{"id":531,"date":"2017-08-05T10:26:35","date_gmt":"2017-08-05T08:26:35","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=531"},"modified":"2017-08-05T10:26:35","modified_gmt":"2017-08-05T08:26:35","slug":"hvor-stort-er-det-land-gud-lovede-abraham","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/08\/05\/hvor-stort-er-det-land-gud-lovede-abraham\/","title":{"rendered":"Hvor stort er det land Gud lovede Abraham?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n

Hvor stort er det land, Gud lovede Abrahams \u00e6t, og hvem har ret til landet? Jeg troede, at jeg vidste klar besked, men er blevet forvirret efter at have h\u00f8rt den s\u00e5kaldte \u201cNye Israelforkyndelse\u201d.<\/p>\n

Svar:<\/b><\/p>\n

Denne forkyndelse er p\u00e5 vej frem i evangeliske menigheder, og er blevet st\u00e6rkt lanceret af prominente kristne forkyndere. I forkyndelsen ligger, at forj\u00e6ttelserne givet til Abraham ikke kun tilh\u00f8rer Isak, og dermed Israel, men er givet til alle Abrahams b\u00f8rn, og derfor ogs\u00e5 til det store arabiske folk.<\/p>\n

Konsekvensen af forkyndelsen er bl.a. at Israel kun skal have ca. 10% af det land, vi normalt antager, at Guds forj\u00e6ttelser i Skriften giver dem. En anden konsekvens er at Israels frelse bliver afh\u00e6ngig af, at vi som kristne n\u00e5r araberne med Evangeliet. N\u00e5r en ny forkyndelse p\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8r et stort indhug i Israelitternes forj\u00e6ttelser, er det en alvorlig sag, og alle evangeliske kristne er forpligtede til n\u00f8je at unders\u00f8ge sagen og tage stilling for eller imod forkyndelsen.<\/p>\n

Nogen menigheder har taget imod forkyndelsen med \u00e5bne arme, som \u201cden nye \u00e5benbaring\u201d men mange har reageret meget skarpt, is\u00e6r i Norge, hvilket tilsyneladende har f\u00e5et den nye teologis forkyndere til at g\u00e5 mere forsigtigt til v\u00e6rks.<\/p>\n

Det er selvf\u00f8lgelig al \u00e6re v\u00e6rd, at Evangeliet forkyndes for alle mennesker, uanset race, k\u00f8n og religion. Dette kan man kun agte h\u00f8jt. Problemet her er, at der f\u00f8lger en teologi med, som er farlig spr\u00e6ngstof, b\u00e5de for den rette forst\u00e5else af Guds Ord, for det kristne arbejde i Guds menighed og for landet Israel i den aktuelle situation i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n

Vi m\u00e5 sp\u00f8rge os selv, om forkyndelsen kan holde i forhold til Skriften, eller om man for at n\u00e5 nogle tilsyneladende rent politiske m\u00e5l, har vredet og fordrejet Bibelens Ord om landet Israel.<\/p>\n

Det centrale skriftssted i Bibelen, som behandler Guds forj\u00e6ttelse til Abraham er 1.Mos.15.18, hvor der st\u00e5r:
\nP\u00e5 den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet han sagde: \u201cDit afkom giver jeg dette land fra \u00e6gyptens b\u00e6k til den store flod, Eufratfloden\u201d. Ud over Isak, fik Abraham Ismael samt seks s\u00f8nner med sin sidste hustru Ketura. If\u00f8lge den nye Israelforkyndelse, g\u00e6lder Guds forj\u00e6ttelser om landet ALLE Abrahams s\u00f8nner, HELE hans sl\u00e6gt. Derved tilh\u00f8rer det forj\u00e6ttede land idag b\u00e5de j\u00f8derne og det store talst\u00e6rke arabiske folk. Herved bliver j\u00f8dernes del af landet blot det, som Moses fik se fra Nebo bjerg. If\u00f8lge disse forkyndere drejer det sig om mindre end en tiendedel af det samlede land, som Gud lovede Abraham og hans sl\u00e6gt.<\/p>\n

Den nye Israelforkyndelse bruger ord som gal, sindssyg og forvirret fanatiker om den, som ikke vil tro dette, men lover samtidig, at man kan blive frelst fra en s\u00e5dan religi\u00f8s og ubibelsk \u201cIsraelfanatisme\u201d. Men er det virkelig ubibelsk at tro p\u00e5, at Guds forj\u00e6ttelser til Abraham kun gjaldt Isak? Hvad siger Guds Ord?<\/p>\n

Det er faktisk meget enkelt, og de efterf\u00f8lgende skriftssteders klare tale viser, hvor meget man er n\u00f8dt til at se bort fra og fordreje, for at kunne tale om en afgivelse af Israels land til araberne if\u00f8lge forj\u00e6ttelserne.<\/p>\n

