{"id":403,"date":"2017-07-25T19:10:17","date_gmt":"2017-07-25T17:10:17","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=403"},"modified":"2017-07-27T20:18:02","modified_gmt":"2017-07-27T18:18:02","slug":"slip-guds-aand-loes","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/07\/25\/slip-guds-aand-loes\/","title":{"rendered":"Slip Guds \u00c5nd l\u00f8s!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> Skrevet af Willy Griis<\/p>\n

Vi er i \u00e5ndeligt m\u00f8rke og stagnation i Danmark. Frafaldet iblandt de kristne er s\u00e5 dybt, at mange ikke l\u00e6ngere kender forskel p\u00e5 \u00c5ndens bev\u00e6gelse og k\u00f8dets begejstring. For ikke at tale om de, der er bange for al slags bev\u00e6gelse og helst ser, at ethvert kristeligt m\u00f8de udvikler sig til et t\u00f8rt foredrag, som ikke engagerer tilh\u00f8rerne. Jesus siger i Johs. 6-63: “Det er \u00c5nden, som g\u00f8r levende; k\u00f8det gavner intet De ord, som jeg har talt til jer, er \u00e5nd og er liv”. For det menneske, som er i v\u00e6kkelsens \u00e5nd, er Gudsordet blevet levende. Bibelen er ikke l\u00e6ngere en d\u00f8d bog, men en levende virkelighed, som s\u00e6tter sit pr\u00e6g p\u00e5 et s\u00e5dant menneskes hverdag. Det \u00e5ndeligt levende menneske har forst\u00e5et det, som Paulus fremh\u00e6ver i Ef. 6-17, at \u00c5ndens sv\u00e6rd er Guds ord, og g\u00f8r brug af dette \u00c5ndens sv\u00e6rd i sin dagligdag.
\n
\nK\u00e6re kristne i alle lejre, lad os ruste os til en \u00e5ndelig strid imod alt det, som vil nedbryde de sande, \u00e5ndelige v\u00e6rdier. Lad os gennem b\u00f8n og faste igen bede Guds \u00c5nd v\u00e6re i bev\u00e6gelse i vore m\u00f8der og sammenkomster, s\u00e5 mennesker oplever frelse og udfrielse fra synd og sygdom. Vi ved godt, at der straks vil rejse sig et r\u00e5b som protest imod et s\u00e5dant v\u00e6kkelsesliv. Der vil straks blive formanet til at skabe ro og orden. De levende vil blive beskyldt for at skabe strid og splid i de helliges forsamling. Men Guds ord er med os. Jesus siger i Math. 10, 34-35: “I m\u00e5 ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred p\u00e5 Jorden. Jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sv\u00e6rd. Thi jeg er kommen for at volde spild mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder, og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder, og en mand skal f\u00e5 sine husfolk til fjender.” Dette er v\u00e6kkelsens spild. N\u00e5r de, der vil Gud, begynder at tage stilling for Guds ord, rejser de k\u00f8delige sig til modstand. N\u00e5r Gud taler gennem mennesker, som er indviede ved faste og b\u00f8n og derfor drevet af den Hellig\u00e5nd, da vil det medf\u00f8re r\u00f8relse og strid iblandt mennesker, fordi Guds vilje aldrig kan harmonere med den menneskelige vilje og natur. Det er som oftest fra de sl\u00f8ve kristne samt de ledende i menighederne, at modstanden kommer. For at undg\u00e5 strid og spild og for at bevare det gode omd\u00f8mme sl\u00e5r de fleste af p\u00e5 sandheden. De vil da hellere forblive i en lunken menighed som passive vanekristne, der har mistet n\u00f8den for sj\u00e6les frelse, og som fuldt ud mangler Guds \u00c5nd og kraft.<\/p>\n

Lad os indse, at strid kommer af modstand imod sandheden, og ikke, som Satan gerne vil have os til at tro, nemlig at de, som b\u00e6rer v\u00e6kkelsens \u00e5nd, og som derfor st\u00e5r i strid, er k\u00f8delige mennesker, som er i opposition til alt best\u00e5ende. Lad os ikke bedrages af dj\u00e6velen, men lad os bede Gud opv\u00e6kke hundreder af vidner, som ikke er bange for deres gode rygte og omd\u00f8mme, m\u00e6nd og kvinder, som er salvet af Hellig\u00e5nden, og p\u00e5 hvem Guds n\u00f8d for de ufrelste og lidende g\u00e5r forud for alt i deres liv. Markerne er hvide til h\u00f8st; men arbejderne er for f\u00e5. Lad os i stedet for at l\u00e6gge hindringer i vejen hellere v\u00e6re medarbejdere og forbedere for disse vidner, som Gud vil oprejse iblandt os.<\/p>\n

