{"id":377,"date":"2017-07-25T18:20:23","date_gmt":"2017-07-25T16:20:23","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=377"},"modified":"2017-07-28T17:48:49","modified_gmt":"2017-07-28T15:48:49","slug":"guds-aasyns-lys","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2017\/07\/25\/guds-aasyns-lys\/","title":{"rendered":"Guds \u00c5syns Lys"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Skrevet af T. Austin-Sparks
\nDa Gud drev mennesket ud af Edens have, drev han mennesket bort fra sit ansigt, og siden da har intet menneske nogen sinde set Guds ansigt. Men mennesket l\u00e6nges altid efter Guds ansigt! L\u00e6ser vi Bibelen igennem, ser vi, at de rigeste velsignelser, mennesket har modtaget, og de dybeste l\u00e6ngsler, menneskehjertet har huset, altid har haft med Guds ansigt at g\u00f8re. Hvor ofte h\u00f8rer vi ikke dette suk til Gud: \u00bbLad dit ansigt lyse over os – lad dit ansigt lyse over din tjener\u00ab (Salme 4:7 og 31:17)? Der gives intet st\u00f8rre lys, end n\u00e5r Guds ansigt lyser over et menneske, og der er intet dybere m\u00f8rke, end n\u00e5r Guds ansigt er vendt bort fra os.<\/p>\n

Bibelen begynder med at skildre, at mennesket blev drevet bort fra Guds ansigt. Den slutter med at sige, at de atter skal se hans ansigt. Midt imellem disse to yderpunkter har vi Golgata, og det var der, sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Guds ansigt skal lyse over os eller v\u00e6re vendt bort fra os, blev afgjort.<\/p>\n

Hvad er Golgata andet end dette ufattelige: \u00bbMin Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor har du vendt dit ansigt bort fra mig? Hvorfor er jeg i denne forf\u00e6rdelige \u00f8rken, hvor du er borte, min Gud?\u00ab Himmelen lukkede sig over Herren, da han hang p\u00e5 sit kors – Guds ansigt lyste ikke l\u00e6ngere over ham – den dybe, forf\u00e6rdelige ensomhed og gudsforladthed s\u00e6nkede sig over hans sj\u00e6l – \u00bb\u00c5, om jeg kunne finde ham … men g\u00e5r jeg mod \u00f8st, da er han der ikke, mod vest, jeg m\u00e6rker ej til ham, jeg s\u00f8ger i nord og ser ham ikke, drejer mod syd og \u00f8jner ham ej\u00ab (Job 23:3, 8 og 9). Ingen har kendt til gudsforladthedens gru som vor Frelser! Det var gudsforladtheden, der knuste hans hjerte.<\/p>\n

Han havde anet, hvad det var, han gik imod. I Getsemane begyndte gudsforladthedens m\u00f8rke at s\u00e6nke sig over hans sj\u00e6l. Gud begyndte at vende sit ansigt fra ham, og han begyndte at \u00e6ngstes s\u00e5re og bad under st\u00e6rkt r\u00e5b og t\u00e5rer: \u00bbEr det muligt, da lad denne kalk g\u00e5 mig forbi.\u00ab I mere end 30 \u00e5r havde det ubrudte samfund med Faderen v\u00e6ret hans hjertes hemmelighed. Faderens favn havde altid st\u00e5et ham \u00e5ben. Atter og atter havde Faderens r\u00f8st lydt over ham med disse vidunderlige ord: \u00bbDenne er min s\u00f8n, den elskede, i ham har jeg velbehag.\u00ab Og nu skulle alt dette tages fra ham!<\/p>\n

Vi taler om kendsgerninger, og dog er vi ude af stand til at skildre, hvad det var, der skete, da Faderen vendte sit ansigt bort fra Jesus, thi ingen af os har blot tiln\u00e6rmelsesvis kendt til et s\u00e5dant ubrudt samfund med Faderen som det, Jesus levede i stund for stund – derfor har heller ingen af os kendt til en s\u00e5dan lidelse over tabet af Faderens velbehag som S\u00f8nnen. Hvor frygteligt, at han, der fra evighed af havde hvilet i Faderens sk\u00f8d, skulle miste alt dette – virkelig miste det, virkelig v\u00e6re forladt af Gud – det var ikke et skuespil, ikke noget, der var sat i scene – det var virkelighed! Han tog deres plads, som Gud havde vendt sit ansigt bort fra – den plads tog han, for at Guds ansigt atter kunne lyse over os, over dig og mig!<\/p>\n