Som f\u00f8r skrevet, finder vi Herrens pagt med Abraham i 1.Mos.15. Allerede her fremg\u00e5r det tydeligt, hvilket afkom Herren taler om. Herrens velsignelse tilfalder ikke Abrahams samlede b\u00f8rneflok med Sara, Hagar og Ketura, men alene den s\u00f8n, hvis efterkommere skal bo i et fremmed land i 400 \u00e5r som slaver. Dette er en profeti om Israels fangenskab i \u00c6gypten, om deres lidelser der, og deres mirakul\u00f8se udgang fra landet med kurs mod det forj\u00e6ttede Kanaan.<\/p>\n

Gud fortalte Abraham, at han skulle blive fader til en m\u00e6ngde folk, men Guds samtale med Abraham i 1.Mos.17 viser os, at det forj\u00e6ttede land ikke skulle tilh\u00f8re alle folk, der nedstammer fra Abraham, men alene det folk, som skulle f\u00f8des ud af l\u00f8ftess\u00f8nnen Isak. Samtalen finder sted umiddelbart efter, at Abrahams tr\u00e6lkvinde Hagar har f\u00f8dt Ismael, og Abraham b\u00f8nfalder Gud om at acceptere denne som arving til velsignelsen og forj\u00e6ttelserne, herunder landet Kanaan. Gud afviser Abrahams b\u00f8n, og vil kun acceptere Saras kommende s\u00f8n, Isak og hans efterkommere, som arvinger til landet:<\/p>\n

Jeg opretter min pagt mellem mig og dig og dit afkom efter dig fra sl\u00e6gt til sl\u00e6gt, og det skal v\u00e6re en evig pagt, at jeg vil v\u00e6re din Gud, og efter dig dit afkoms Gud; OG JEG GIVER DIG OG DIT AFKOM EFTER DIG DIN UDL\u00c6NDIGHEDS LAND, HELE KANAANS LAND TIL EVIGT EJE, OG JEG VIL V\u00c6RE DERES GUD!\u00a01.Mos.17.7-8<\/b><\/p>\n

Endvidere sagde Gud til Abraham: Din hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes navn skal v\u00e6re Sara; jeg vil velsigne hende og give dig en s\u00f8n ogs\u00e5 ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folk, og folkeslags konger skal nedstamme fra hende.\u00a01.Mos.17.15-16<\/b><\/i><\/p>\n

Abraham sagde derfor til Gud: \u201cM\u00e5tte dog Ismael leve for dit \u00e5syn!\u201d Men Gud sagde: \u201cNej, din \u00e6gtehustru Sara skal f\u00f8de dig en s\u00f8n, som du skal kalde Isak; MED HAM VIL JEG OPRETTE MIN PAGT, DER SKAL G\u00c6LDE HANS AFKOM EFTER HAM! 1.Mos.17.18-19<\/p>\n

Heraf ser vi, at Guds pagt med Abraham g\u00e6lder Saras s\u00f8n Isak. Guds velsignelse, forj\u00e6ttelser, og Kanaans land skal alene tilfalde Isak. I 1.Mos.17.20 ff. Lover Gud at han ogs\u00e5 vil se til Ismael, velsigne ham og g\u00f8re ham til et talrigt folk, men Ismael f\u00e5r ikke del i Guds pagt og forj\u00e6ttelsen om landet. Senere bliver Sara bange for at Ismael skal arve sammen med Jakob og beder Abraham sende Ismael og hans moder bort. Abraham v\u00e6rger sig, men Gud lover ham at s\u00f8rge for Ismael, og siger endnu en gang til Abraham, at han skal huske p\u00e5, at Guds forj\u00e6ttelse og pagt kun tilh\u00f8rer Isak (1.Mos.18).<\/p>\n

Efter Saras d\u00f8d, gifter Abraham sig igen, denne gang med Ketura. Med hende f\u00e5r han seks s\u00f8nner (1.Mos.15.1-6). Vi har set, at Ismael (stamfader til araberne) ikke skal arve Guds velsignelser og landet sammen med Isak, men hvad med disse seks s\u00f8nner? Kan der s\u00e6ttes noget sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ang\u00e5ende deres arveret? Nej, det kan der ikke, for Guds udsagn, g\u00e5r jo ud p\u00e5 at give arveretten til Isak alene, uanset alle andre s\u00f8nner.<\/p>\n

At Keturas s\u00f8nner ikke skal arve sammen med Isak bliver yderligere understreget af, at Abraham giver alle sine s\u00f8nner med deres medhustruer gaver og sender dem s\u00e5 bort. I dette ligger, at de f\u00e5r, hvad der arvem\u00e6ssigt tilkommer dem efter Abraham, og har efter bortsendelsen ikke l\u00e6ngere noget krav p\u00e5 arv. Isak er den eneste, som bliver hos Abraham, og han er den, der skal arve if\u00f8lge forj\u00e6ttelsen.<\/p>\n

Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; men de s\u00f8nner, Abraham havde med sine medhustruer, sk\u00e6nkede han gaver, og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin s\u00f8n Isak, \u00f8stp\u00e5 til \u00f8stlandet (1.Mos.25.6).<\/p>\n

