{"id":391,"date":"2017-07-25T18:54:52","date_gmt":"2017-07-25T16:54:52","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=391"},"modified":"2017-07-27T20:00:49","modified_gmt":"2017-07-27T18:00:49","slug":"guds-kaerlighed-aabenbaret-i-kristi-legeme-del-1","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/07\/25\/guds-kaerlighed-aabenbaret-i-kristi-legeme-del-1\/","title":{"rendered":"Guds K\u00e6rlighed \u00e5benbaret i Kristi Legeme Del 1"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Skrevet af Michael Dalsti
\n\u201dAlt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt sk\u00e6nket os gennem kundskaben (eller ‘erkendelsen’ som der st\u00e5r i 1992-overs.) om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han ogs\u00e5 sk\u00e6nket os sine dyrebare og st\u00f8rste forj\u00e6ttelser, for at I ved dem skal undfly ford\u00e6rvelsen i verden, som skyldes det onde beg\u00e6r, og f\u00e5 del i guddommelig natur. S\u00e6t netop derfor al iver ind p\u00e5 i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderk\u00e6rlighed og i broderk\u00e6rligheden k\u00e6rlighed til alle. Thi n\u00e5r dette findes hos jer og stadig tager til, s\u00e5 tillader det jer ikke at v\u00e6re uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus.\u201d<\/p>\n

2. Peter 1:3-9<\/p>\n

Kort fortalt forkynder Peter, i passagen ovenfor, at alt i kristenlivet modtages ved erkendelsen af eller, sagt med et andet ord, \u00e5benbaringen af Jesus Kristus, og at en levende \u00e5benbaring ikke vil tillade os at v\u00e6re uvirksomme – Kristi k\u00e6rlighed tvinger os! Han n\u00e6vner en r\u00e6kke ord for \u00c5ndens frugt, og ender selvf\u00f8lgelig med broderk\u00e6rlighed og Herrens ukuelige k\u00e6rlighed til alle.
\n
\nDet, som er interessant, er, at “missionsmenigheden” i Guds profetiske tidsplan for menigheden (se \u00c5benbaringen kap. 2 og 3), Filadelfia, som oplever alle de gamle \u00e5benbarelser, fra Paulus’ og Peters tid, restaureret – denne v\u00e6kkelsesbev\u00e6gelse har et navn der, n\u00e5r det tydes, betyder ‘broderk\u00e6rlighed.’ Svarende til tegnet som Jesus n\u00e6vner, mht. at v\u00e6re hans disciple (“Derp\u00e5 skal alle kende at I er mine disciple, at I har indbyrdes k\u00e6rlighed.”).<\/p>\n

Begrebet broderk\u00e6rlighed er s\u00e5 perfekt, fordi det er vores lakmus-pr\u00f8ve. Lever vi i Guds k\u00e6r- lighed? Det er let at sige, at vi elsker en der sidder i Himlen, og s\u00e5 vidt vi bilder os selv ind, g\u00f8r alt det vi selv \u00f8nsker. Men elsker vi den broder eller s\u00f8ster, der er skabt i Hans billede, n\u00e5r vi oplever at vi bliver tr\u00e5dt p\u00e5? Du kommer aldrig uden om broderk\u00e6rligheden, og uden den er du blot et tomt, rungende ekko (jf. 1. Kor. 13).<\/p>\n

Menigheden i Filadelfia-perioden er ogs\u00e5 den menighed i \u00c5benbaringen kap. 2 og 3, der bliver bortrykket i sin egen tidsalder: “Jeg kommer snart\u2026 [og] kom herop!” (se \u00c5b. 3:10-11 og \u00c5b. 4:1). Mere om det senere.<\/p>\n

Guds k\u00e6rlighed<\/b>
\nDet vi skal bem\u00e6rke os yderligere, i passagen 2. Peter 1:3-9, er, at den, som ikke kender dette liv har glemt sin grundvold (vers 9). Herren vil begynde igen med os, hvis det st\u00e5r s\u00e5dan til – for uden dette liv, uden Korset, har du intet.<\/p>\n

Vi ser ogs\u00e5 her et “k\u00e6rlighedshierarki.” \u00c5benbaringen af Herren vil virke, at Hellig\u00e5nden udgydes i vore hjerter, og med \u00c5ndens tilstedev\u00e6relse vil der f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re en inderlig k\u00e6rlighed til Jesus, som ogs\u00e5 er en k\u00e6rlighed til det skrevne Ord, for Kristus er Guds \u00e5benbarede Ord. Det skriver Peter med lidt andre ord – gudsfrygt kan overs\u00e6ttes med respekt i k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Men \u00c5nden vil ogs\u00e5 virke en k\u00e6rlighed til br\u00f8drene – til Kristi legeme, og ud af det k\u00e6rlighedsf\u00e6llesskab som menigheden er, r\u00e6kkes h\u00e6nderne ud til de fortabte i verden.<\/p>\n

