{"id":562,"date":"2017-08-05T12:51:49","date_gmt":"2017-08-05T10:51:49","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=562"},"modified":"2017-08-05T12:51:49","modified_gmt":"2017-08-05T10:51:49","slug":"kender-du-thomasevangeliet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/08\/05\/kender-du-thomasevangeliet\/","title":{"rendered":"Kender du Thomasevangeliet?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n

Kender du til Thomas-evangeliet, og hvad synes du om det?<\/p>\n

P.M., Glostrup<\/p>\n

Svar:<\/b><\/p>\n

Thomas var en af de 12 disciple. Han bliver hovedsageligt kun n\u00e6vnt ved navn og uden n\u00e6rmere pr\u00e6sentation i de tre synoptiske evangelier. Johannes har et par beretninger med, bl.a. Johannes.11.16, 14.4-6 og 20.24-29. Disse steder viser Thomas som en nidk\u00e6r mand, der ikke blinkede ved udsigten til at g\u00e5 i d\u00f8den for sin Herre og Mester. Thomas ville meget gerne forst\u00e5, erkende og erfare. Da Jesus underviste om sin bortgang, var det Thomas, som \u00f8nskede en n\u00e6rmere forklaring p\u00e5 de h\u00e6ndelser, som skulle ske inden for kort tid.<\/p>\n

Han havde sv\u00e6rt ved at tro disciplenes vidnesbyrd om Jesu opstandelse, og kom heller ikke til tro, f\u00f8r han selv fik lov til at stikke en finger gennem Jesu naglem\u00e6rker. Til geng\u00e6ld blev hans udsagn her et af h\u00f8jdepunkterne i Johannesevangeliet, “Min Herre og min Gud!”<\/p>\n

Sidste gang Thomas er n\u00e6vnt i Ny Testamente er ved Jesu himmelfart (Apostlenes gerninger 1.1-11) men han har helt sikkert v\u00e6ret til stede, da “de alle var samlede” p\u00e5 Pinsedag.<\/p>\n

Traditionen siger, at Thomas p\u00e5 et meget tidligt tidspunkt har forladt Jerusalem for at sprede Evangeliet \u00f8stp\u00e5. S\u00e5ledes skulle han have missioneret i Syrien, Persien og Indien. Der findes i dag s\u00e5kaldte “Thomaskristne” p\u00e5 Malabarkysten og Ceylon.<\/p>\n

Thomas er blevet gjort til forfatter og hovedperson i flere skrifter uden for den bibelske kanon, heraf skrifter, som almindeligvis anses for apokryfiske eller gnostiske. N\u00e6vnes kan Thomas- evangeliet, Thomas-akterne og Thomas-apokalypsen.<\/p>\n

Thomas-evangeliet best\u00e5r kun af s\u00e5kaldte “Jesusord” uden nogen n\u00e6rmere beskrivelse af omst\u00e6ndighederne, de er udtalt under. I alt 114 logier (gr\u00e6sk: logion = kort udsagn). Evangeliet blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi i \u00c6gypten. I alt blev der p\u00e5 stedet fundet 13 h\u00e5ndskrifter indeholdende 52 tekster af filosofisk eller religi\u00f8s karakt\u00e9r. Thomas-evangeliet er dateret til begyndelsen af det 4. \u00e5rhundrede. Nogen mener dog, at nogle af fragmenterne er fra f\u00f8r \u00e5r 200.<\/p>\n

Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at analysere Thomas-evangeliets gnostiske karakt\u00e9r. Debatten om evangeliet er ret f\u00f8lelsesladet, med den traditionelle kirke p\u00e5 den ene side og synkretiske og nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser p\u00e5 den anden. I en s\u00e5dan situation er det altid sv\u00e6rt at finde de objektive neutrale facts.<\/p>\n

Kirken har ikke v\u00e6ret interesseret i en diskusion om Thomas-evangeliets evt. plads i den bibelske kanon. P\u00e5 den anden side har de “alternative bev\u00e6gelser” \u00f8jnet en svaghed i den traditionelle kristendoms brynje ved fundet af Thomas-evangeliet, hvorfor netop dette skrift har nydt stor opm\u00e6rksom i disse kredse. Det er p\u00e5st\u00e5et, at Thomas-evangeliet er \u00e6ldre – eller i det mindste baseret p\u00e5 kilder, der er \u00e6ldre – end den bibelske evangelielitteratur. Det m\u00e5 der dog s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved.<\/p>\n

Faktum er, at de 52 skrifter i Nag-Hammadi samlingen, som Thomas-evangeliet er en del af, hovedsageligt best\u00e5r af gnostiske skrifter. Derfor kan man roligt sl\u00e5 fast, at evangeliet er blevet brugt af gnostikerne. Hvor stor en del af Thomas-evangeliet, der rent faktisk indeholder gnostisk tankegang, er forskerne uenige om. Nogen har ytret, at man ikke skal finde evangeliets oprindelse blandt gnostikerne, men hellere i en tidlig kristen tradition, som gik \u00f8stp\u00e5.<\/p>\n

Personligt m\u00e5 jeg sige, at jeg har sv\u00e6rt ved at finde \u00e5rsagen til den store opm\u00e6rksomhed, som religi\u00f8se og filosofiske kredse har tildelt dette skrift. Der er efter min mening ikke nogen speciel \u00e5ndelig indsigt eller visdom i skriftet. Det indeholder hverken noget nyt epokeg\u00f8rende eller en uddybning af allerede kendte \u00e5ndelige sandheder. Skriftet blegner i sammenligning med de fire evangelier og i det hele taget i forhold til de \u00f8vrige nytestamentlige skrifter. Alt i alt mangler Thomas-evangeliet den sk\u00f8nhed og \u00e5ndelige dybde, som ellers er kendetegnende for de Bibelske skrifter.<\/p>\n

Der findes mange kristne og filosofiske skrifter fra tiden 2. til 4. \u00e5rhundrede. Thomas- evangeliet h\u00f8rer efter min mening til et af de middelm\u00e5dige blandt disse. Om s\u00e5 det, imod al forventning, skulle vise sig, at disciplen Thomas egenh\u00e6ndigt havde skrevet dette evangelium, kunne det, efter min mening, ikke f\u00e5 en plads i den bibelske kanon, alene fordi det ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de “lever op til standarden”.<\/p>\n

Med venlig hilsen<\/p>\n

Simon Griis<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kender du til Thomas-evangeliet, og hvad synes du om det? P.M., Glostrup<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[39],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/562"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=562"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/562\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":564,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/562\/revisions\/564"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}