u00e5bssyn til det anabaptistiske, var det i hvert fald 100% sikker at hans bev\u00e6gelse ville have m\u00f8dt langt st\u00f8rre modstand, og sikkert endt i samme sk\u00e6bne som diverse d\u00f8berbev\u00e6gelser og sv\u00e6rmere.<\/p>\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker s\u00e5dan, ligger det i forl\u00e6ngelse af Luthers generelle trosundervisning, som jeg synes i det hele taget ligger et godt stykke fra hans undervisning om troen i d\u00e5ben. Dr. Hase siger: “…Det var imidlertid klart, at da m\u00e5tte den store reformationstanke om troen forkastes, den moralske magt som stiger frem fra samvittighedens kvaler og samtidig er en intelligent handling, et samtykke og en fortr\u00f8stning, den som kaster sig i armene p\u00e5 den korsf\u00e6stede…”<\/p>\n

Luther forsvarede barned\u00e5bstanken (omend med mange spekulationer, sj\u00e6lekampe og variationer) og man m\u00e5 give sig selv lidt tid til at meditere over mods\u00e6tningen mellem denne ubeviselige ubevidste inaktive barned\u00e5bstro og den bevidste, intelligente handlen, den fortr\u00f8stning, den “kasten sig i armene p\u00e5 frelseren” trosopfattelse, som ellers l\u00e5 til grund for hele Luthers reformation.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om Luther nogensinde faldt til ro p\u00e5 sine egne forklaringer, trods hans hidsige udfald mod alle, som var uenig med ham. I 1525 skriver han til melanchton: “Jeg har altid ventet at dj\u00e6velen ville r\u00f8re ved dette s\u00e5r (troen og d\u00e5ben), men han ville ikke g\u00f8re det ved papisterne. Vi har selv haft mange vanskeligheder ved denne skarpe deling”.<\/p>\n

Luther talte alene om den nye f\u00f8dsel og modtagelsen af den hellige \u00c5nd i d\u00e5ben ud fra dette, at barnet ejede personlig tro. Vore dages lutheranere m\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5, at dersom de betvivler barnets evne til at tro, og l\u00e6gger formidlingen af Guds n\u00e5demiddel et andet sted end hos barnet selv, g\u00e5r de ikke p\u00e5 de gamle lutherske stier, men derimod nok p\u00e5 de katolske.<\/p>\n

Konklusion:<\/p>\n

Luther havde sine sj\u00e6lekvaler over d\u00e5ben: Er personlig tro n\u00f8dvendig for at modtage frelsen? Er den n\u00f8dvendig for at blive d\u00f8bt? Ejer sp\u00e6dbarnet en personlig tro? Hvem skal bevise barnets evne eller mangel p\u00e5 evne til at tro? Barned\u00f8beren eller barned\u00e5bens modstandere? Er d\u00e5ben frelsende? Har d\u00e5ben nogen virkning uden personlig tro? Hvor mange katolske d\u00e5bsritualer skal f\u00f8res med over i reformationen? Er der en sidel\u00f8bende dj\u00e6vleuddrivelse af barnet? osv. osv.<\/p>\n

Dette var jo i sandhed mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. \u00c8t sp\u00f8rgsm\u00e5l melder sig nu: Dersom man accepterer, at Bibelen ikke \u00e9t sted taler om d\u00e5b af sp\u00e6db\u00f8rn, men kun om d\u00e5b af mennesker, som er kommet til en personlig tro og erkendelse, og frivilligt v\u00e6lger d\u00e5bens vej, er alle disse overvejelser s\u00e5 ikke overfl\u00f8dige?<\/p>\n

Jo, det er de, for da har man ikke l\u00e6ngere s\u00e5 store problemer om tro, frelse og d\u00e5b. Da h\u00e6nger disse br\u00e9greber sammen og g\u00e5r op i en st\u00f8rre enhed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Var Luther p\u00e5 noget tidspunkt i tvivl om barned\u00e5bens gyldighed?<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[39],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/565"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=565"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/565\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":789,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/565\/revisions\/789"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=565"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=565"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=565"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}