Ap. 8-29: “Da sagde \u00c5nden til Filip: G\u00e5 hen og hold dig n\u00e6r til den vogn.” Hvad vil det sige at blive ledet af Hellig\u00e5nden? Er det noget, som praktiseres i dag? I v\u00e6kkelsens f\u00f8rste tid levede man Gud s\u00e5 n\u00e6r i b\u00f8n, at man kunne h\u00f8re Hellig\u00e5ndens r\u00f8st. Man bad og s\u00f8gte Gud for at f\u00e5 kendskab til, hvad Gud ville bruge \u00e9n til. Man oplevede som Filip, at Gud havde en opgave til den lydige, en sendelse til mennesker, som var i n\u00f8d. P\u00e5 denne m\u00e5de fulgte man det bibelske princip for at v\u00e6re ledet af \u00c5nden. For \u00e5r tilbage havde Gud udvidner, evangelister, der rejste frit omkring til de menigheder, som de f\u00f8lte sig kaldet til af \u00c5nden. De rejste til menighederne uden at v\u00e6re indbudt og p\u00e5 forh\u00e5nd anerkendt og godkendt af lederne. De troende var \u00e5ndeligt v\u00e5gne nok til at v\u00e6rds\u00e6tte og st\u00f8tte disse ildvidner i det kald, som \u00c5nden havde givet dem. Sj\u00e6le blev frelst, syge blev helbredt, og mennesker blev d\u00f8bt i Hellig\u00e5nden. B\u00f8nnegruppen i menigheden begyndte at bede for Herrens vidne, som var kommet ledet af \u00c5nden. Menighedens medlemmer stod i k\u00f8 for at f\u00e5 lov til at have den af Hellig\u00e5nden fyldte evangelist boende hos sig.<\/p>\n

I dag m\u00e5 vi konstatere, at vi er g\u00e5et bort fra denne fremgangsm\u00e5de. Evangelisterne m\u00e5 klare sig, s\u00e5 godt de kan. Som regel sover de p\u00e5 et hotel, og menigheden tager ikke imod andre end dem, de selv har \u00f8nsket at indbyde, og s\u00e5 for et bestemt tidsrum. Menighedens ledere v\u00e6lger helst den type forkynder, de bedst harmonerer med. Derved bliver alt stereotypt; man bliver ens i syn og tale og motiv. Mange tror, at dette er vejen til kristen enhed; men det er n\u00f8jagtigt p\u00e5 dette punkt, at k\u00f8det og dj\u00e6velen overtager ledelsen af menigheden i stedet for Hellig\u00e5nden. k\u00e6rligheden til Gud og samfund med ham i b\u00f8nnen g\u00f8r, at man elsker alle levende Guds b\u00f8rn, og forskellighederne iblandt de hellige viser endnu mere af Guds herlighed, og dermed har vi samfund med hverandre, uden menneskelig alliance og organisation.<\/p>\n

Satan gl\u00e6der sig over denne blindhed, som er hos de \u00e5ndelige ledere i tiden; den hindrer \u00e5ndelig fornyelse og v\u00e6kkelse imellem Guds b\u00f8rn. Enkelte pr\u00e6dikanter kommer rejsende fra udlandet og taler i vore menigheder. De fremstilles som store, \u00e5ndelige m\u00e6nd, og den tavse menighed str\u00f8mmer sammen for at h\u00f8re det v\u00e6ldige budskab, som denne pr\u00e6dikant skulle have at bringe. Samtidig fort\u00e6ller vi de m\u00e6nd, som Gud er ved at rejse op i vort land, at de ikke skal tro, Gud har gjort noget ved dem. For hvis de tror det, bliver de hovmodige og selvsikre, og dermed menes vanskelige at styre og lede for de \u00e6ldste og menighedslederne. For s\u00e5 vidt disse kommende tjenere p\u00e5 trods af modstand skulle opleve, at nogle blev frelst og helbredt ved deres tjeneste, hvor skulle de s\u00e5 hente opmuntring og n\u00e6ring til fremgang i tjenesten? De bliver som oftest ofre for kritikkens og fortielsens \u00e5nd iblandt “de store”, som i stedet skulle have opmuntret dem til yderligere indvielse og tjeneste og samtidig skulle bane en forventningens og troens vej ind i menighedens hjerter for dem.<\/p>\n

Er det sig selv, hyrderne skal r\u00f8gte, siger Herren, er det ikke hjorden? Vi havde forl\u00e6ngst haft mange og gode tjenere i dette land, om ikke hyrderne havde ensrettet dem i stedet for at vejlede dem.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skrevet af Willy Griis Vi er i \u00e5ndeligt m\u00f8rke og stagnation i Danmark. Frafaldet iblandt de kristne er s\u00e5 dybt, at mange ikke l\u00e6ngere kender forskel p\u00e5 \u00c5ndens bev\u00e6gelse og k\u00f8dets begejstring. For ikke at tale om de, der er bange for al slags bev\u00e6gelse og helst ser, at ethvert kristeligt m\u00f8de udvikler sig til…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[23],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/403"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=403"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/403\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":485,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/403\/revisions\/485"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=403"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=403"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=403"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}