Af Hanna N\u00f8rgaard, Randers<\/p>\n
For snart mange \u00e5r siden i 1962 indtraf den mest betydningsfulde begivenhed i mit liv. Jeg m\u00f8dte Jesus Kristus som den levende, opstandne Frelser og Herre.<\/p>\n
Jeg var p\u00e5 det tidspunkt 29 \u00e5r og havde hele mit liv troet p\u00e5 Gud og Jesus, men havde aldrig v\u00e6ret sikker p\u00e5, at jeg var frelst. Jeg troede b\u00e5de p\u00e5 en himmel og et helvede, ville gerne i himlen engang, men mest fordi jeg var s\u00e5 bange for helvede. Jeg fors\u00f8gte i mange \u00e5r at blive frelst, men fandt aldrig fred.<\/p>\n
S\u00e5 i mit sidste \u00e5r som sygeplejeelev kunne jeg ikke slippe for tanken om, at jeg skulle v\u00e6re mission\u00e6r. Til sidst sagde jeg til Gud: Hvis denne tanke kommer fra dig, s\u00e5 sender jeg en ans\u00f8gning til et missionsselskab, der manglede en sygeplejerske p\u00e5 det tidspunkt, (hvad jeg ikke var klar over p\u00e5 den tid,) og hvis de antager mig, rejser jeg til Thailand. De antog mig, og jeg rejste, stadig uden at have vished om min egen sj\u00e6ls frelse.<\/p>\n
De n\u00e6ste fire \u00e5r arbejdede jeg med spedalske og b\u00f8rnehjem og underviste om Jesus, s\u00e5 godt jeg kunne. I det praktiske arbejde var der mange dejlige resultater, men ingen kom p\u00e5 grund af mine ord til tro p\u00e5 Jesus. Og det var dog derfor, jeg var kommet derud. Jeg tog til Danmark p\u00e5 orlov efter 4 \u00e5r, tr\u00e6t og syg. Efter et \u00e5rs hvile rejste jeg ud igen. Denne gang fik jeg ansvaret for en lille thaimenighed best\u00e5ende af spedalske, samt blev madmoder for de nye mission\u00e6rer, der l\u00e6rte sprog.<\/p>\n
Efter et \u00e5rstid havde vi vor \u00e5rlige konference varende en uge, hvor vi alle samledes til f\u00e6llesskab, bibeltimer og praktiske dr\u00f8ftelser. Her skete to ting \u2013 den ene var en udtalelse fra Hans, en hollandsk mission\u00e6r, han sagde, at mange aldrig skulle have v\u00e6ret sendt ud p\u00e5 missionsmarken, da de ikke var sendt af Gud, og at en k\u00e6de kun er s\u00e5 st\u00e6rk som det svageste led, og disse mennesker var lig det svage led. Ingen navne blev n\u00e6vnt, men jeg vidste godt, at jeg var et s\u00e5dant led. Den anden udtalelse kom fra Kay, en irsk mission\u00e6r, hun \u00f8nskede, at vi alle levede mere i romerbrevet kap. 6-7 og 8 end vi gjorde. Jeg vidste ikke umiddelbart, hvad der stod der.<\/p>\n
Da vi kom til den sidste aften, gik jeg ind p\u00e5 mit v\u00e6relse, b\u00f8jede mine kn\u00e6 og sagde til Gud, at hvis det jeg kendte til kristendom var alt, hvad der var, s\u00e5 var det humbug, s\u00e5 kunne jeg lige s\u00e5 godt v\u00e6re buddhist, men hvis Han ville vise mig, at Han var til og levede, s\u00e5 m\u00e5tte Han f\u00e5 resten af mit liv og g\u00f8re med mig, som Han ville. Han stillede mig to sp\u00f8rgsm\u00e5l af personlig karakter, hvis det nu blev s\u00e5dan og s\u00e5dan, ville jeg s\u00e5 stadig give Ham ret til mit liv? Svaret blev ja! Der var en Waliser, Cyril; hvis liv s\u00e6rligt havde gjort indtryk p\u00e5 mig, s\u00e5 nu sagde jeg til Gud, hvad end Cyril har, som jeg ikke har, det er det, jeg gerne vil ha’. Efter en rum tid med mange t\u00e5rer, fik jeg den tanke, at jeg skulle l\u00e6se Romerbrevet kap. 6-7 og 8. Da det var gjort, vidste jeg bare, at nu var sagen i orden, og jeg gik i seng. Da jeg v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen, var jeg s\u00e5 lykkelig, som jeg aldrig havde v\u00e6ret f\u00f8r. I flere dage l\u00f8b gl\u00e6dest\u00e5rerne frit. Bibelen, som f\u00f8r var blevet l\u00e6st af pligt, blev nu levende for mig. De tre kapitler i Romerbrevet beskrev for mig livet i Kristus, fyldt af Hellig\u00e5nden og uden ford\u00f8mmelse. Det var for \u00f8vrigt det liv, jeg havde bem\u00e6rket hos Cyril, uden at kunne definere det.<\/p>\n
Dermed begyndte et rigt liv med stadig st\u00f8rre erkendelse af Jesus Kristus. Han har m\u00e6ttet min sj\u00e6l og aldrig svigtet eller forladt mig. Han har ledt mig til de tjenere og menigheder, der kunne hj\u00e6lpe mig videre frem. Han har vist mig, hvad kristendom er: at kende v\u00e6ksten i Kristus, at vandre med Guds folk og at leve i h\u00e5bet om Hans snare komme i skyen.<\/p>\n
Jeg har aldrig fortrudt det valg, jeg gjorde den gang. Det var ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6re i Danmark eller Thailand, men som Johannes siger i kap. 17 vers 3: “og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus” Der st\u00e5r ikke: at have h\u00f8rt om, men at kende Ham! Der en verden til forskel!<\/p>\n
Hanna N\u00f8rgaard, Randers<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Hanna N\u00f8rgaard, Randers For snart mange \u00e5r siden i 1962 indtraf den mest betydningsfulde begivenhed i mit liv. Jeg m\u00f8dte Jesus Kristus som den levende, opstandne Frelser og Herre. Jeg var p\u00e5 det tidspunkt 29 \u00e5r og havde hele mit liv troet p\u00e5 Gud og Jesus, men havde aldrig v\u00e6ret sikker p\u00e5, at jeg…<\/p>\n