\u00bbMin Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?\u00ab I dette forf\u00e6rdelige r\u00e5b ligger alle de velsignelser, der er blevet os til del, gemt. Fordi han blev forladt af Gud, skal vi aldrig mere v\u00e6re forladte af Gud. Fordi Guds ansigt vendte sig bort fra ham, skal det lyse over os! S\u00e6t din fod fast p\u00e5 denne sikre grund! Har du nogen sinde v\u00e6ret fristet til at tro, at Gud har forladt dig og vendt dig ryggen? Har du aldrig v\u00e6ret fristet til at tro, at Gud har opgivet dig, trukket sig tilbage fra dig og skilt sig fra dig? Hvis ikke du har kendt denne fristelse, s\u00e5 er jeg lige ved at \u00f8nske, at du m\u00e5 komme til at kende den! Thi jeg tror ikke, man virkelig l\u00e6rer det fuldbragte v\u00e6rks v\u00e6rdi at kende uden at have kendt til denne, den forf\u00e6rdeligste af alle fristelser! Hvad var det, satan fors\u00f8gte med Adam og siden da med alle Adams b\u00f8rn, med dig og mig? Hvad var det andet end at s\u00f8ge at komme ind imellem Adam og Gud, imellem dig og Gud? Og lykkes det satan at komme ind imellem os og Gud og s\u00e6tte sig fast i den stilling, da er alt h\u00e5bl\u00f8st, da er det ude med os. Men h\u00f8rer du Herren til, da kan satan ikke komme ind imellem dig og Gud. Da har du altid et svar til alle hans anklager, al hans ford\u00f8mmelse, alt mismod og m\u00f8rke, enhver f\u00f8lelse af gudsforladthed og fortvivlelse, og dette svar er Jesu r\u00e5b, da m\u00f8rket s\u00e6nkede sig over ham: \u00bbMin Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?\u00ab Lyt til dette r\u00e5b, og forst\u00e5, at nu vil Gud aldrig forlade dig – aldrig!<\/p>\n

Golgata er en \u00e5ben d\u00f8r til Guds ansigt, og den d\u00f8r kan aldrig lukkes mere. Det er alene p\u00e5 grund af Jesu Kristi kors, at Guds \u00e5syns lys nu str\u00e5ler over hans b\u00f8rn. Hvis du vil lade dette v\u00e6re din tros hvilepunkt, vil alle andre ting komme i orden, og alle dine problemer blive l\u00f8st et efter et. Jeg siger ikke, at vi ikke kan komme til at opleve, at vor synd og d\u00e5rskab kaster en skygge over Guds ansigt – vi m\u00e5 erkende, at vi undertiden bedr\u00f8ver ham og kaster en skygge over hans \u00e5syn – vi m\u00e5 erkende, at vi kommer til kort, og vi m\u00e5 bekende det – og n\u00e5r vi erkender det og bekender det, da oplever vi atter, at hans ansigt ikke er vendt fra os, og vi h\u00f8rer ham sige: \u00bbJeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig!\u00ab<\/p>\n

– \u00bbMin Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?\u00ab Jeg er s\u00e5 taknemmelig over, at det ikke er de sidste ord fra korset. Det var et frygteligt r\u00e5b, der steg op til Gud fra m\u00f8rket, men senere l\u00f8d der nogle andre ord: \u00bbFader, i dine h\u00e6nder befaler jeg min \u00e5nd!\u00ab Nu er Kristus atter tilbage i det ubrudte samfund med Faderen. Sejren er vundet, v\u00e6rket er fuldbragt, fjenden er slagen, grunden er lagt! Alt, hvad satan nu siger til os om, at Herren har forladt os, opgivet os, forkastet os, o.s.v., er ikke sandt – alt, hvad han siger i denne retning, er l\u00f8gn! Det kan v\u00e6re, du ikke i \u00f8jeblikket f\u00f8ler, hvor vidunderligt dette er, men som mange af Guds mest hengivne tjenere kan ogs\u00e5 du snart v\u00e6re i det dybeste \u00e5ndelige m\u00f8rke, hvor det er, som om alle m\u00f8rkets fyrster har lejret sig om din sj\u00e6l og ustandselig r\u00e5ber i dit \u00f8re: \u00bbGud har forladt dig, Gud har forladt dig!\u00ab Og da vil du til fulde have brug for dette uudsigeligt herlige, at Kristus i hine m\u00f8rke langfredagstimer gik ned i det dybeste dyb af gudsforladthed, for at du aldrig skulle blive forladt af Gud. Hans bitre r\u00e5b og hans triumferende r\u00e5b l\u00f8d for dig og for mig! Dette er i sandhed et langfredagsbudskab! Han har sikret os Guds \u00e5syns lys for evigt! Aldrig, aldrig beh\u00f8ver en eneste af os at b\u00e6re gudsforladthedens uudholdelige byrde. Han bar den for os alle!<\/p>\n

Lad os derfor fryde os over, at vi har en \u00e5ben himmel, vundet til os af vor velsignede Frelser. Lad os sammen prise Gud, fordi hans ansigt er vendt til os, og hans \u00e5syns lys omstr\u00e5ler os! \u00bbI skal se himlene \u00e5bnede,\u00ab sagde han til Natanael. Lovet v\u00e6re hans navn!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skrevet af T. Austin-Sparks Da Gud drev mennesket ud af Edens have, drev han mennesket bort fra sit ansigt, og siden da har intet menneske nogen sinde set Guds ansigt. Men mennesket l\u00e6nges altid efter Guds ansigt! L\u00e6ser vi Bibelen igennem, ser vi, at de rigeste velsignelser, mennesket har modtaget, og de dybeste l\u00e6ngsler, menneskehjertet…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[23],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/377"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=377"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":498,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/377\/revisions\/498"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}