{"id":399,"date":"2017-07-25T19:04:13","date_gmt":"2017-07-25T17:04:13","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=399"},"modified":"2017-07-28T17:42:11","modified_gmt":"2017-07-28T15:42:11","slug":"boennevaekkelse","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/07\/25\/boennevaekkelse\/","title":{"rendered":"B\u00f8nnev\u00e6kkelse"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I \u00e5rene 1857-58 gik der en m\u00e6gtig v\u00e6kkelse hen over store dele af de forenede stater. Man plejer at kalde den “B\u00f8nnev\u00e6kkelsen i 1857”. De omst\u00e6ndigheder, hvorunder den opstod var, menneskelig set, ikke gunstige. Forskellige tildragelser b\u00e5de p\u00e5 det \u00e5ndelige og politiske omr\u00e5de talte om dybt forfald. Men netop da kom Gud og greb ind, s\u00e5 der indtraf en stor forandring til det bedre.<\/p>\n

Forud for den store b\u00f8nnev\u00e6kkelse gik en tid med s\u00e5 stor materiel fremgang som n\u00e6ppe nogen sinde forud i landets historie. Der blev opdaget guld i kalifornien, den mexikanske krig havde givet nyt land i udbytte; indvandringen fik et ganske ukendt st\u00e6rkt opsving. Flere begivenheder p\u00e5 det \u00f8konomiske marked var gunstige for landets handelspolitik. Der byggedes nye byer. Befolkningen \u00f8gedes hastigt, nye jernbaner blev anlagt. Der var h\u00f8jkonjuktur.<\/p>\n

Men pludselig kom s\u00e5 i efter\u00e5ret 1857 den store financielle krise, bankerne ramlede og arbejdsl\u00f8sheden tog til. Alene i New York blev 30.000 personer ledige, hvilket var en stor skare under datidige forhold. I n\u00e6vnte by var der ogs\u00e5 foretaget store forandringer med hensyn til byens oml\u00e6gning. En hel del beboelsesejendomme i selve centrum blev revet ned, og i stedet opf\u00f8rte man nu flotte forretningspaladser. Kirkerne fik trange k\u00e5r.<\/p>\n

Menighedsmedlemmerne m\u00e5tte flytte til andre dele af byen. For manges vedkommende blev kirkebes\u00f8gende af den grund sj\u00e6ldnere. I s\u00e6rdeleshed var dette tilf\u00e6ldet med de mennesker , som havde deres arbejde i de store forretningskvarterer .<\/p>\n

Indenfor de kristnes r\u00e6kker besluttede man derfor at g\u00f8re noget for disse mennesker. Man antog en forhenv\u00e6rende forretningsmand til at v\u00e6re bymission\u00e6r. Han forlod alt sit tidligere arbejde og gik fra nu af helt op i sin \u00e5ndelige opgave. Det skete den 1. juli 1857. Denne mands navn var Jeremiah C. Lauphier. Han var f\u00f8dt 1809 i staten new york, og i 1842 aflagde han sin bekendelse om at v\u00e6re blevet en levende kristen. Han sluttede sig p\u00e5 det tidspunkt til en menighed. Lauphier beskrives som en meget sympatisk h\u00f8j herre, t\u00e5lmodig og k\u00e6rlig. Han syntes at have overflod af energi og udholdenhed. I sin omgang med andre var han altid skattet p\u00e5 grund af sin fine takt og klogskab. Han var en b\u00f8nnens mand og havde en s\u00e6rlig n\u00e5degave til at udl\u00e6gge Guds ord.<\/p>\n

Omr\u00e5det for Lauphiers virksomhed var inddelt i distrikter. Han var utr\u00e6ttelig i at bes\u00f8ge b\u00e5de familier og enlige mennesker, uddelte traktater og bibler og gjorde alt for at indbyde folk til at komme i kirkerne. Hoteller og andre lignende var s\u00e6rligt genstand for hans evangelisering. Med alle mulige tilladte midler s\u00f8gte han at g\u00f8re sit allerbedste for at lede mennesker frem til en personlig oplevelse af Jesus Kristus som deres fader.<\/p>\n

