{"id":528,"date":"2017-08-05T10:23:42","date_gmt":"2017-08-05T08:23:42","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=528"},"modified":"2017-08-05T10:23:42","modified_gmt":"2017-08-05T08:23:42","slug":"findes-treenigheden-i-bibelen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/08\/05\/findes-treenigheden-i-bibelen\/","title":{"rendered":"Findes treenigheden i bibelen?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/b><\/p>\n

Hei<\/p>\n

Jeg hadde ikke tenkt \u00e5 bry deg mer i denne omgang, men din respons var s\u00e5 positiv at jeg drister meg frem med noe som opptar meg — nemlig treenighetsl\u00e6ren. Jeg ser at Jehovas Vitner mener at treenighetsl\u00e6ren er ubibelsk ved at de mener \u00e5 kunne motvise at Jesus er like “evig og allmektig” som Faderen. Har du noe overbevisende \u00e5 si om treenigheten ? A.R. Norge<\/p>\n

Svar:<\/b><\/p>\n

K\u00e6re A.R.<\/p>\n

Nej, jeg har ikke noget overbevisende at sige om treenigheden. Treenigheden er ikke, som s\u00e5 mange andre l\u00e6res\u00e6tninger, behandlet direkte i Bibelen. Den er en f\u00f8lgeslutning af Bibelens tale, og er alligevel godt grundet i Skriften.<\/p>\n

Teenighedsl\u00e6ren er \u00e9n af de mest grundl\u00e6ggende trossandheder for kirkerne, og man skal t\u00e6nke sig grundigt om, inden man begynder at pille ved den. Nogle har kaldt den for kirkens “centraldogme”.<\/p>\n

Som regel kan det accepteres, at man har nogle m\u00e6rkelige udl\u00e6gninger af Skriften, men begynder man at pille ved de tre s\u00f8jler:<\/p>\n

1) Forsoningen
\n2) Kristologien (Hvem Kristus er) og
\n3) treenighedsl\u00e6ren<\/p>\n

st\u00e5r man ikke langt fra at g\u00e5 fra den accepterede kirke\/menighed til en sekt i andres \u00f8jne. Derfor er det vigtigt at studere emnet meget n\u00f8je, inden man vover sig uden for treenighedsl\u00e6ren.<\/p>\n

Treenigheden (lat: Trinitas, Gr: Trias) siger egentlig, at Gud er tre og samtidig \u00c9n. Herved adskiller kristendommen sig fra de andre store monoteistiske religioner. Den f\u00f8rste, som bruger begrebet er Theofilus af Aleksandria, og Tertullian (f\u00f8dt 160 e.kr.) er den, der g\u00f8r begrebet alment kendt og accepteret. L\u00e6ren bliver stadf\u00e6stet og endelig udformet i Den athanasianske trosbekendelse i det 5.\/6. \u00e5rhundrede, som ogs\u00e5 er grundlag for kirkernes bekendelse idag.<\/p>\n

Hvis du diskuterer med Jehovas Vidner, vil de pr\u00f8ve at overbevise dig om, at Treenighedsl\u00e6ren er forkert, og de vil henvise til diverse triader (tre-guder) i hedningereligionerne som ophav til Treenighedsl\u00e6ren. Dette er ikke sandt, og der er en v\u00e6sensforskel p\u00e5 den kristne Treenighedsl\u00e6re og disse religioner. Den kristne Treenighedsl\u00e6re kan heller ikke fungere uden for den kristne tro.<\/p>\n

I GT finder vi kampen mellem hebr\u00e6ernes Gud og hedningernes mange guder. Hovedbudskabet her, at der kun er \u00e9n Gud (2.Mos.20.3 + 5.Mos.6.4 + Es.44.6). Gregor af Nazianz (329-390 e.kr.) skrev, at det var GTs store opgave at sl\u00e5 \u00e9n Gud fast med syvtommers\u00f8m, frem for de mange afguder, og at \u00e5benbaringen om den treenige Gud ikke kunne komme, f\u00f8r denne opgave var fuldf\u00f8rt.<\/p>\n