De skriftssteder, vi har haft fremme indtil nu, kommer med en klar og tydelig tale. Pr\u00f8v at sammenligne Bibelens tale med denne p\u00e5stand, fremf\u00f8rt af en af \u201cDen nye Israelforkyndelses fortalere, Aril Edvardsen:<\/p>\n

\u201cAbraham fik i alt 8 s\u00f8nner. Han var en sand far, som elskede alle sine s\u00f8nner lige h\u00f8jt. Han modtog \u00e5benbaring fra Gud ang\u00e5ende alle sine s\u00f8nner, og l\u00f8fte om Herrens velsignelse for dem alle, for hele hans sl\u00e6gt. Derfor g\u00e6lder l\u00f8ftet om landet i 1.Mos.15.18-21 alle Abrahams s\u00f8nners efterkommere, alts\u00e5 ikke bare Israel, men ogs\u00e5 samtlige arabiske (muslimske) folkeslag, som stammer fra Abraham gennem Ismael og Keturas seks s\u00f8nner\u201d.<\/p>\n

Ud fra Skriften kan vi klart se, at ovenn\u00e6vnte p\u00e5stand er ren spekulation, ja m\u00e5 n\u00e6rmest betegnes som en vrangforestilling. Ikke desto mindre forts\u00e6tter disse forkyndere ufortr\u00f8dent med et udsagn om, at Israels del alene udg\u00f8r de 10% af landet, som Moses kunne se fra Nebo, mens resten af l\u00f8fteslandet tilfalder Abrahams \u00f8vrige s\u00f8nner. Men hvordan passer denne udtalelse s\u00e5 med Skriften? Er den bedre funderet end de \u00f8vrige, eller er ogs\u00e5 den grebet ud i luften? Her m\u00e5 vi vel ty til Moses, for at se om han selv er af den samme holdning som disse forkyndere, eller han mener, at Israel er berettiget til hele l\u00f8fteslandet og ikke blot de 10%.<\/p>\n

Under Mose ledelse af Israel, lyder Guds forj\u00e6ttelse til Isaks efterkommere, israelitterne, og forj\u00e6ttelsen lyder s\u00e5ledes:
\n…lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du bliver s\u00e5 talrig, at du kan tage landet i besiddelse. Jeg vil lade dine landem\u00e6rker n\u00e5 fra Det R\u00f8de Hav til filisternes hav (Middelhavet), fra \u00f8rkenen (i \u00f8st) til floden (Eufrat), thi jeg giver landets indbyggere i eders h\u00e5nd, s\u00e5 du kan drive dem bort foran dig\u00a0(2.Mos.23.30-31)<\/b><\/i><\/p>\n

For at der ikke skal v\u00e6re nogen tvivl om dette, gentager Gud senere l\u00f8ftet om landet under Josuas ledelsestid i Israel:<\/p>\n

\u201cMin tjener Moses er d\u00f8d; bryd nu op tillige med hele dette folk og g\u00e5 over Jordan derhenne til det land, jeg vil give dem, Israelitterne. Ethvert sted eders fod betr\u00e6der, giver jeg eder, som jeg lovede Moses. Fra \u00f8rkenen og Libanon til den store flod, Eufratfloden, fra hetitternes land, og til det store hav i vest skal eders landem\u00e6rker n\u00e5.\u201d\u00a0(Jos.1.2-4)<\/b><\/i><\/p>\n

Vi har set at l\u00f8ftet til Abraham kun gjaldt Isak. L\u00f8ftet blev gentaget for folket under Moses og endnu en gang under Josua ved indtagelsen af landet. Det fremg\u00e5r klart, at der ikke er tale om et kort og tidsbestemt eje af landet, men l\u00f8fteslandet skal for evigt tilfalde Isaks efterkommere. Derfor kan Asaf i en af sine salmer \u00e5rhundreder efter, gentage dette som et faktum: L\u00f8fteslandet tilh\u00f8rer alene Israel.<\/p>\n

Du rykked en vinstok (Israel) op i \u00c6gypten, drev folkeslag bort og plantede den; du rydded og skaffed den plads, den slog rod og fyldte landet, bjergene skjultes af dens skygge, Guds cedre af dens ranker; den bredte sine skud til havet og sine kviste til floden (Sal.80.9-12)<\/p>\n

Tilh\u00e6ngerne af den nye Israelforkyndelse siger, at den er \u00e5benbaringen, som blev givet til Abraham, men blev glemt i \u00e5rhundreder, indtil Gud, nu ved dem, atter lader \u00e5benbaringen komme tilbage. De ytrer at enhver, som er uenig, er gale og forvirrede fanatikere.<\/p>\n

Nu sp\u00f8rger jeg dig, k\u00e6re l\u00e6ser, efter denne korte gennemgang af Guds forj\u00e6ttelser til Israel; Har de ret?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvor stort er det land, Gud lovede Abrahams \u00e6t, og hvem har ret til landet? Jeg troede, at jeg vidste klar besked, men er blevet forvirret efter at have h\u00f8rt den s\u00e5kaldte \u201cNye Israelforkyndelse\u201d.<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[39],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/531"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=531"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/531\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":533,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/531\/revisions\/533"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=531"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=531"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=531"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}