B\u00f8nnen var Lauphiers bestandige kraftkilde, hvor han s\u00f8gte styrke og fornyelse til sin store anstrengende opgave. En dag kom han til at t\u00e6nke p\u00e5 at det kunne v\u00e6re meget praktisk, om man s\u00f8gte at f\u00e5 arrangeret middagsbedem\u00f8der for forretningsfolk og andre, som netop ved 12- 13 tiden havde deres frokosthvil. Skulle de ikke kunne komme ind et eller andet sted og f\u00e5 lejlighed til en stunds ensomhed med Gud og samtidig f\u00e5 Guds ord at h\u00f8re ganske kort? Planen modnedes mere og mere og blev til sidst omsat i handling.<\/p>\n

Onsdag den 23. september kl. 12 i \u00e5ret 1857 holdtes det f\u00f8rste bedem\u00f8de i et lejet lokale i fultongaden, selve knudepunktet for forretningskvarteret. Lauphier havde gjort alt for at g\u00f8re dette bedem\u00f8de bekendt. Han havde overalt s\u00f8gt at komme i kontakt med folk for at bekendtg\u00f8re m\u00f8det. I hjem og forretninger, fabrikker og hoteller i v\u00e5rtshuse og mange andre steder gik han og uddelte traktater og indbydelses kort til m\u00f8det. P\u00e5 det fastsatte tidspunkt var Lauphier i lokalet for at bede. Den f\u00f8rste halve time var han ganske alene. P\u00e5 det fastsatte tidspunkt var Lanphier i lokalet for at bede. Den f\u00f8rste halve time var han ganske alene.<\/p>\n

I l\u00f8bet af de n\u00e6ste 30 minutter kom der 6 mennesker. Onsdag den 30. september kom der 20 til bedem\u00f8det. Den 7, oktober var antallet steget til 40. Man havde f\u00f8rst t\u00e6nkt at holde bedem\u00f8de kun een gang om ugen, nemlig hver onsdag, Efter det 3, onsdagsm\u00f8de blev man enige om at holde b\u00f8n hver dag. Nu begyndte tilstr\u00f8mningen for alvor. Kapitalister og arbejdere, forretningsfolk og bankm\u00e6nd, slagtere og bagere, m\u00e6nd af alle slags fra forskellige arbejsfelter, samledes for at bede. Kuske bandt deres heste, sprang op ad trapperne og kom ind i deres arbejdskl\u00e6der for at f\u00e5 en lille stund med Gud i b\u00f8n. Til en begyndelse var det kun m\u00e6nd, der kom sammen. Men efterh\u00e5nden kom ogs\u00e5 kvinder med. Man m\u00e5tte leje andre lokaler i bygningen.<\/p>\n

Der var nu bedem\u00f8der i alle 3 etager. Det var i januar. Samtidig blev lignende m\u00f8der afholdt i andre dele af byen, ja, endogs\u00e5 helt over til Brooklyn. De st\u00f8rste kirker blev fyldt med folk, som kom for at bede. Et teater \u00e5bnede sine d\u00f8re for disse bedem\u00f8der. Store handelshuse blev ogs\u00e5 lukket op for b\u00f8n, religionen blev det almindelige samtaleemne i byen og langt udenfor. Masser af mennesker blev frelst. Underfulde b\u00f8nh\u00f8relser h\u00f8rte til dagens begivenheder. Pressens folk blev s\u00e5 grebet af alle disse b\u00f8nh\u00f8relser, at man offentliggjorde dem i dagens aviser. P\u00e5 dagbladenes forsider stod med store bogstaver: V\u00e6kkelses-Nyheder.<\/p>\n

Denne v\u00e6kkelse kunne ikke l\u00e6ngere forblive lokal. Med lynest hastighed spredtes den videre til andre b\u00e5de sm\u00e5 og store byer. Overalt afholdt man middagsbedem\u00f8der. Snart var v\u00e6kkelsen i fuld gang i Brooklyn, Filadelfia, Albany, Boston, Cincinnati og Chicago samt flere andre steder.<\/p>\n