Filadelfia-menigheden<\/b>
\nFiladelfia-menigheden omtales i \u00c5benbaringen 3:7-13. Men f\u00f8rst skal vi lige g\u00f8re klart, at \u00c5b. 1:19 deler \u00c5benbaringsbogen op i tre afsnit:<\/p>\n

1) \u00c5benbaringen af Kristus<\/p>\n

2) Menigheden<\/p>\n

3) Det, der siden skal ske (hovedsagelig Israel i endetiden: Jakobs tr\u00e6ngsel).<\/p>\n

Vi har alts\u00e5 tre afdelinger, der handler om hhv. Kristus, Kristi Legeme og Israel.<\/p>\n

Vi ved at denne tredje del af \u00c5benbaringsbogen hovedsagelig handler om Tr\u00e6ngselstiden (kap. 6-18) og denne periode omtales som “Lammets vrede” (\u00c5b. 6:16) – en vrede vi er frelst fra, jf. det Paulus siger i 1. Tess. 1:10. I 2. Tess. forts\u00e6tter Paulus sin undervisning og taler om at Hellig\u00e5ndens manifestation i Kristi Legeme f\u00f8rst skal fjernes, for at den antikristelige \u00e5nd kan tr\u00e6nge igennem (2. Tess. kap. 2). Og det baner vej for at Herrens vredessk\u00e5le kan ud\u00f8ses.<\/p>\n

Bem\u00e6rk ogs\u00e5, at menigheden (p\u00e5 gr\u00e6sk ‘ecclesia’) n\u00e6vnes efter \u00c5b. kap. 3 i \u00f8vrigt kun som de 24 \u00e6ldste og dem der kommer med Herren ved Hans andet (synlige) komme.<\/p>\n

Fordi menigheden ikke skal g\u00e5 gennem tr\u00e6ngslen, bortrykkes menigheden i \u00c5b. 4:1 – “Kom herop!” Det er naturligvis f\u00f8r \u00e5benbaringen af Lammets vrede i \u00c5b. 6. Det samme kan vi se i \u00c5b. 3:10, der ogs\u00e5 viser os, at Filadelfia er menigheden, der bliver bortrykket (sammen med de d\u00f8de i Kristus, fra de andre tidsperioder i menighedens profetiske l\u00f8bebane, naturligvis).<\/p>\n

Et andet, lidt mere indirekte, skriftbevis for menighedens bortrykkelse f\u00f8r tr\u00e6ngslen er, at Jesus i Lukas-evangeliet kap. 21, som er skrevet af l\u00e6gen Lukas til hedninge-menigheden, ikke prim\u00e6rt taler om det, der handler om Den store Tr\u00e6ngsel, men l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5 tr\u00e6ngslen i \u00e5r 70, hvor Romerne kommer og overfalder Israel og \u00f8del\u00e6gger Templet osv. Mange kristne slap v\u00e6k fra dette frygtelige pga. Jesu advarsel i Lukas 21 (historisk faktum).<\/p>\n

Matt\u00e6us-evangeliet kap. 24 har en mere “j\u00f8disk” tilgang, og er ogs\u00e5 skrevet af j\u00f8den Levi, eller Matt\u00e6us som vi bedst kender ham som. Her er der en udf\u00f8rlig gennemgang af Tr\u00e6ngselstiden, som vedr\u00f8rer det j\u00f8diske folk. Heraf kan man se en antydning af, at Tr\u00e6ngslen ikke vedkommer menigheden. Men for j\u00f8derne er der et vidunderligt budskab om oprettelsen af Riget for Israel – Messias-riget p\u00e5 jord. Efter “Jakobs Tr\u00e6ngsel,” som Jeremias kalder perioden. Hvad kan vi mere sige udfra passagen om Filadelfia-menigheden (\u00c5b. 3:7-13)? Vi kan i hvert fald sige fire ting:<\/p>\n

1) Det er en virkelig, historisk menighed. Ark\u00e6ologen Sir William Ramsey har givet en del baggrundsmateriale p\u00e5 alle de 7 menigheder der omtales i \u00c5b. 2 og 3.<\/p>\n

2) Navnet har som sagt en betydning, som giver et budskab – ‘broderk\u00e6rlighed.’ Et budskab som taler til alle kristne i alle tidsaldre (k\u00e6rlighedsbudet).<\/p>\n

3) Det er et kald til den enkelte – v\u00e6r p\u00e5 vandring med Herren og h\u00f8r hvad \u00c5nden siger: “Den der har \u00f8re\u2026”<\/p>\n