Vi finder dog \u00e5benbaringen om den treenige Gud skjult til stede i GT. Mika siger om den kommende Messias, som er adskilt fra Jahve og dog har udspring i evigheden:<\/p>\n

v1. Du, Betlehem, Efrata,
\ndu er lille blandt Judas sl\u00e6gter.
\nFra dig skal der udg\u00e5 \u00e9n,
\nsom skal v\u00e6re hersker i Israel;
\nhans udspring er i fortiden,
\ni \u00e6ldgamle dage.
\nMika 5,1<\/b><\/i><\/p>\n

Daniel foruds\u00e5 en “Menneskes\u00f8n” som kom p\u00e5 skyerne engang ude i fremtiden (Dan.7.13). I Messiassalmerne finder du lignende udtryk. Ogs\u00e5 \u00c5nden f\u00e5r en s\u00e6rskilt plads i GTs eskatologi. I skabelsen finder vi den treenige Gud i virksomhed, idet Gud skaber, Kristus er Guds talte Ord, og \u00c5nden sv\u00e6ver over vandene. I 1.Mos. 1.26 og 11.7 omtaler Gud sig selv som “os” og “vi”, hvilket ogs\u00e5 indikerer den treenige Gud. Et af Guds navne i GT er Elohim, som egentlig er et flertalsord.<\/p>\n

NT forts\u00e6tter GTs st\u00e6rke udsagn om \u00e9n Gud, men her er treenigheden tydeligere \u00e5benbart. I Jesu d\u00e5bsbefaling siges det, at d\u00e5ben skal ske i Faderens, S\u00f8nnens og hellig\u00e5ndens navn. Her skulle man m\u00e5ske tro, at “navn” stod i flertal, men det st\u00e5r rent faktisk i ental. Selvom der er tre, er der blot \u00e9t navn: Guds navn.<\/p>\n

L\u00e6ren er ogs\u00e5 baseret p\u00e5 de s\u00e5kaldte “trinitariske udsagn” i NT. Tekster, hvor de tre guddommelige personer optr\u00e6der sammen. Dette sker f.eks. i Marias bebudelse, hvor Gud \u00e5benbarer sig ved at hellig\u00e5nden skal komme over Maria, og “Guds s\u00f8n” skal f\u00f8des (Mat.1.18 ff). Ved Jesu d\u00e5b, taler Faderen fra himlen, Hellig\u00e5nden kommer som en due, og S\u00f8nnen er den, der bliver bekr\u00e6ftet. Se i\u00f8vrigt Joh.Ev.15.26 og 16.3 og 1.Joh.5.4-8 og 2.Kor.13.13 og Ef.4.4-6 og Gal.4.6 og 2.Tes.2.13 og 1.Pet.1.2 + 4.14 og Heb.10.29-31 og Jud.20-21 for trinitariske udsagn.<\/p>\n

1.Kor.12.4-6 er et st\u00e6rkt trinitarisk udsagn:<\/p>\n

Der er forskel p\u00e5 n\u00e5degaver, men \u00c5nden er den samme. Der er forskel p\u00e5 tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel p\u00e5 kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.<\/b>
\n1 Kor 12,4 – 1 Kor 12,6<\/i><\/p>\n

Hertil kan kobles et studie i de tre enkelte personer i Guddommen, Hellig\u00e5nden, der karakteriseres som en person med vilje, f\u00f8lelser og m\u00e5l, og som ben\u00e6vnes “han”. Faderen, som er Gud og i selve betegnelsen “Fader til en S\u00f8n” m\u00e5 st\u00e5 i intim forhold til den anden person i Guddommen. Og Kristus, som er S\u00f8nnen og evig og pr\u00e6eksistent (1.Joh.1) osv.<\/p>\n

H\u00e5ber, du kan bruge det til noget<\/p>\n

Med broderlig hilsen<\/p>\n

Simon Griis<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hei Jeg hadde ikke tenkt \u00e5 bry deg mer i denne omgang, men din respons var s\u00e5 positiv at jeg drister meg frem med noe som opptar meg — nemlig treenighetsl\u00e6ren. Jeg ser at Jehovas Vitner mener at treenighetsl\u00e6ren er ubibelsk ved at de mener \u00e5 kunne motvise at Jesus er like “evig og…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[39],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/528"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=528"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/528\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":530,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/528\/revisions\/530"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=528"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=528"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=528"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}