V\u00e6kkelsen fik f\u00f8rst tag i byen Filadelfia. P\u00e5 det f\u00f8rste bedem\u00f8de den 23. november 1957 var der samlet 36 mennesker. Men inden l\u00e6nge m\u00e5tte man leje st\u00f8rre lokaler. Senere kom man dagligt sammen i Jayne Hall, der kunne rumme 3000 personer. Her blev en m\u00e6ngde mennesker frelst. Gud greb ind og gjorde forunderlige ting som svar p\u00e5 b\u00f8n.<\/p>\n

I Boston virkede den kendte v\u00e6kkelsespr\u00e6dikant Charles G. Finney. Her br\u00f8d v\u00e6kkelsen l\u00f8s p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de blandt forretningsfolk under et af deres bedem\u00f8der. Der blev s\u00e5 mange frelst at det var umuligt at holde rede p\u00e5 det store antal af dem der kom til troen.<\/p>\n

I Chicago var et teater med plads til 2000 daglig fyldt med mennesker, som ville bede. Ogs\u00e5 her kom tusinder til troen p\u00e5 Gud. Det fort\u00e6lles, at v\u00e6kkelsen i den grad greb om sig i New England, at man p\u00e5 visse steder knap fandt et ugudeligt menneske tilbage.<\/p>\n

V\u00e6kkelsen kom som en stille majregn over hele landet. Folk kom ikke s\u00e5 meget sammen for at h\u00f8re pr\u00e6dikener som for at bede. Kirkerne begyndte at fyldes, og de forskellige menigheder for\u00f8gedes med store skarer. Pr\u00e6dikanterne fik i begyndelsen ikke s\u00e5 megen del i v\u00e6kkelsen af den grund, at de ikke fulgte med i udviklingen. L\u00e6gm\u00e6ndene var mere v\u00e5gne.<\/p>\n

Forretningsfolk og andre blev s\u00e6rligt brugte af Gud. Der var dog flere pr\u00e6ster, som senere tog meget aktiv del i arbejdet og blev til stor velsignelse. Men i det hele kunne man ikke tilskrive nogen fremst\u00e5ende evangelist \u00e5rsagen til disse store, altomfattende v\u00e6kkelser. Mennesker havde f\u00e5et en forunderlig stor tiltro til b\u00f8nnen. Man kom sammen for at bede, og det var under disse bedem\u00f8der, Herren gjorde undere. Til at begynde med t\u00e6nkte man heller ikke s\u00e5 meget p\u00e5 v\u00e6kkelsen udadtil som p\u00e5 at f\u00e5 en s\u00e6rlig stund med Herren for selv som troende at f\u00e5 mere kraft fra Gud til at kunne leve livet helt for Ham.<\/p>\n

Frugterne af denne v\u00e6kkelse blev meget store. Tusinder sluttede sig til menighederne. S\u00e6derne forbedredes. De troende blev mere enige. Tilstanden h\u00f8jnedes til det bedre p\u00e5 alle omr\u00e5der. Flere, som senere blev til rig velsignelse, kom med under denne v\u00e6kkelse. En af disse var den siden s\u00e5 bekendte og af Gud underfuldt brugte Sj\u00e6levinder D.L.Moody.<\/p>\n

Selve v\u00e6kkelsen er nu kun et minde, som til enhver tid siger til alle mennesker i alle lande, at n\u00e5r vi er stille for Herren i b\u00f8n, s\u00e5 l\u00e6ger Han alle hjertets s\u00e5r og fylder os med den fred, som ikke kan d\u00f8lges for den ugudelige, fredl\u00f8se verden. I stilheden for Gud fyldes vore hjerter med en inderlig k\u00e6rligheds varme, som g\u00f8r, at vi ikke kan g\u00e5 vor broder koldt forbi uden at pr\u00f8ve p\u00e5 at vinde ham for Gud.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I \u00e5rene 1857-58 gik der en m\u00e6gtig v\u00e6kkelse hen over store dele af de forenede stater. Man plejer at kalde den “B\u00f8nnev\u00e6kkelsen i 1857”. De omst\u00e6ndigheder, hvorunder den opstod var, menneskelig set, ikke gunstige. Forskellige tildragelser b\u00e5de p\u00e5 det \u00e5ndelige og politiske omr\u00e5de talte om dybt forfald. Men netop da kom Gud og greb ind,…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[23],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/399"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=399"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":491,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/399\/revisions\/491"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=399"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=399"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}