4) Profetisk betydning. Passagen peger p\u00e5 en menighed der f.eks. oplever bortrykkelsen. De andre menighedsbreve beskriver ogs\u00e5 noget der passer ind i en kronologisk orden, som vi kender fra kirkehistorien, startende med Efesus, som er den f\u00f8rste menighed, og som ret hurtigt falder fra Apostlenes l\u00e6re. Og sluttende med Laodikea, der betyder \u201dmenneske-styre\u201d (ell. demokrati) og viser de organisationer og tv\u00e6rkirkelige bev\u00e6gelser, der har forkastet Korset og Guds orden.<\/p>\n

Bortrykkelsen og de 24 \u00e6ldste p\u00e5 troner<\/b>
\nHvis vi fra Filadelfia-brevet bev\u00e6ger os med denne menighed, s\u00e5 ser vi at den i \u00c5b. kap. 4 bliver bortrykket og afbilledes som 24 \u00e6ldste i dette kapitel. Ordene “Kom herop,” som egentlig er talt til Johannes i synet, kommer til at passe p\u00e5 hele menigheden, som vi har set ovenfor.<\/p>\n

Der er flere ting der er interessante i relation til de 24 \u00e6ldste:<\/p>\n

1) 24 er 2×12. 12 er evighedens tal for det fuldkomne, ligesom 7 bruges som tallet for Guds fuldkomne gerninger i vores tid. 12 bruges om det Ny Jerusalem (144 alen er 12×12). Desuden: 12 sten, 12 apostle, 12 stammer, 12 porte osv.<\/p>\n

2) 24 er tallet som pr\u00e6steskabet blev delt op i, af David, jf. 1. Kr. 24; og 24 betyder her det fulde pr\u00e6steskab. Overf\u00f8rt er de 24 \u00e6ldste i \u00c5b. 4 alts\u00e5 den fulde blodk\u00f8bte menighed.<\/p>\n

3) De 24 \u00e6ldste er konger og pr\u00e6ster – det forekommer i Bibelen kun i forhold til Melkisedek, Kristus og menigheden. Og skriften skal jo som bekendt tolke skriften! Eftersom Kristus selv og Melkisedek ikke passer p\u00e5 de 24 er der kun menigheden tilbage.<\/p>\n

4) Menigheden er et interval mellem 69. \u00e5rsuge og 70. \u00e5rsuge. Chuck Missler kan finde 24 henvisninger til dette interval, som er menighedens tidsalder, i Ordet. P\u00e5 den m\u00e5de knyttes menigheden til tallet 24. De mest kendte eksempler er Daniel 9 og Esajas 61. Es. 61 opdeles af Jesus i Lukas 4! Han stopper midt i verset og antyder dermed opdelingen mellem hans f\u00f8rste og andet komme.<\/p>\n

5) Indergaard og Indergaard betegner de 24 som menigheden og GT-hellige som opstod med Kristus, men blander det ikke sammen med Israels rest eller en s\u00e6rlig j\u00f8disk afdeling af menigheden.<\/p>\n

6) Talv\u00e6rdien af det gr\u00e6ske ord for Jesus er 888. Tv\u00e6rsummen af 888 er 24, som peger hen p\u00e5 de 24 \u00e6ldste, menigheden, som er Kristi Legeme. 8 forbindes ogs\u00e5 med Herren i \u00f8vrigt: han opstod p\u00e5 den 8. dag, hvis man t\u00e6ller fortl\u00f8bende med l\u00f8rdagen som den 7. dag. Betydningen er her ogs\u00e5 en ny begyndelse, fordi han opstod den f\u00f8rste dag i ugen, i en ny uge.<\/p>\n

7) Jesus adskilte sig ogs\u00e5 fra andre mennesker p\u00e5 16 m\u00e5der (9 x \u00c5ndens frugt og 9 x \u00c5ndens gaver, ekskl. tungetale og udl\u00e6ggelse, som f\u00f8rst kom p\u00e5 Pinsedag), det er 2×8. Se evt. h\u00e6ftet “Kristi Legeme.”<\/p>\n

8) 8 forbindes ogs\u00e5 med den 8. v\u00e6kkelse – eller \u00c5benbarelsen af Jesus Kristus som Kristi Legeme, eller Kristi legeme i funktion ud fra de 7 v\u00e6kkelser som har v\u00e6ret fra Luthers 95 teser i 1517 til den Apostolske \u00e5benbaring ca. 400 \u00e5r senere. Se evt. “Den 8. v\u00e6kkelse” af Simon Griis.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skrevet af Michael Dalsti \u201dAlt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt sk\u00e6nket os gennem kundskaben (eller ‘erkendelsen’ som der st\u00e5r i 1992-overs.) om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han ogs\u00e5 sk\u00e6nket os sine dyrebare og st\u00f8rste forj\u00e6ttelser, for at I ved dem skal…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[35],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/391"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=391"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/391\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":473,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/391\/revisions\/473"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=391"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=391"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=391"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}